Kornblomstblå

Er der noget i verden, der er så blåt som kornblomster? Måske – men står man foran en mark med kornblomster i, er de det mest blå og dejlige syn, man kan forestille sig.

For et par år siden kørte jeg forbi en mark, der var fuld af kornblomster. En mark nær toppen af Borum Eshøj med udsigten ud over Lading Sø.

Det er sjældent, man kommer forbi så mange kornblomster på én gang, og jeg måtte stoppe og tage billeder.

I år kørte jeg forbi igen i håb om, at miraklet havde gentaget sig. Der var ikke nær så mange. Men nogle var der, og jeg nappede mig en lille buket med hjem.

Jeg plukkede kun nogle få – for måske når resten at sætte frø, så der kommer flere næste år?

Man kan da håbe.

God mandag.

Let og yndefuld

Det regner og stormer derude her til morgen. Og de mørke skyer hænger næsten nede over græsplænen. Rigtigt efterårsvejr er det, selvom det efter min mening er for tidligt på året til den slags narrestreger. Det gode vejr skulle komme igen i morgen, men indtil da er det dejligt, at kigge væk fra udenfor og ind på de blomster, jeg nåede at plukke mellem bygerne i går.

De hvide skabioser, som vi har så mange af i haven,

Billede15

er nemlig så fine i buketter.

Billede4

De står på deres spinkle, men stærke stilke og svæver i vasen, som de også gør det i bedene. Frøstandene, der er så kønne, er også med i buketten.

Billede17

Derudover er der blomster fra bronzefennikel og lidt af den vilde efeu, der klatrer på skrænten mellem skovhaven og marken.

Billede2

Let og yndefuldt i hjørnet på arvebordet og lige til at blive i godt humør af.

Billede3

Det skal såmænd ikke så meget til, før man alligevel har en

God mandag.

Skønne dahlia

Dahliaerne – georginerne, som jeg nu stadig kalder dem for mig selv – blomstrer stort i markbedet. Jeg satte de knolde, der ikke var blevet spist af mus eller var gået til på anden måde, i tre rækker i markbedets bredde. Cirka 15 meter georginer lige til at plukke af.

Billede5

Det er de lilla og mørkerøde, der er flest overlevende af. Jeg havde suppleret med nogle nye knolde i blandede farver, og de blomstrer også smukt. Der er bare ikke så mange af dem – endnu. Alligevel er der nok at plukke af, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Deres hoveder er tunge, så de bliver sat i Oasis i skåle rundt omkring i huset.

Billede1

Det grønne drys er umodne hyldebær. Sådan en buket i en skål kan man have glæde af længe. De står op mod en uges tid.

Billede2

Dahlia er eftersommerens skønneste, tror jeg…

God lørdag.

 

Nyt liv til Dalby-bukettens rester

Den smukke buket, Claus Dalby bandt til mig sidste lørdag holdt sig frisk og fin i præcis en uge. Det var helt pænt. Den fik da også skiftet vand dagligt, og den overnattede ude i den kolde baggang.

Billede3

Varme stuer og buketter har aldrig passet særlig godt sammen.

Tre af de kønne ranunkler var endnu så fine, at de kunne genbruges sammen med lidt af det grønne. I løbet af ugen er de lyse blevet lysere og den mørkt rosa endnu mere rosa.

Billede1

De fleste af de gråløvede eukalyptusblade holdt også endnu, og de har fået en renæssance i en ny buket sammen med et bundt liljeblomstrende tulipaner med en meget speciel farve. Ikke rosa, ikke røde, ikke orange, men ja – vel nærmest koralfarvede.

Billede2

Ret usædvanlige – der var også kun det ene bundt af dem i spanden, og jeg snuppede dem i en fart, før en anden fik samme ide.

Billede3

Det var hos Billigblomst i Hasle, og jeg tror, det halve Østjylland var der. Jeg kom da heller ikke igennem uden lidt mere end tulipanerne. At modstå så mange fristelser ville være mere, end man kan forlange af selv en helgen. En hel kasse løgplanter, en rose, en minisyren og et par kønne kugleprimula krævede simpelthen at få lov at komme med. Og der var jo plads i bilen…

Billede4

Nu skal der plantes i potter omkring pavillonen.

God weekend.

En smuk buket

I de sidste dage, hvor solen har skinnet – især tirsdag, hvor det ikke engang blæste – ærgrede jeg mig lidt over, at tiden fra morgen til aften gik sådan her.

Billede1

Eller rettere sagt – jeg ærgrede mig mest over det sammentræf, at det endelig, langt om længe, var godt vejr, og så kunne jeg slet ikke nå at være ude og nyde det. Vi havde konference på mit arbejde, 75 personer fra 13 lande. Jeg var ‘mor’ for arrangementet, så der var ikke noget at spille om. Det var der, det foregik, og det var da også rigtig sjovt.

Til slut var der den sædvanlige tak for alt runde – sponsorer, køkken og arrangører – og se hvad jeg fik som en ekstra tak for at være arrangør.

Billede2

Denne smukke og kæmpestore buket. En buket med hortensia, euphorbia, nelliker og liljer og meget mere. Så bliver man da glad, ikke?

Billede3

Når den har stået et par dage, vil jeg splitte den til flere mindre buketter, for den er stor nok til at fylde hele stuen med blomster i en uge.

I dag starter så efter-arbejdet. Bilag skal tampes ind, regninger skal betales, glemte sager skal sendes til fjerne steder på kloden (usb nøgler, diverse materialer og sågar et par handsker…), og jeg skal prøve at komme igennem den bugnende indbakke, jeg har ignoreret i de sidste dage, mens jeg havde travlt med konferencen.

Men i morgen, i morgen fredag, holder jeg fri og skal i haven hele dagen. Urtehaven skal plantes til med alle de mange planter, der står og venter i haven og i drivhuset. Det bliver en dejlig dag.

God torsdag.

Den yndigste rose…

Den yndigste rose er funden. En grå januardag. I blæst og regn. I et supermarked. Ak, søger de ydmyge steder… Man skal da være et forhærdet tidselgemyt, hvis man går forbi, og dens sarte, rene farve ikke går lige i hjertet?

Billede1

Sammen med grene fra den krøllede troldhassel, der hjælper med at støtte de lange, tynde stilke, står mit lille bundt Netto-roser nu her og lyser med løfte om lysere tider forude – som en lille stjernesol.

Billede3

Så har man virkelig fornummen, at rosen i verden er kommen.

Julen er overstået for denne gang – men derfor kan man da godt synge lidt julesalmer, kan man ikke? Og hvis du nu er blevet smittet og går og nynner lidt? Så er det da kun dejligt en stormende, regnende og mørk dag som i dag.

Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær,
den lyse for os ville
og sprede mørket her.

God fredag.

Plukke, plukke blomster

…Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Det er igen blevet den blomstrende overflods tid. Den tid, hvor haven og naturen er fuld af smukke blomster, der bare kan plukkes og plukkes til skønne buketter. Tit er det også den tid, hvor man ikke er inde til at nyde dem – men en buket på havebordet er nu heller ingen skade til.

Buketter fra haven med akelejefrøstjerner, akelejer, vellugtende aftenstjerne og bjergknopurt. Lethed og ynde.

Billede6

De store bonderoser – fyldte, tunge og iøjnefaldende.

Billede7

De kan være svære at få til at stå i en vase, fordi blomsterhovederne er så tunge – men så er der jo de fine oldemorglas.

Der er også de vilde blomster – her trevlekrone og engnellikerod.

Billede1

De vokser vildt langs grøftekanten mellem vores gård og Skivholme C., og de danner de skønneste farvede tæpper sammen med de gule ranunkler. Trevlekrone kaldes også Kukkerurt – den blomstrer jo nu, hvor kukkeren gøger – øh – gøgen kukker – så det er der nok god mening med.

Billede2

Gå en tur – det er aldrig skønnere end nu – hav en lille saks i lommen – og pluk løs. Bare husk – lad altid nogen stå, så du kan komme igen næste år og plukke flere.

God mandag.

Nu er der blomster nok

Nok til buketter i massevis. Overdådige blomsterbuketter.

Minimalisme? Tja, der skal vel være noget til enhver. Men må jeg bede om overdådighed, please. Farver, dufte – og nok af dem.

Noget af det mest overdådige lige nu er Vellugtende Aftenstjerne – også kendt som Natviol og på latin Hesperis Matronalis. Den dufter velsignet – stærkest, når duggen falder om aftenen – i fugtig luft.

Vellugtende Aftenstjerne er toårig. Det første år kommer der en bladroset, og det næste de skønneste blomster – den findes i hvid og lyslilla. Så den to år i træk, og den vil så sig selv derefter. Den dukker op alle vegne, men det er jo netop charmen.

Også Akelejer og Akelejefrøstjerne blomstrer nu og fylder godt i buketterne. Akelejefrøstjerne er den yndigste lille støvekost, som kan give lethed til blomstersammensætningerne.

Og så er der storkenæb – geranier – i alle afskygninger. Min yndlings er en mørk blå sag, uden navn og kun med én blomstring, som jeg fandt for nogle år siden. Den er agressiv – tager gladeligt kampen op mod skvalderkål, men den skal begrænses, inden den velfornøjet overtager verdensherredømmet.

Til sammen pynter de i hele juni. Sammen med grene fra dronningebusk, der vælter sig ud over bordet, som den vælter sig ud over hegnet derude.

Og mens man går der og plukker og plukker, kan man tænke store tanker og lytte til fuglene – til gøgen, der kukker, fasanen, der skråkker, til stærene der flyver i støjende småflokke og alle de små fugle, der synger det bedste, de har lært.

God tirsdag.