Nat i drivhuset

En af de sødeste og sjoveste film, jeg nogensinde har set, er Nat på Museet. Den hvor museets udstillinger kommer live om natten. Du kender den sikkert.

Sådan er det også ude i drivhuset, når mørket falder på. Natten starter sidst på eftermiddagen her i december, og jeg tænder lys for dem, der bor derude, så de kan hygge sig lidt og ikke bare gå i seng, når det bliver mørkt. Ingen kan sove så længe…

Den lille københavnerdame hygger sig i sin lanterne, nu der er kommet lys på.

Jeg tror faktisk slet ikke længere, hun har lyst til at flytte tilbage til stenbroen, hvor hun som gipsbuste er i fare fra de frygtede kunststuderende hver eneste dag. Hun læser Thorvaldsens erindringer, hvor hun selv er med som barn, og hun har efterhånden fået venner af mange forskellige slags. Der er nemlig stor kønsmæssig og racemæssig diversitet derude.

Der er den mørke, violinspillende kerub af ubestemmeligt køn, der kan spille Ave Maria så smukt, at alle må knibe en tåre.

Ja, af og til endda så meget, at drivhuset dugger.

Og en lille, kridhvid engel, der bor i en stor udendørs juledekoration.

En rigtig lille spilopmager, der kan slå et smil af selv den lidt mere alvorlige madonna – hende, der bor i hellighulen under dronningebusken om sommeren. Hun flytter ind om vinteren for ikke at få frost i tæerne, for hun er fra de varme lande.

Og der er lysenglen, der normalt er en intelligent og oplysende ung dame, men som lider lidt af vinterdepression. Sådan er det, når man kører på solceller. Her om vinteren er den slags altid lidt matte i det.

Og Frøken Krukke. Hun har ikke andet end blomster i hovedet hele året, og hun har bedt om at få lidt ekstra lys på oppefra, fordi man dårligt kan se hendes frisure af røde bær.

Når jeg går og tænder lys derude, trøster jeg hende med, at man ser hendes smukke profil meget tydeligere, og at hun jo som alle andre statuer, der nærmer sig antikalderen, nok er glad for det barmhjertige skær, der kommer fra levende lys.

For at alle de mange derude ikke skal være kede af det, har de selskab af små juletræer, små enebuske, hyacinter i knop og meget mere vintergrønt. Og hvis de skulle glæde sig, til det igen bliver tid til at fylde drivhuset med primula og forårsløg?

Ja, så går tiden alligevel meget bedre, når også vintertid er pyntetid. Og med de mange lys kan de hygge sig sammen og fortælle historier fra mytologien og bibelen og alle de steder, de kommer fra, lige så længe, de har lyst.

Og jeg kan nappe et par billeder af idyllen derude, fordi min nye telefons natkamera faktisk kan tage billeder om natten. Det er da slet ikke så ringe.

God mandag.