De første vintergækker stak forsigtigt deres små spyd op af jorden i januar. Tidligt, fordi vinteren indtil da havde været mild.
De blomstrer endnu, fordi marts har været kold. Frost om natten og et par varmegrader om dagen er lige vintergækkevejr. Som dagene går, strækker de sig og bliver større og højere. Især på skyggefulde steder ser de stadig ud, som om de lige er sprunget ud.
De første anemoner er begyndt at folde sig ud på de solvendte steder, og inden længe er det dem, der dækker skråningerne. Men tre måneder med vintergækker – det er da ret godt gået, ikke?
Når vintergækkerne er afblomstret for i år, kan de graves op og deles. Jeg sætter små grupper af dem der, hvor jeg kan se, at der mangler i år. Løg fra vintergækker skal i jorden med det samme, så det er let at se, hvor de mangler. Det er sværere med de andre forårsløg, der skal lægges i efteråret. (Lisbeth med Lisbeths Haveblog har her et godt fif til, hvordan man husker, hvor der mangler forårsløg.)
I løbet af nogle år er de små grupper vintergækker blevet til store klumper, der kun har godt af at blive delt. Det er da en glæde. Og en gratis glæde endda.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 