Der er en bog, der altid ligger på mit natbord i december.
Mord til Jul.
Det charmerende omslag gør den til ren julepynt, og novellerne er fra en tid, hvor bestialske drab ikke blev udpenslet i bøger og film, og hvor fokus var på opklaringen. Nu kan man godt hævde, at et mord er et mord, men der er en alligevel en uskyld og en nærmest blufærdighed over de gamle noveller. Fortsæt med at læse “En julebog”
På køkkenreolen har der længe været roligt. Lyset i dekorationen har brændt stille i de mørke morgener,
og englen har haft ro til at læse i sin bog i lysets skær. Fortsæt med at læse “Uro i køkkenet”
I vindueskarmen i spisestuen, mellem englen, der skriver dagbog, og juledekorationen i jernpokalen står en stor vase. Det er den, jeg fik i fødselsdagsgave af min søster – den vase, der før var fyldt med små orkideer.
Går man tættere på, kan man se, at der er et farligt leben derinde. Engle, hyrder, køer og får, tre vise mænd, en jomfru, en tømrer og selveste det lille Jesusbarn – alle i læ under palmer og cypresser. Fortsæt med at læse “Barn Jesus i en vase lå…”
Sådan. Kalenderlyset er klar, og det er der også en hel masse andet, der er. Nu skal der ryddes op. Lyset – den smule, der har været – er ved at forsvinde, og tanken om en kop varm te trækker mere end tanken om at rydde op, smide ud, feje og vaske gulv.
Det kommer vist til at tage en rum tid at få køkkenet tilbage til køkken igen.
Nu var det, man skulle have haft en træl eller to…
Men… kalenderlyset er klar til i morgen, arbejdsdekorationerne er klar til i morgen, og de udendørs ting er renoveret og hængt op ude i november-regnen, der i morgen vil hedde december-regn. I morgen er der atter og så videre. Kom så i gang, Fru Dalsgaard. Ikke flere overspringshandlinger. Sluk den computer!
Mere om dagens produktion – i morgen.
God onsdag aften.
Til julefrokoster skal der bruges masser af brød.
Rugbrød i lange baner, hvidt brød til rejesalaten – måske også et groft brød.
og sprødt, hjemmebagt knækbrød og/eller hjemmebagte havrekiks til osten. Fortsæt med at læse “Brød til julefrokosten – en ny opskrift og links til flere”
Adventstiden er sådan en dejlig tid, og første søndag i advent er sådan en dejlig dag. Nu begynder det hele. Lys, pynt, kager og hemmelige gaveplaner.
Vi har haft alt, alt, alt for meget at se til og rende til i november, og for første gang i mange, mange år stod adventskransen ikke færdig dagen før dagen. Først her sidst på eftermiddagen, da vi kom hjem efter endnu et hyggeligt arrangement, fik jeg klippet grønt i haven, sat spyd i lysene og lavet adventskransen.
Når jeg tænker på Anette fra Anettes Flora, tænker jeg ‘varm, sprudlende, original’. Sådan synes, jeg Anette er, og sådan er de ting, hun laver. Derfor var jeg også himmelhenrykt, da Anette besluttede sig for at holde et julekursus i år. Anettes kranse har jeg nemlig længe haft et godt øje til.
Foto: Anettes Flora
Efter besøget i Fru Pedersens julehave gik jeg længe rundt i vores egen have og vurderede, hvor der skulle sættes ind med julepynt, og hvor jeg ville lade haven gå lige så stille i vinterhi.
Jeg startede det luneste sted, nemlig i drivhuset. Drivhuset er oplagt, for det går vi forbi hundrede gange om dagen. Der blev ryddet op – (Hvorfor er der altid så meget at rydde op i et drivhus??? Jeg syntes lige, jeg havde gjort det…) og der blev pyntet.
Der er nok ikke meget, der smager bedre end gammeldags oksekødssuppe. Både som suppe med urter, kød- og melboller, og som basis for blomkålssuppe, græskarsuppe og alle de andre gode supper, der varmer os i efteråret og vinteren.
Når man besøger et sted så fuldt af detaljer som Fru Pedersens Have, er der nok til en million billeder – alle sammen lige stemningsfulde. Jeg viste en del af billederne i weekenden, men nu hvor jeg har haft rigtig god tid til at kigge dem igennem flere gange, var der altså nogle, der manglede at blive vist. Detaljer, der giver inspiration til at flytte lidt om på ting i ens egen have – og til at skrive en ønskeseddel så lang som en arm.
Det søde skilt i nostalgiske omgivelser.
