Adventskransen

Der er noget særligt ved adventskransen. Kalenderlyset tæller dagene frem til jul, mens kransen tæller søndagene i Advent. Fire særlige søndage. Søndage, hvor jeg helst så vidt muligt vil være hjemme, være i ro og have tid til at føle en lille smule af den højtid, der nærmer sig.

Derfor gør jeg også altid rigtig meget ud af vores adventskrans. Continue reading “Adventskransen”

Glædelig Advent

Adventstiden er sådan en dejlig tid, og første søndag i advent er sådan en dejlig dag. Nu begynder det hele. Lys, pynt, kager og hemmelige gaveplaner.

Vi har haft alt, alt, alt for meget at se til og rende til i november, og for første gang i mange, mange år stod adventskransen ikke færdig dagen før dagen.

Først her sidst på eftermiddagen, da vi kom hjem efter endnu et hyggeligt arrangement, fik jeg klippet grønt i haven, sat spyd i lysene og lavet adventskransen.

billede1

I år blev den med hvide bloklys – store og tykke, så de kan brænde på hverdagsaftenerne også – og med fyr, blød ene, cypres, små tjørnegrene, agernhatte og andet godt fra haven.

billede2

Nu er det første lys tændt, og adventstiden er officielt skudt i gang her hos os i Skivholme.

Rigtig god første søndag i advent.

Årets adventskrans

Så blev jeg færdig. Nu står adventskransen bare der og venter. Venter på, at det bliver i morgen. Første søndag i advent.

Billede2

Jeg havde gjort mig mange overvejelser. Først havde jeg tænkt en krans bundet af lærkegrene og kun lidt pyntet. Men helt ærligt – det blev for minimalistisk. Kedeligt. Pænt, men uden den overdådighed, jeg elsker. Der skal være lidt at gå på opdagelse i.

Billede3

Kransen er lavet på en våd oasiskrans, hvor det grønne er stukket i og nålet, så det bliver, hvor det skal. Blød ene, cypres, buksbom, fyrrenåle og efeublade. Jeg startede med at markere med mos, hvor lysene skulle stå. Så blev mellemrummene fyldt op med grønt, og til sidst blev der pyntet med barkstykker, små æblekviste, lærkekogler og nogle søde små kobberblomster og blade. Til sidst røg der altså også lige et par små kobberfarvede julekugler i – for det er jo en adventskrans, ikke? Der må godt være et par kugler.

Billede4

Lysene er ret store. Også lidt for store til kransen, der ellers har en diameter på godt 40 cm. Det er med velberåd hu, for i den første adventsuge tænder vi lyset hver aften. I den anden adventsuge brænder der to, osv. Til sidst, når det første lys er brændt ned, lader vi de andre brænde ned et efter et, og så er det nytår.

Er der mon noget, der hedder Lille-adventsaften? For det må jo så være i aften. Aftenen før aftenen, dagen før dagen, hvor vi må tænde det første lys.

God lørdag.

Tanker om årets adventskrans

Det er allerede på søndag, vi skal tænde det første lys i adventskransen. Min er ikke færdig endnu – faktisk er der kun meget lidt af den, der er planlagt. Det vil sige, lysene er købt. De er støvet grønne ligesom  sidste år.

Billede8

Men kransen vil jeg gerne lave på en anden måde – måske med lærkegrene bundet sammen i en krans og pyntet? Hvis man tager grenene våde ind fra skrænten, hvor det store lærketræ står, er de lette at bøje i form.

Måske skal der lidt pudemos i midten i år? Så kransen bliver en fyldt krans? Jeg har kigget meget på adventskranse i blade og på nettet, og der er mange flotte. Der er også dem, de kalder ‘den lette løsning’ – fire lys på et fad med løs pynt omkring. Det synes jeg nu ikke, det skal være.

Adventskransen er et symbol. En markering af de fire søndage i advent, og et symbol på årets ring og livets og naturens kredsløb og så videre. Hvis den ikke længere er en krans, bliver den nærmest et symbol på et symbol – og så bliver det en anelse for fjernt for mig. De fire lys skal stå i hvert sit hjørne af kransen igen i år. (Øhhh – hjørne af kransen??? Du ved, hvad jeg mener, ikke?)

Forrige år gik der julekugle-bling i kransen.

Billede1

Og året før var det mos og tørrede, grønne hortensia med knap så meget pynt.

Billede3

I år bliver det anderledes igen – men stadig en krans – med et lys i hvert ‘hjørne’. Det er nu hyggeligt at gå og planlægge…

God onsdag.

Adventskransen

Årets adventskrans står klar på bordet. Klar til i eftermiddag, hvor mørket falder på. Der skal det første lys tændes.

Billede2

Der er noget særligt ved Advent. En særlig forventningsfuldhed. Det er kirkens nytår i dag, hvor det er første søndag i advent, og om lidt når jeg oppe i vores kønne landsbykirke sidder og synger Vær Velkommen Herrens År – og senere Blomstre som en Rosengård – er det med glæde og taknemmelighed over, at endnu et år er gået godt, og at et nyt begynder. Gad vide, om det er et tilfælde, at første søndag i Advent praktisk taget falder sammen med den amerikanske Thanksgiving? Eller hænger Thanksgiving sammen med starten på kirkeåret og ikke bare med pilgrimmenes første høst? Det må googles en dag. Glædeligt er det i hvert fald.

Billede5

Adventskransen er med grønne lys. Det har jeg ikke prøvet før, men det ser faktisk ret godt ud. Imellem lysholderne ligger bundter af snoet troldhassel, der samler de fire lys til en ring. Midt i hvert troldhasselbundt er der sat en echeveria – et ikke-husløg. Der er skubbet lidt grønt fra en ædelcypres ind under bundterne, og så er der ellers fyldt op med tørret hortensia.

Billede6

Her ser man tydeligt troldhasselgrenene.

Måske du undrer dig over, at lysene er så store? Faktisk uharmonisk store?

Billede1

Det er såmænd bare, fordi vi tænder det første lys hver aften i den første uge, de to lys hver aften i den anden og så videre. Det sidste lys brænder ud mellem jul og nytår, og så er vi klar til kalenderens Nytårsaften, hvor pynten skifter farve til hvidt og sølv – til rimfrost og stjerneskær.

God første søndag i Advent.