Pyntesyg søndag

Hvis noget trænger til at blive gjort rent, kan man ikke klare det med en frisk buket blomster på bordet. Så lørdag blev der heller ikke pyntet meget. Til gengæld blev huset bragt ‘på fode’, som min mormor kaldte det, der kom bund i vasketøjskurven, og der blev fyldt op med brød i fryseren. Sobert og fornuftigt – ikke meget spræl der.

Søndag blev det tid til blomster og have. Først en tur op til Østrig efter grene med bær og kønne, rødmende blade. Det ville hunden meget gerne hjælpe med. Derefter en tur i køkkenhaven efter georginer. Vaser, skåle og oasis fra skabet. Tjek – klar til start.

En overdådighed af røde bær på køkkenreolen.

Billede5

En vase med de kønne frøstande fra benved på det lille bord i stuen.

Billede4

Og pyntefestens højdepunkt – en dekoration til stuebordet med en overdådighed af georginer, bær, frøstande og blade.

Billede6

Ingen klædelig minimalisme – bare fuld knald på farver og strukturer – overdådighed, når overdådighed også lige giver den en tand til.

Lutter lykke i en skål.

Og lavede hun så ikke andet den dag? Jo da – bedene foran B&B’en fik en tiltrængt overhaling. Der blev plukket et par kilo bønner, og nok de sidste hyben i år. Hovedparten af dem blev lavet til en lækker marmelade sammen med chili og æble. Men mere om det i morgen.

En skam, det er mandag, så man ikke kan gå rundt og nyde søndagspynten hele dagen i dag – men skidt – det bliver jo også aften på et tidspunkt.

Billede8

God mandag.

En smuk skål med græskar, blomster og brænde

Endelig fik jeg tid til at køre omvejen for at komme forbi posthuset. Ja – posthuset og posthuset – den skranke i den Brugsen, postvæsenet mener, vi hører til. Den ligger små 10 km herfra. I parantes bemærket lukker ‘posthuset’ kl. 17. Lidt svært at nå for de fleste, og derfor havde pakken også ventet på mig i en uge. Og jeg havde ventet på den.

Det var nemlig en pakke fra Drømmegaven, hvor jeg havde købt en flot skål, som jeg glædede mig til at få hjem.

Brugsen havde tilfældigvis også et par kønne planter, der ville passe godt i skålen. Og derhjemme var der brændestakken, en pose med træuld og selvfølgelig pyntegræskar. Få minutter efter, pakken var pakket ud, var der en dekoration klar på bordet.

Billede1

Jeg havde længe gået og luret på skålen. Den smilede til mig, hver gang jeg gik ind på Drømmegavens blog og sagde ‘køb mig, køb mig – jeg vil så gerne bo i Skivholme’.

Billede2

Det endte det da også med, at jeg gjorde. Jeg havde egentlig tænkt mig, at den skulle være en ude-skål og pynte på bordet foran B&B’en. Men den forstod at indynde sig, så den blev en inde-skål med det samme.

Billede3

For den er så flot med sin rustikke rust- og guldmaling, og den har små runde fødder at stå på, så der ikke dannes kondens under den. En god egenskab ved en inde-skål. Og så er den stor nok til, at der kan være noget rigtigt i den. Ikke en pjat-skål, men en skål med plads til mange slags planter og dekorationer hele året. Faktisk pynter den også, når den er tom, for den er også malet indeni.

God lørdag – håber, du også får tid til at pynte lidt i dag. Det bliver man så glad af.

Eftersommerkranse

Når først man får begyndt på det der kransebinderi, er det næsten ikke til at stoppe igen. For de bliver så kønne, og det er nemt og sjovt at lave dem. Kurven og saksen er altid med på hundeturene, og man finder næsten altid noget, der kan bruges i hegnet rundt om markerne, hvor vi går.

Nødder, agern, hyben, bær fra hvidtjørn og nogle kønne frøstande – når de bliver delt i småbundter og bundet på en halmkrans med vindseltråd (husk – altid stilkene i samme retning), kommer de rigtigt til deres ret. De gløder af sensommer.

Billede8

Det er bedst at lade sådan en krans hænge ude. Inde tørrer den alt for hurtigt og bliver kedelig, men ude, hvor luftfugtigheden er højere (meget høj for tiden…) kan den holde længe.

Billede9

Og den pynter på hoveddøren. Ved siden af døren står min helårs ‘velkommenhane’ i sin potte sammen et par pyntegræskar og et par planter. Pyntegræskarrene er faktisk ikke helt modne endnu. Deres stilke er stadig grønne. Men der er vel grænser for, hvor længe man kan vente?

Indgangspartiet kommer til at se hyggeligt og venligtsindet ud, når der sådan er lidt pynt omkring det. Og hyggeligt skal det jo også se ud – hele året. B&B gæsterne går som regel til hoveddøren, når de ankommer første gang, og de skal føle sig velkomne med det samme.

Billede10

Men hvad med hortensiakransen? Den er da ikke bare røget ud, vel? Nej da – den hænger nu udenpå ‘våbenhuset’. Det lille vindfang ved bagdøren. Bagdøren skal også være hyggelig, for den bliver nemlig brugt endnu mere end hoveddøren. Vi er jo på landet.

Billede7

God søndag.

En blomst på døren

Hortensiaerne er blevet trætte. De er begyndt at miste farven, og blomsterbladene er blevet læderagtige.

Billede4

Det er lige præcis nu, man kan plukke dem til tørring til juledekorationer

Billede3

– eller til at binde gode, holdbare kranse til dekoration i sensommerhaven. Jeg har bundet en krans til hoveddøren.

Billede5

Og det kan du også gøre, selvom du måske ikke er så vant til at binde kranse. Det er nemlig ikke spor svært. Pluk de store blomsterhoveder i mindre stykker – mindre, ikke små – bind dem på en halmkrans med vindseltråd – sørg for at stilkene vender samme vej – og fyld så op hele vejen rundt. Uregerlige strittere kan man lige tøjle med en omdrejning mere med vindseltråden. Så let er det, og så der er vel ingen grund til at gå ud og ligefrem købe en krans til døren, vel? (Her taler Mrs. McNaehrig – min indre skotte.)

God torsdag.

Grønne hyldebær til pynt

Det er ikke meget, man opholder sig inde for tiden. Når vejret er som nu, og man har ferie, er det ude, det foregår. Alligevel vil man da gerne have det pænt derinde også.

Duggen falder jo på et tidspunkt, og så er det rart at gå ind i en tør og sommerpæn stue og lade døren stå åben ud til solsorten, der stadig synger, til det bliver så mørkt, som det nu bliver om sommeren i Danmark.

De grønne hyldebær hænger overalt på hyldebuskene lige nu, og de kan bruges i dekorationer af den lidt mere holdbare slags.

Her sammen med efeu – både ægte og af beton:

Billede10

De grønne hyldebær giver en kniplingsagtig lethed til dekorationerne – og det er da i den grad årstidens pynt.

Billede11

Både efeu og hyldebær er stukket i oasis. Så er der styr på dem. Skålen har jeg selv lavet – af beton, formet over en glasskål, der var pakket ind i husholdningsfilm og smurt med vaseline, så betonen kunne komme af igen.

Grønne hyldebær gør sig også godt sammen med blomster. Her sammen med floks og bark – de samme barkstykker, jeg brugte til rosendekorationen. De kan genbruges. Her står blomster og bær også i oasis. De friske blomster kan skiftes ud – de holder kun et par dage inde i varmen.

Billede5

Prøv dig selv frem og find på mere – det er næsten gratis pynt, der kan hjælpe stuen af med det lidt ubeboede udseende, den tit får, når vejret bliver udevejr for alvor.

Billede3

Husk at vande oasisklumperne…

God varm torsdag.

Påskedekoration med ranunkel

Ranunkler er så smukke. Nærmest ufatteligt perfekte.

Billede5

Der skal egentlig ikke noget til at pynte  på sådan en. Men den gør sig fint som centrum i en lille påskedekoration som den, jeg lavede som værtindegave.

En lysegul potte, lidt træuld, en lille betonfugl – hjemmestøbt – og et par påskeæg – hjemmelavede.

Billede6

Æggene er styroporæg med servietdecoupage – man bruger kun det yderste lag,  det med tryk på og så decoupagelak. Servietten stammer fra mit besøg hos Bonderosen i lørdags. Susanne, der ejer Bonderosen, havde selv lavet sådan nogle æg, og de var ikke til at stå for, så jeg måtte også have en pakke servietter med hjem og lave en bakke æg. Gad vide, hvem der får ideen at trykke servietter med uddrag fra gamle franske regninger? Der er nogle meget kreative mennesker rundt omkring.

Billede7

Støbeformen til den lille fugl har jeg købt hos Panduro, da jeg købte formene til koglerne og efeubladet.

Der er så mange sjove ting, jeg gerne vil lave – gid døgnet dog havde nogle flere timer.

God fredag.

Fugleslottet

Det gamle foderhus i haven var blevet splintret til atomer af de ivrige spætter. Det var ellers et flot hus, flettet i pil af en af vores dygtige naboer. Men tidens tand og spættens næb betød, at det stod til udskiftning.

Nu har vi købt et foderslot:

Billede2

Med krone på – og lavet i et materiale, der nok skal lære spætten et og andet om at hakke i foderhuse. Nu kan småfuglene spise deres solsikkefrø i luksusomgivelser. Det vil de sikkert påskønne?

Billede3

Fuglehuset stammer fra gårdbutikken Bonderosen. Et sted, der nok er værd at køre efter. Min svigerinde og jeg brugte rigtig lang tid på at kigge på alle de skønne ting, suge inspiration til os og klappe den lillebitte søde hund, der overgav sig til klap efter at have modtaget os med voldsom bjæffen og halen mellem benene – modig i den ene ende og bange i den anden. Vi kom også til at bruge lidt flere lommepenge, end egentlig planlagt, men så må vi jo tjene nogle nye.

Der er noget specielt ved at handle sådan et sted. Små steder, der oser af talent og virkelyst, initiativ og flid. For jeg ved det jo – det kræver sin kvinde at håndtere både job, privatliv og egen virksomhed ved siden af. Man kan godt blive træt, opgivende og tænke på at lukke hele biksen og få sig et lille overskueligt hus og et ligeså overskueligt liv. Men man gør det ikke – for der sker altid et eller andet, der vækker optimismen og virkelysten igen. Og så er det nok noget, man har i sig. Lysten til at ville selv, lysten til at skabe noget.

Det er det, alle de små steder har til fælles. Alle de små steder, som mange kun oplever som et skilt ved vejen, når de kører forbi, og som jeg elsker at besøge. Det er bare så meget sjovere at komme sådan et sted, hvor hjertet er med.

Vil I se, hvad jeg ellers fik med hjem?

Billede4

Den fineste jernpokal og den runde kugle i toppen. Perfekt til at rumme en lille blomsterdekoration på alle årstider. En lille klump oasis pakket ind i bunden af en frysepose, en elastik omkring, et par blomster fra haven og lidt grønt stukket i, og oasisklumpen gemt i træuld. Nemt og rigtig sødt. Nu er det ikke kun fuglene, der kan omgive sig med luksus. Det er også os.

God søndag.

Bøgetræet året rundt og bog til pynt i efteråret

Bøgetræer giver glæde året rundt. Ude og inde. Først som nyudsprungne, friskt lysegrønne kupler. Bøgegrene på studentervogne, i vaser og i naturen.

