Nu blomstrer bagvæggen

Lige siden jeg fik den første dipladenia i foråret, har jeg glædet mig til, at bagvæggen i drivhuset forvandlede sig til en blomstervæg.

Så langt er det kommet nu. De lange ranker snor sig om hinanden, og der er snesevis af blomster og endnu flere knopper.

Mens sommeren går på hæld, og skoven så småt er ved at få efterårsfarver, er der fyldt med liv, farver og spændende, eksotiske blomster i drivhuset. Jeg er ikke så meget til de eksotiske og sarte primadonnaer i haven, men i drivhuset er det en anden sag. Der leger vi jo alligevel, at vi bor i et subtropisk klima, hvor tomater og chili – og eksotisk udseende blomster – trives i frodig fornøjelighed.

Ud over de skønne og vildt voksende dipladenia er der også hibiscus i drivhuset til at bidrage til den sydlandske stemning. Der trives de helt fantastisk. Hver blomst holder kun et par dage, men der er hele tiden nye knopper.

Pelargonier bidrager også til den eksotiske stemning, for de er faktisk også ret eksotiske at se på, og de elsker drivhusvejret. Den her er en rosenpelargonie, der hedder Apple Blossom. Farverne ligner virkelig æbleblomster. Den siges at have været Dronning Victorias yndlingspelargonie.

Men mere om pelargonierne en anden gang. For det, der virkelig stjæler billedet, er dipladenia. De frodige dipladenia, der går under navnet Q-deville, og som er lidt mere kompakte og selvbærende end de almindelige. De er så nemme. De skal bare have lidt vand og lidt gødning (min mormor sagde altid, at alt det, der blomstrer, skal have lidt at leve af). De kan let overvintre, hvis man stiller dem frostfrit, og de bliver kun større og kraftigere med alderen.

Når jeg henter tomater og chili i drivhuset, tager det ret lang tid. Jeg skal beundre, nippe, nusle og vande – og beundre igen. Der er så rart at være derude, hvor det hverken blæser eller regner.

Chilierne trives også i det fine selskab. I år er der rigtig mange af de små runde,

der senere skal syltes og fyldes med friskost.

De hjemmesyltede er endnu bedre end, dem man køber.

Tænk, at der kan være så meget liv og blomstring på knap 10 kvadratmeter. Det er da ren fryd.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard