Uro i køkkenet

På køkkenreolen har der længe været roligt. Lyset i dekorationen har brændt stille i de mørke morgener,

og englen har haft ro til at læse i sin bog i lysets skær.

Men her tidligt i morges, mens det stadig var mørkt, der begyndte det. En hvisken og en fnisen og en lyd af småbitte træsko hen over gulvet, ned ad trappen og op på reolen.

Nisserne var vågnet.

De sidder lige nu og får læst en historie. Den med Bethlehem og alverden, der skulle skrives i mandtal. Det er deres yndlingshistorie. Især kan de godt lidt at høre om hyrderne på marken, for dem har de tit snakket med ude ved stalden.

Der findes dem, der mener, at nisser er hedninge. Eller rettere sagt, at de ikke findes, og at dem, der tror på dem er hedninge. Men nej. Nisserne er der bare. Det ved vi, der bor i gamle huse ude på landet. Vi lever side om side hele året, og hvert år til jul kommer de ind i varmen for at få risengrød og høre de historier, som englen læser for dem.

De er også kendt for at ville nappe en uautoriseret småkage i ny og næ. Men med en madonna til at vogte over glassene med julesmåkager har de ikke meget held med sig.

Man må jo tage sine forholdsregler…

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard