På kursus hos en mester – anden del

Vi nåede skam mere end det, jeg viste i går. Et lille træ af hvidtjørn.

Billede4

Og denne lille vase, der er flettet af stangmos på et af Else-Maries jernstativer. Den er lille, den er yndig, og den tog en krig at lave.

Billede1

Her ser du den i virkeligheden og i Else-Maries nye bog, Et Blomsterliv, hvor der også er vejledning i, hvordan man laver den. Det er en rigtig god bog, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Også bare for at kigge på noget smukt.

Billede2

Min vase mangler stadig at få en gang lak. Else-Marie foreslog, at man lavede nogle stykker og satte dem sammen. Det ville da også se godt ud. Men… jeg tror nu nok, min skal hedde ‘den eneste ene’. Der er jo ikke ubegrænsede mængder af tid til rådighed, hvis man gerne vil nå lidt af det hele. Og det vil jeg gerne. Der skal også læses bøger, ordnes have, passes arbejde, bages brød, laves lækker mad og meget, meget mere.

Og lørdag aften, da jeg kom hjem fra kursus, lavede vi da også lækker lørdagsmad:

Billede5

En kalve roastbeef af egen avl (lavet på ‘den sædvanlige måde’) med sellerisalat til. Mennesket lever ikke af pynt alene – men heller ikke ret godt uden, vel?

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “På kursus hos en mester – anden del”

  1. Sikke da en yndig vase, ja! Men du har ret i at vi ikke lever af pynt alene … eller af noget andet alene, for den sags skyld. Det er godt med en blanding 🙂 Jeg sidder for tiden og kommenterer opgaver som handler om H.C. Andersens Nissen hos Spækhøkeren, og jeg er enig med nissen i at poesien er vigtig, men grøden lige så 😉

    Like

  2. Hej Karen…
    Sikke en oplevelse – jeg har aldrig selv mødt Else-Marie -kun set hendes bøger.
    Men det er altid spændende at være på kursus eller til demo. Der kommer så mange nye idéer og inspiration….
    Jeg er ikke så flittig her i blog-verden for tiden – men følger dog lidt med rundt omkring…. 🙂
    Jeg har heldigvis en ny tidsregning til januar – hvor jeg er helt færdig med mit studie.. !! Så kommer jeg ud og ser til dig… 🙂
    Knus Susanne

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: