Nå – det var det med de georginer. Den grumme historie. Ægte bekendelseslitteratur, hvor man afslører sine værste skyggesider. For tro det eller ej. Jeg fik aldrig gravet georgineknoldene op sidste år.
De skulle have været taget op i oktober, hvor de fik den første frost, men den måned gik mere eller mindre helt og aldeles med vores runde fødselsdage. Fortsæt med at læse “En georgine-dårlig samvittighed”
Her i vores lille ferie skal er også bare være tid til at nyde. Tid til at nyde at være til i en skøn september og tid til at nyde sen-sensommerhaven. Georginebedet bliver bare bedre og bedre her i september.
Det stråler, og hver dag på vej ud med hunden står jeg lige et øjeblik og falder i staver over det. Fortsæt med at læse “Hvor godtfolk er…”
Dahliaerne – georginerne, som jeg nu stadig kalder dem for mig selv – blomstrer stort i markbedet. Jeg satte de knolde, der ikke var blevet spist af mus eller var gået til på anden måde, i tre rækker i markbedets bredde. Cirka 15 meter georginer lige til at plukke af.
Det er de lilla og mørkerøde, der er flest overlevende af. Jeg havde suppleret med nogle nye knolde i blandede farver, og de blomstrer også smukt. Fortsæt med at læse “Skønne dahlia”
Endnu en gang har jeg fået en dejlig gave. Frø. Frø til spændende blomster. Georginefrø – dahliafrø, som de hedder rigtigt, af sorten Bishop of Canterbury. Dem med de mørkerøde blade. Hvid kongelys – og frø af opiumvalmuer i en helt særlig lilla nuance – ‘Claus Dalby’ valmuer.
Frøene kom med posten fra Gitte, der har bloggen Fra Frø til Blomst. En fantastisk smuk blomsterblog, hvor jeg kan bruge lang tid på at falde i svime over de dejlige blomsterbilleder. De søde frøkuverter kan du se, hvordan man laver her. Nu skal jeg selv prøve mig frem med at så dahlia, og det bliver spændende at se, hvordan de små frø vil arte sig. Tak!
Her til morgen såede jeg tomater, dahlia og kongelys. I går var såjorden en tur i mikroovnen, i nat stod den fordelt i såbakkerne og trak vand, og her til morgen var den klar til at modtage de små og store frø.
For det kolde vejr kan jo ikke blive ved, vel? Bag istappen er der en fugl, der er begyndt at samle redemateriale. Uanset hvad, går det den rigtige vej.
Og vi skal jo være klar til at rykke ud, når det endelig bliver tid.
God søndag.
