Stort og småt fra hverdagen på landet
Normalt er jeg helt fjollet af fryd, når den første frostnat drysser rim over landskabet.
Alt er så knitrende friskt – ikke mindst, fordi frost og klart vejr som regel følges ad. Når grå og tunge skyer afløses af ren, klar luft med blå himmel, er det som en tung vægt af regnvejrsskyer, der bliver løftet fra skuldrene. Denne gang var jeg dog knap så begejstret. Fortsæt med at læse “En anelse for tidligt”
Lyse på oversiden af blomsterbladene, mørke på undersiden.
Sådan ser en af de georginer ud, som jeg har fået i år. Den er meget speciel og ret vidunderlig. Især sammen med de mørke georginer, som vi har så mange af. Undersiden af bladene matcher dem perfekt. Fortsæt med at læse “En forunderlig georgine”
Den 13. oktober var på trods af sit tal slet ikke nogen uheldig dag. Nu ved jeg godt, at et tal i sig selv ikke kan betyde ulykke. Det er ren overtro, og alle ved jo, at det bringer uheld at være overtroisk.
Men er man ikke heldig, når man den 13. oktober kan gå ud i markbedet, hvor georginerne står, og plukke til sådan en skål?
Georginer er en stor sensommer- og efterårsglæde.
I skålen er der også frøstande fra tæppepileurt. Det er en plante, der skal styres lidt, men de fine aks er så pyntelige. De kan tørres og være lige så fine i juledekorationerne.
Og så er der uldtotterne fra klematis.
De små trolde pynter på de visne ranker derude, og de er rigtig gode i dekorationer. Claus Dalby viser i en af sine bøger en krans, der udelukkende består af de små, strithårede frøstande. Han skriver, at han giver dem en gang hårlak – så drysser de ikke. Værd at huske.
Er der nu nogen, der tænker: “Ja, ja. Det er godt nok med blomster på bordet, men skal der ikke også noget mad på bordet? Hvor bliver opskrifterne af?” Jamen, så kan jeg berolige dem med, at der bliver tid til at lave mad i weekenden, og sikkert også til at finde på noget nyt.
De seneste dage (læs: uger) har været tætpakket med aktiviteter, og at der overhovedet er blevet tid til at åbne en dåse baked beans og lave et spejlæg ind imellem, er lidt af et mirakel.
Der er også næsten et mirakel, at det er fredag i dag. Nogle gange trænger man meget til, at det bliver fredag.
Så: God fredag!
Her i vores lille ferie skal er også bare være tid til at nyde. Tid til at nyde at være til i en skøn september og tid til at nyde sen-sensommerhaven. Georginebedet bliver bare bedre og bedre her i september.
Det stråler, og hver dag på vej ud med hunden står jeg lige et øjeblik og falder i staver over det.
De mange blomster tiltrækker ikke bare mig. Sommerfugle, bier og svirrefluer myldrer mellem blomsterne.
En sommerfugl slog sig ned, og lidt efter kom en lille bi, der også godt kunne tænke sig lidt pollen.
Sommerfuglen rykkede sig venligt en smule til siden, og så var der pollenfest for alle.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, som man siger.
God søndag.
Dahliaerne – georginerne, som jeg nu stadig kalder dem for mig selv – blomstrer stort i markbedet. Jeg satte de knolde, der ikke var blevet spist af mus eller var gået til på anden måde, i tre rækker i markbedets bredde. Cirka 15 meter georginer lige til at plukke af.
Det er de lilla og mørkerøde, der er flest overlevende af. Jeg havde suppleret med nogle nye knolde i blandede farver, og de blomstrer også smukt. Der er bare ikke så mange af dem – endnu. Alligevel er der nok at plukke af, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Deres hoveder er tunge, så de bliver sat i Oasis i skåle rundt omkring i huset.
Det grønne drys er umodne hyldebær. Sådan en buket i en skål kan man have glæde af længe. De står op mod en uges tid.
Dahlia er eftersommerens skønneste, tror jeg…
God lørdag.
Hvis noget trænger til at blive gjort rent, kan man ikke klare det med en frisk buket blomster på bordet. Så lørdag blev der heller ikke pyntet meget. Til gengæld blev huset bragt ‘på fode’, som min mormor kaldte det, der kom bund i vasketøjskurven, og der blev fyldt op med brød i fryseren. Sobert og fornuftigt – ikke meget spræl der.
Søndag blev det tid til blomster og have. Først en tur op til Østrig efter grene med bær og kønne, rødmende blade. Det ville hunden meget gerne hjælpe med. Derefter en tur i køkkenhaven efter georginer. Vaser, skåle og oasis fra skabet. Tjek – klar til start.
En overdådighed af røde bær på køkkenreolen.
En vase med de kønne frøstande fra benved på det lille bord i stuen.
Og pyntefestens højdepunkt – en dekoration til stuebordet med en overdådighed af georginer, bær, frøstande og blade.
Ingen klædelig minimalisme – bare fuld knald på farver og strukturer – overdådighed, når overdådighed også lige giver den en tand til.
Lutter lykke i en skål.
Og lavede hun så ikke andet den dag? Jo da – bedene foran B&B’en fik en tiltrængt overhaling. Der blev plukket et par kilo bønner, og nok de sidste hyben i år. Hovedparten af dem blev lavet til en lækker marmelade sammen med chili og æble. Men mere om det i morgen.
En skam, det er mandag, så man ikke kan gå rundt og nyde søndagspynten hele dagen i dag – men skidt – det bliver jo også aften på et tidspunkt.
God mandag.
