Når fastetiden sluttede til påske, hønsene var begyndt at lægge æg igen, og spinaten voksede i de italienske køkkenhaver, var det tid til at lave Pizza Rustica.
Ikke en pizza, som vi normalt forstår det, men en tærte sprængfyldt med æg, ricotta, mozzarella, parmesan og italienske pølser. Efter 40 dage uden kød, æg og mælkeprodukter, skulle den ikke have for lidt.
Fortsæt med at læse “Pizza Rustica – en italiensk påskeret”Det griber om sig det med påskepynten. Der er virkelig plads til mange påskeblomster selv i et hus, der ikke er større end vores. Hvor der er hjerterum, er der husrum, som man siger.
Til jul lavede jeg en lille juledekoration i Old English vasen. Dengang tænkte jeg, at det samme kunne man gøre til påske, og det blev så det næste lille påskeprojekt.
Fortsæt med at læse “Mere påskepynt”Traditionerne til påskemaden er ikke nær så fastlagte som dem til julemaden, og det er egentlig rigtig rart. Ok, det er tradition med lam, men ikke en ubrydelig tradition. Og det er tradition at holde påskefrokost. Men ellers?
Der er så meget mere frit valg til påske. Det skal bare være lysere og lettere mad end vintermaden. Æg, rejer, asparges… Maden skal smage af forår… Herunder finder du links til lys og let forårsmad fra morgen til aften.
Fortsæt med at læse “Hvad skal vi spise i påsken?”Det var blevet ret sidst på dagen, før jeg var færdig på arbejde og kom derfra. Og så skulle jeg i Føtex i Storcenter Nord på vejen hjem – der var nogle tilbud, jeg gerne ville have fat i, og det var jo lige på vejen.
Jeg dalrede lidt ved hylderne med mel og bageting, da jeg fik øje på et logo, jeg kendte fra USA og fra utallige besøg på nettet. En rød grydeske.
Fortsæt med at læse “Historien om de der påskebrownies”Der er ikke rigtig noget bagværk, jeg specielt forbinder med påske. Men jeg tænkte, at der da må være særlige opskrifter til påske ude i den store verden, så jeg gik på jagt på nettet. Det kan der gå meget god tid med, men jeg er da blevet ret meget klogere, når det gælder påskebagværk.
Man skulle tro, der var tale om en forsinket aprilsnar. Sådan en lidt træls practical joke, man godt kunne være foruden.
I morges vågnede vi til et hvidt landskab. Den regn, der var forudsagt til i dag, var med klumper i. Snevejr. Våd, kold, lige omkring frysepunktet-tøsne.
Fortsæt med at læse “Forsinket aprilsnar?”Det er lige så meget for min egen skyld, jeg skriver den her opskrift ned. For jeg vil nødigt glemme den. Den opstod faktisk lidt af sig selv, da jeg forsøgte at lave ‘noget med champignon’ til en lørdagsbøf.
Det er tit en lille udfordring at finde på en sovs, når der ikke rigtig er noget at lave sovs af, og finder man på noget, skal det ikke gå i glemmebogen. Sovsen her vil passe lige godt til en bøf, en kotelet eller til en kyllingschnitzel.
Fortsæt med at læse “En forrygende champignonsovs”Mange gange i løbet af døgnet lyder der et pling fra Husbondens telefon. Det er rådyrene, der ringer og sender billeder. De siger enten tak for mad – eller de klager over, at foderkassen er ved at være tom.
Ved dyrenes foderplads har Husbonden nemlig et vildtkamera sat op, så vi kan se, hvem der kommer på besøg. Det er hyggeligt at følge med i.
Fortsæt med at læse “Skjult kamera”De første vintergækker stak forsigtigt deres små spyd op af jorden i januar. Tidligt, fordi vinteren indtil da havde været mild.
De blomstrer endnu, fordi marts har været kold. Frost om natten og et par varmegrader om dagen er lige vintergækkevejr. Som dagene går, strækker de sig og bliver større og højere. Især på skyggefulde steder ser de stadig ud, som om de lige er sprunget ud.
De første anemoner er begyndt at folde sig ud på de solvendte steder, og inden længe er det dem, der dækker skråningerne. Men tre måneder med vintergækker – det er da ret godt gået, ikke?
Når vintergækkerne er afblomstret for i år, kan de graves op og deles. Jeg sætter små grupper af dem der, hvor jeg kan se, at der mangler i år. Løg fra vintergækker skal i jorden med det samme, så det er let at se, hvor de mangler. Det er sværere med de andre forårsløg, der skal lægges i efteråret. (Lisbeth med Lisbeths Haveblog har her et godt fif til, hvordan man husker, hvor der mangler forårsløg.)
I løbet af nogle år er de små grupper vintergækker blevet til store klumper, der kun har godt af at blive delt. Det er da en glæde. Og en gratis glæde endda.
God onsdag.
Irerne drikker meget te, og selvfølgelig bliver der en sjat til overs i ny og næ. Den kan med stort held bruges i tebrød – også kaldet Barmbrack, en af de kager, der ikke helt er kage, og ikke helt er brød, men en blanding af begge dele.
Teen bruges til at udbløde rosinerne og til at tilpasse dejens konsistens – og te virker sammen med bagepulver og får brødet til at hæve mere.
Fortsæt med at læse “Irsk tebrød – både brød og kage”
Dalsgaard i Skivholme 