En af de sødeste og sjoveste film, jeg nogensinde har set, er Nat på Museet. Den hvor museets udstillinger kommer live om natten. Du kender den sikkert.
Sådan er det også ude i drivhuset, når mørket falder på. Natten starter sidst på eftermiddagen her i december, og jeg tænder lys for dem, der bor derude, så de kan hygge sig lidt og ikke bare gå i seng, når det bliver mørkt. Ingen kan sove så længe…
Fortsæt med at læse “Nat i drivhuset”Det er allerede en tid siden, tomaterne blev plukket og de sidste lagt til modning i køkkenet. Plantesækkene blev flyttet og tømt, og gulvet blev fejet. Så var der kun blomsterne tilbage i drivhuset. Det så stadig dejligt ud en tid.
Frodigt og sommerligt. Men også blomsterne er flyttet indendørs i B&B’en her i weekenden. For nu er det vintertid, og der er er ikke længere nok lys til, at planterne kan trives.
Fortsæt med at læse “Slut med sommer i drivhuset”Lige siden jeg fik den første dipladenia i foråret, har jeg glædet mig til, at bagvæggen i drivhuset forvandlede sig til en blomstervæg.
Så langt er det kommet nu. De lange ranker snor sig om hinanden, og der er snesevis af blomster og endnu flere knopper. Fortsæt med at læse “Nu blomstrer bagvæggen”
Drivhuset har jeg tit skrevet om. Det er mit lille fristed, hvor jeg kan stå og pusle, det er ankomst- og integrationsplads for næsten alle nye planter, og det er der, de sartere vækster har fået lov at bo i den her kølige sommer.
Det er en frodig, lun oase med læ for vinden og duft af jord og planter. Fortsæt med at læse “En tur i og omkring drivhuset”
Når man vågner en morgen midt i ferien og hører, at det drypper vedholdende, kan man godt tænke øv-tanker. Men.. vi var jo advarede, og heldigvis er der flere gode steder at søge ly for regnen.
Drivhuset for eksempel. Fortsæt med at læse “I ly for regnen i drivhuset”
Nej, det er ikke arbejde hjemmefra, jeg mener med påtvungent driverliv. Det er jo lørdag, og der er ikke koblet op til arbejdet. Det er bare det, at vinden er så strid, og regnbygerne så kolde og våde, at det eneste sted i haven, der er dejligt at være, er i drivhuset.
Med et lille Fie-vilddyr i huset skal al pynt beskyttes. Enten skal det anbringes over hendes synsfelt, eller også skal det bag glas. Ellers bliver det til legetøj.
Og legetøj har det med at blive lidt hærget – nej, meget hærget – meget hurtigt. Fortsæt med at læse “Vinterpynt i drivhuset”
Når man ikke selv passer sit drivhus, er det da godt, at andre gør det.
For drivhuset har været lidt forsømt. Fortsæt med at læse “En tudse, der ikke er tudsegammel”
Hver gang man glæder sig til at komme i gang med et eller andet, er der altid noget andet, man skal gøre først. Skal man male, skal man først vaske ned og tape af. Skal man plante noget, skal man flytte noget andet – eller luge, eller vaske potter af – først. Fri som fuglen er man aldrig.
Vores drivhus står beskyttet i læ af skrænten og de høje træer. Det er gammelt. Mindst 20 år gammelt, for det var langt fra nyt, da vi kom hertil i 2003. Det har holdt til orkaner og storme uden ulykker. Det er et rigtig godt drivhus.
Men – i et af de høje træer på skrænten har der i mange år været en stor kragerede. I vinden i går rev den sig løs fra sin plads der højt oppe i trækronen, og den faldt meget målbevidst lige ned i – og igennem – drivhuset. Fortsæt med at læse “En kragerede ned gennem drivhuset”
Dalsgaard i Skivholme 