Til Pinse når skoven bli’r rigtig grøn

I weekenden er det pinse. Pinsesolen skal danse, hvis den da ellers får lov for regnen, og skoven skal blive rigtig grøn. For til pinse skal skoven nemlig være rigtig grøn.

Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn,
så skal vi derud hver en gårdmandssøn,
og så er det skikken nu her til lands
at svinge de piger i lystig dans.
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!

Den er ved at være der.

Billede1

Bøgen er sprunget ud og lyser lysegrønt over fuglekirsebærrene, der kun så småt er begyndt at blomstre. Snart står de som en hvid sky mod de grønne blade.

Gulspurvekrattets slåen blomstrer – der bor vist nogen derinde, der lugter en del af ræv.

Billede4

På marken ovenfor skoven kan en lille kalv få sig en lur tæt op ad sin store mor. Lykken er.

Billede2

Postbudets søn – den lille brune – er blevet en stor, flot fyr, som går sammen med de andre kalve fra sidste år og nipper græs og gør, hvad sådan nogle nu ellers går og gør. Tygger drøv og den slags meningsfyldt ko-beskæftigelse.

Billede3

Lydsporet til det hele er fuglesang – pip og fløjt fra buske og træer, lærkens triller højt oppe og ikke mindst gøgens kukken, der sammen med mælkebøtterne fortæller os, at det altså er maj. Om natten kan vi høre nattergalen nede fra Elverpigernes eng.

Så skidt med, at det regner lidt, for det hele emmer af frodighed, liv og vækst. Endnu en herlig morgen i Skivholme.

Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!

Og så kan I også nynne på den resten af dagen.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Til Pinse når skoven bli’r rigtig grøn”

  1. Jeg har et uforglemmelig minde fra en nattergaletur – jeg stod så tæt på den lille, brune, unseelige fugl, mens den sang, at jeg kunne kigge den langt ned i halsen. Det kan godt være, at Vorherre havde uddelt alle farverne, da han kom til natergalen; til alt held havde han ikke givet alle de smukkeste toner væk. I begyndelsen af ’70erne kunne vi høre nattergalesang fra altanen om aftenen – det satte larm fra byggerier et stop for, desværre. Det glæder mig, at de stadig bor og synger nede på mit yndlingssted hos jer 🙂
    Rigtig god pinse til dig og din mand, Karen!

    Like

  2. Go´Morgen i Skivholme.
    Ja,nu har vi hørt dig synge,kan du heller ikke danse 8)
    Hi Hi
    Hav en fantastisk Helligdag der ovre i Skivholme

    Like

      1. Nope Fru Karen en SKRÅÅÅÅÅÅLENDE Karriere under Bruseren,
        by the way,har en karriere bag mig i et Shanty Choir tilbage tresserne. =D

        Like

Der er lukket for kommentarer.