Billede1

Senere på sommeren bliver farverne mørkere og giver dejligt kølende skygge, når man går i skoven.

Billede1

Så kommer efterårets glød.

Billede2

Og der er det, man skal gå ud og se, om man kan finde grene med bog på til pynt og dekorationer. Man må ikke plukke grene i skoven – med mindre det er ens egen skov, eller hvis man har fået lov – men man kan tit finde grene med bog på, der er blæst ned. Og man må samle bog op fra skovbunden – alle dem, man vil. Det er nu, de er pænest – gyldne, bløde indeni, piggede udenpå og brugbare i dekorationer hele efteråret og vinteren.

Billede2

Jeg har plukket nogle grene nede i vores lille skov og klippet bladene af, så kun de bare grene med bog på står tilbage. De er skulpturelt smukke i en vase, og de holder i årevis.

Billede1

Det er kun cirka hvert tredje år, man sådan kan finde mange grene med bog. I år er et hvert tredje år. Et år med mange bog (og agern) kalder man et godt oldenår – olden betyder agern og bog – og i gamle dage spiste både kvæg og svin sig tykke og glade i olden, når de var ‘til skovs’.

Bøgens frø, der sidder inde i de kønne frøkapsler kan spises af mennesker også. Hvis man da har tiden til at samle de små frø og pille dem ud af de hårde skaller. Det er der ikke mange, der har. Nutildags er det også kun få grise og køer, der nyder godt af et godt oldenår. Men når man ser vores køer gå og mæske sig under egetræerne langs vejen, hvor der drysser agern i massevis indenfor hegnet, kan man se, det er en rigtig ko-delikatesse. De elsker dem.

Det er lidt synd for de dyr, der aldrig har prøvet det, og som skal leve efter en ernæringsmæssigt optimal kostplan udarbejdet af eksperter. Det er også lidt synd for de mennesker, der lever sådan, men det er en helt anden historie.

Hov – jeg glemte lige noget:

Bøgetræerne er også smukke med rim på om vinteren.

Billede5

God mandag.

Rosens Navn

Det er lørdag morgen. Kalven er fodret, hunden er luftet og fodret, og vi er blevet fodret. Gæsterne er også blevet fodret – men de sov, da jeg kom med morgenmaden, selvom de havde bedt om at få den kl. 8. Nogle mennesker har et lemfældigt forhold til deres vækkeur – men det er så dem, der ender med varm juice og kolde boller. Mens de spiser, går hunden og jeg en runde for henholdsvis at kigge på blomster og lytte til fuglesang og for hundens vedkommende for at snuse efter rævespor.

Der gror roser allevegne i hegnet omkring vores græsmark. Der er de sædvanlige – men ikke mindre smukke af den grund – hybenroser, Rosa Rogusa. Der er en lille stikkende djævel af ukendt navn og herkomst, og så er der multiflora roserne.

I juli en overdådighed af blomster.

I oktober en overdådighed af små røde hyben. Dem man kalder Mariebær. De kan plukkes og stå hele vinteren uden at blive rynkede – og uden at miste glansen. De kan stå og pynte i en vase hele vinteren – eller de kan bruges i dekorationer sammen med andre ting.

Blomsterkunstneren, Else Marie Andersen, binder dem blandt andet i kranse. I det hele taget er hun en meget inspirerende kvinde, og hun har skrevet nogle gode bøger om, hvordan man selv laver anderledes og spændende dekorationer. Her er hendes website.

De små mariebær er endnu en af de mange ting, man skal holde øje med, når man går i naturen, hvis man er glad for at lave sine egne dekorationer. Og det letteste er at finde en rosenbusk nu, hvor den blomstrer, mærke sig stedet og komme igen i efteråret. Og hvem ved – måske finder man samtidig andre smukke ting, man kan bruge?

God weekend.