Når man vågner en morgen midt i ferien og hører, at det drypper vedholdende, kan man godt tænke øv-tanker. Men.. vi var jo advarede, og heldigvis er der flere gode steder at søge ly for regnen.
Drivhuset for eksempel. Fortsæt med at læse “I ly for regnen i drivhuset”
Når man ikke selv passer sit drivhus, er det da godt, at andre gør det.
For drivhuset har været lidt forsømt. Fortsæt med at læse “En tudse, der ikke er tudsegammel”
Hver gang man glæder sig til at komme i gang med et eller andet, er der altid noget andet, man skal gøre først. Skal man male, skal man først vaske ned og tape af. Skal man plante noget, skal man flytte noget andet – eller luge, eller vaske potter af – først. Fri som fuglen er man aldrig.
Vores drivhus står beskyttet i læ af skrænten og de høje træer. Det er gammelt. Mindst 20 år gammelt, for det var langt fra nyt, da vi kom hertil i 2003. Det har holdt til orkaner og storme uden ulykker. Det er et rigtig godt drivhus.
Men – i et af de høje træer på skrænten har der i mange år været en stor kragerede. I vinden i går rev den sig løs fra sin plads der højt oppe i trækronen, og den faldt meget målbevidst lige ned i – og igennem – drivhuset. Fortsæt med at læse “En kragerede ned gennem drivhuset”
I sidste uge kvindede jeg mig voldsomt op og tog ud i IKEA for at købe nye glas til B&B’en. På vej ud gik jeg igennem de mange tilbud, de anbringer mellem afhentningshylderne og de lange køer ved kasserne. Og der stod det. Det sødeste lille træbord – et konsolbord – på havemøbeludsalg til 49 kroner.
Det kom med hjem. Ikke at jeg lige vidste, hvor det skulle stå, men småborde kan man da aldrig få for mange af. Allerede på vejen hjem vidste jeg, hvor det skulle bruges. Inde i drivhuset, hvor det kunne stå i læ med pynt og planter.
Dalsgaard i Skivholme 