En georgine-dårlig samvittighed

Nå – det var det med de georginer. Den grumme historie. Ægte bekendelseslitteratur, hvor man afslører sine værste skyggesider. For tro det eller ej. Jeg fik aldrig gravet georgineknoldene op sidste år.

De skulle have været taget op i oktober, hvor de fik den første frost, men den måned gik mere eller mindre helt og aldeles med vores runde fødselsdage. Fortsæt med at læse “En georgine-dårlig samvittighed”

Hvor godtfolk er…

Her i vores lille ferie skal er også bare være tid til at nyde. Tid til at nyde at være til i en skøn september og tid til at nyde sen-sensommerhaven. Georginebedet bliver bare bedre og bedre her i september.

Billede2

Det stråler, og hver dag på vej ud med hunden står jeg lige et øjeblik og falder i staver over det. Fortsæt med at læse “Hvor godtfolk er…”

Skønne dahlia

Dahliaerne – georginerne, som jeg nu stadig kalder dem for mig selv – blomstrer stort i markbedet. Jeg satte de knolde, der ikke var blevet spist af mus eller var gået til på anden måde, i tre rækker i markbedets bredde. Cirka 15 meter georginer lige til at plukke af.

Billede5

Det er de lilla og mørkerøde, der er flest overlevende af. Jeg havde suppleret med nogle nye knolde i blandede farver, og de blomstrer også smukt. Fortsæt med at læse “Skønne dahlia”