En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Sidste år lavede jeg en adventskrans med kogler limet hele vejen omkring en oasiskrans – en af dem, der ligesom ligger i en skål.
Da koglerne var limet på, var det bare at vande kransen og pynte den. Fortsæt med at læse “Adventskransen bliver nem i år”
Falmet skønhed – Dorthe Kvists bog, som jeg skrev om i går – hænger stadig i mig, og jeg har sådan en lyst til at pynte. Til at lave dekorationer – både med friskt og tørret. Til at stå ved bordet omgivet af grønt, tørret, grene, kogler og andre fund derudefra og bare lade ideerne komme strømmende.
Jeg ved godt, det først for alvor sker i slutningen af måneden, når det bliver tid til adventskransen og alt det andet dejlige.
Falmet Skønhed er titlen på Dorthe Kvists nye bog om tørrede blomster. Og lad ikke gamle minder om støvede, tørre buketter på dit teenageværelse skræmme dig. Det her er noget helt, helt andet.
Tørrede blomster i små og store arrangementer. Imponerende portaler, hårpynt (og hårpynten er altså så fin), dekorationer, vægpynt og ikke mindst i forrygende barokopsatser, der går lige i hjertet. Fortsæt med at læse “Falmet Skønhed – en boganmeldelse”
Står du også i dag med en lille smule and tilbage fra Mortens Aften? Ikke nok til et helt måltid – og endnu en gang andesteg orker man vel heller ikke før jul – men nok til, at der er noget at brodere videre på.
Så kan du måske bruge to gode forslag til restemad i luksusklassen: Fortsæt med at læse “Restemad med andesteg”
På søndag er jeg alene hjemme med Maggie, og jeg vil løbe hende rigtig træt, så vi kan lande i sofaen sammen med tre nye bøger, jeg har fået til anmeldelse.
Det er tre rigtig dejlige bøger – på hver sin måde – og de er alle tre helt perfekte julegaver til henholdsvis den haveglade, den kageglade og den, der gerne vil lære at bruge de nymoderne tørrede blomster. Jeg er alle tre ting – og nu løfter jeg sløret… Fortsæt med at læse “Tre dejlige julegavebøger”
November er den sidste efterårsmåned på kanten mellem efterår og vinter. November er stilletid. Den er morgentåge, mørke morgener og regn. Den er mørke aftener, ugleskrig og mere regn. Af og til krydret med lidt blæst.
November er våde blade i dynger, som det er for mørkt til at se at feje væk, når man kommer hjem fra arbejde. Derfor jokker man i dem igen næste morgen og tænker: I weekenden… Fortsæt med at læse “Målepinde i november”
Dagens indlæg blev udsat for tekniske forstyrrelser – det er forsvundet i skyen et sted.
Det gør nu ikke så meget, for det handlede bare om, at det ikke er så let at have et lille landbrug længere. At al teknik er indrettet på de store industrilandbrug, og at der kommer de små, der ikke har finanser til topmoderne anlæg, til kort. Fortsæt med at læse “Der skete et eller andet…”
Man siger, at man ikke kan lære gamle hunde nye tricks. Det passer ikke.
Rosie er 9 år gammel, og hun lærer nyt hele tiden. Hun har endda lært nogle unoder – i hvert fald én. For unoder er ikke noget, der ellers ligger til Rosie, der nok er den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har mødt. Fortsæt med at læse “Gamle hunde kan godt lære nye tricks”
Det er nok lidt sent at skrive om oktobers målepinde. Det er næsten ikke oktober mere.
Men ok – jeg nåede det, og det er netop det, der kendetegner oktober hos os. Vi når det på et hængende hår. Det er en af vores travleste måneder – Fortsæt med at læse “Målepinde i oktober”
Jeg har fået en kæmpestor buket blomster. En smuk, traditionelt spiralbundet buket. Nu hvor den står og folder sig mere og mere ud, er der særligt én blomst i buketten, jeg er helt vild med.
Det er de fyldte gule og røde fresia. Jeg har da aldrig set så skønne fresia før. Fortsæt med at læse “Flammefarvede, fyldte fresia”
Dalsgaard i Skivholme 