Forårsluft og påskeferie i sigte

Det har været det skønneste vejr længe, og det ser ud til, at det bliver ved. Når morgentågen letter, bliver luften så klar, som den kun kan være i det tidlige forår.

Billede1

Lyset er skarpt nu, hvor der ikke er blade på træerne. Så skarpt, at man næsten kan skære øjnene på det. Man misser mod solen og læner sig op ad en af de store ko-madpakker, lukker øjnene og lytter til fuglene.

I haven er hornviolerne plantet ud i krukkerne og giver et farvepift til den ellers ret vinterbare have.

Billede4

Jeg kan næsten ikke rose hornviolerne nok, for de er så længeblomstrende, så frodige og glade. Og så kan de tåle de lette frostgrader, vi stadig har om natten.

Vintergækkerne er på deres højeste nu. Smukke klynger med tunge dråbeformede hoveder.

Billede3

Også påskeklokkerne står smukt.

Billede5

Der er endda en selvsået påskeklokke, der står med én enkelt tynd stilk – og tunge blomsterknopper. En gave fra moderplanten.

Billede6

I næste uge bliver der tid til at nyde det hele, tid til at få haven ryddet for vinterens sammenblæste bunker af blade, tid til at kigge på møbler til pavillonen og meget, meget mere. Der har jeg nemlig påskeferie. Rigtig påskeferie ligesom den gang, man gik i skole. Lidt fantastisk.

Der har været meget at se til i de sidste uger, og derfor ikke så meget tid til at kigge på noget. Sådan er det jo. Men nu står de næste 10 dage foran os med uanede muligheder for at få styr på både det ene og det andet. Og tid til at hygge, stege påskelammekølle, gå på påskeudstilling… Sagde du, ‘stop nu – det er kun 10 dage ikke en måned!’? Jo, men man kan altså nå meget på 10 dage. Måske ikke så meget, som man planlægger – men en hel del da.

God fredag!

Vintergækker og en lillebitte vase

Det er ikke altid, der skal så meget til. 15 vintergækker, en tot mos og en lillebitte vase. Så er der forår i stuen.

Billede2

Vasen er en lillebitte Lyngbyvase, jeg fandt på et loppemarked for snart 20 år siden. Mærket i bunden af den viser, den er fra fyrrerne. Jeg måtte af med 2 kroner for den. Dengang var der ikke så meget fokus på design som nu, og skidt og kanel stod sammen hos marskandiserne til ingen penge og ventede på, at kunderne selv kunne kende forskel. Ahhh – nostalgi er ikke, hvad det har været.

Den er perfekt til en lille buket vintergækker. Jeg har pakket en lille klump mos om stænglerne, så blomsterne står mere stabilt i vasen. Så skal der ikke så mange til.

Tit tænker jeg på, hvor mange vintergækker, den har indeholdt siden den gang i fyrrerne, da den blev lavet – og på, hvem der puttede de vintergækker i vasen. En ung nygift kone? En gammel dame? Eller en, der var først det ene og så det andet? Eller har den stået bagerst i et skab og ventet på at komme frem i lyset? Var den uønsket? Eller elsket? Brugte ting har en historie, der gør dem spændende. Hvis bare man kendte den. Det gør man sjældent, men der kan gå meget god tid med at gætte.

God fredag.