Romantik på perronen

Pladsen foran drivhuset kalder vi perronen. Hele drivhuset er anbragt på et træfundament, og fundamentet strækker sig en lille meters penge ud foran drivhusets dør og danner den terrasse, vi kalder perronen.

Perronen er som skabt til krukker og opstillinger hele året.

Her i sommer er det romantiske i højsædet. Til den ene side

står en lyserød hortensia og brudeslør – den lette og fine enårige,

og store krukker med tallerkensmækker – den, der hedder Milk Maid

og limegrøn nicotinia.

De er nærmeste grøngule, men det hedder altså lime… som farven inden i en lime frugt?

Til den anden side stjæler den hvid/lilla/pink fuchsia fuldstændigt billedet omgivet af mere brudeslør, pletter i luften og bacoba.

Fuchsiaen har det fineste farvespil.

Sommerkrukker med frodighed og romantik over hele linjen. I hvert fald på perronen. Træder man indenfor i drivhuset, er der tropisk og jungleagtigt – jeg venter næsten at høre papegøjeskrig og en tigers dybe brummen, når jeg kommer ind for at vande og nippe. Men det er en helt anden historie, som vi gemmer til en anden dag.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

One thought on “Romantik på perronen”

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: