Naturen omkring os er smuk året rundt.
Lagde du mærke til, at det var godt vejr i går? Rigtig godt vejr? Solen skinnede, det var lunt, og efteråret viste sig fra sin allersmukkeste side.
Man skal jo være forsigtig med de der årsagssammenhænge. Men jeg tror nu alligevel, at jeg skamløst vil tage æren for det gode vejr. Det var nemlig min fødselsdag i går. Og vi holdt fri og tog en tur i skoven. Fortsæt med at læse “Fødselsdag i solskin”
De sidste linjer fra årstidens yndlingssang, Septembers Himmel er så Blå:
Om modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosenpragt
dit røde hybenhjerte…
Årets sidste hyben blev plukket og renset i søndags. Det tager sin tid at rense hyben. Men det er besværet værd.
Vejret er skiftet. Det er sensommer. Sådan et smukt og vemodigt ord. Det er køligere, og dynen er kommet tilbage i dynebetrækket. Man sover bedre, selvom man er ked af, at det nok er slut med sommervarmen i denne omgang.
En stille høstlig brusen igennem bøgeskoven går.
Endnu en af de gamle. Chr. Richardt skrev den i 1887. Ti år før min mormor blev født – 110 år før min nevø blev født. Det er en gammel sang, men den holder endnu. Fortsæt med at læse “En stille høstlig brusen”
Jeg vil male dagen gul.
Solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder,
alle regnvejrsdage ender.
Der står ‘maj’ på min kalender.
Jeg vil male dagen gul.
Vil du med til Østrig? Ja, Østrig ligger normalt omkring 1000 km sydpå. Men lige overfor vores hus – på den anden side af vejen, cirka 7 meter mod nord, ligger Østrig også. Det er det, vi kalder den mark, hvor rådyrene og alle de andre dyr holder til på de høje knotter – de knotter, man ikke kan køre traktor på.
‘Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet!’
Der er vel ingen, der ikke genkender de ord? Indledningen til Den Grimme Ælling. Fortsæt med at læse “Midsommer 2014”
Det blæser alt, alt for meget. Og det regner ikke. Stauder knækker, blomstringen forkortes, og værst af alt: græsset vokser ikke. Vi har måttet fodre køerne midt i juni, hvor de ellers skulle gå i mad til knæene. Og vi kan ikke engang nyde godt af det tørre vejr på grund af blæsten. Det eneste, den kan bruges til, er at tørre vasketøj.
Vi har vasket sengetøj, gardiner, tæpper, sengetæpper og meget mere og tørret det på lyntid ude i blæsten.
Og som trøst har vi lavet mad, der minder om fremmede himmelstrøg – sådan nogle steder med klipper, strande, kridhvide huse med blåt tag og det blå, blå middelhav. Græsk mad.
Fortsæt med at læse “Græsk kylling – sommersmag i blæsevejr”
Har I lagt mærke til, at lyset har ændret sig? Fra forårets skarpe klarhed til et mere blødt sommerlys? Og har I rigtig set, hvor hvide skyerne er? Det er blevet sommer. Rigtig sommer.
Så kom regnen. Blomster og græs har lykkeligt slubret dråberne i sig. Efter de havde vandet hos os, drog de sorte skyer videre for at vande andre marker og haver. Og da var der en gammel kone, der fik travlt nede i engen. Mosekonen. Det var nemlig det helt rigtige tidspunkt til at sætte endnu en gryde over af den for elverpiger så livgivende midsommerdrik: Mosekonebryg.
Er man elverpige, er der ikke meget tid til at sove i de lyse forsommernætter. Der skal danses, så man bliver helt hul i ryggen, som en af dem mumlede til mig i går aftes sent, da hun hvilede sig lidt med en kop mosekonebryg og kølede de dansevarme fødder i bækkens kolde vand.
Orkideer, krybende læbeløs og smørblomster på en baggrund af friskt grønt græs danner dansegulvet. Fortsæt med at læse “Elverpigernes eng blomstrer”
Dalsgaard i Skivholme 