En tur i og omkring drivhuset

Drivhuset har jeg tit skrevet om. Det er mit lille fristed, hvor jeg kan stå og pusle, det er ankomst- og integrationsplads for næsten alle nye planter, og det er der, de sartere vækster har fået lov at bo i den her kølige sommer.

Det er en frodig, lun oase med læ for vinden og duft af jord og planter. Blomsterne deler drivhuset med chili og tomater,

men dem ænser man nærmest ikke, for det er de store dipladenia Q-deville, der fanger blikket først og sidst. De snor sig som junglens lianer op ad bagvæggen, og nu er der også blomsterknopper på de nye, lange stængler. Det bliver en blomstrende væg inden længe.

De søde kartoffelplanter er blevet enorme. Dem, jeg har udenfor, er skambidt af snegle, men inde i drivhusets subtropiske klima har de vokset sig store og flotte.

Der er pelargonier på kurophold – og på starthjælp.

Og da det blev så koldt om natten og blæsende om dagen, flyttede hibiscusplanterne også ind.

De kvitterer med en overdådig blomstring, og de har sat masser af nye knopper.

Alle de planter, der er flyttet ind, har fortrængt nogle andre, der efterhånden var klar til at komme ud. Og nogle af dem, der stod ude på drivhusets forperron, har måttet vige pladsen for andre, der havde mere brug for, at jeg kom forbi dem ofte med vandkande, trøst og opmuntring.

Derfor er der opstået et nyt lille krukkehjørne på terrassen ved B&B’en. I det hjørne er der skånsom halvskygge det meste af dagen. Det passer nyplantede planter – og en frøprins – bedst.

Og det kommer der mere om i morgen.

God onsdag.