Vi nåede skam mere end det, jeg viste i går. Et lille træ af hvidtjørn.
Og denne lille vase, der er flettet af stangmos på et af Else-Maries jernstativer. Fortsæt med at læse “På kursus hos en mester – anden del”
Vi nåede skam mere end det, jeg viste i går. Et lille træ af hvidtjørn.
Og denne lille vase, der er flettet af stangmos på et af Else-Maries jernstativer. Fortsæt med at læse “På kursus hos en mester – anden del”
Harefod er et kælenavn for harekløver, Trifolium Arvense. Den ligner bløde harepoter, blød harepels. Lige til at klappe.
Den er ikke nem at komme til i Østjylland, hvor jorden som regel er god, for den vokser på tør og mager jord – allerhelst i rabatten ved store veje, hvor man ikke må holde. Fortsæt med at læse “En krans af harefod”
Pink og grønt. Hvor er det farver, der gør godt i øjnene. Klar, ren primulapink og mørk grøn efeu. Dejligt, der er efeu i haven, for der er ikke meget andet bladgrønt at hente i derude lige nu.
Det er det, det ligner. Tre skadereder på en pind.
Men det er det altså ikke. Det er mit genbrugsjuletræ – klippet til, så der er tre kranse af grene tilbage. Mellem grenene har jeg vævet humleranker, så det danner de tre (skade)reder. Fortsæt med at læse “Tre skadereder på en pind”
Så rigt er årets sidste flor,
Oktobers offergave.
Her på kanten til oktober blomstrer georginerne, så det er en fryd, og jeg plukker og plukker. Georginer er så gode til de overdådige blomsterdekorationer, jeg elsker.
Når først man får begyndt på det der kransebinderi, er det næsten ikke til at stoppe igen. For de bliver så kønne, og det er nemt og sjovt at lave dem. Kurven og saksen er altid med på hundeturene, og man finder næsten altid noget, der kan bruges i hegnet rundt om markerne, hvor vi går.