Restetærte – med grøntsager fra skuffen

En god ret at gribe til, når man gerne vil have noget ubetinget lækkert, men ikke har været ude og købe ind. For tærter kan laves af ting, man næsten altid har i huset. Alle ikke for våde grøntsager kan puttes i tærter – og så er de jo anbragt.

Min tærte fik fyld af porrer, champignon og rød peber.

Billede1

Nå ja – og så selvfølgelig lidt af den oversete krydderurt.

Billede2

Så kan det ikke gå galt.

Lad være med at købe tærtebunden, ikke? De er så bundkedelige, hvis man må udtrykke det sådan. Lav i stedet for denne ufejlbarlige bund, der lykkes hver gang.

200 g mel
75 g koldt smør
En håndfuld sesamfrø
1 nip salt
1 æg
2 spsk vand

Smuldr smørret i melet, tilsæt salt, sesamfrø, ægget og de to spsk vand. Saml dejen og læg den på køl i en lille times tid – eller længere. Man kan sagtens lave dejen dagen før. Mel med lavt proteinindhold er bedst til tærtedej. Og hvad er så ‘mel med lavt proteinindhold’? Hurra – det er det billige. Det, der bare hedder hvedemel.

Til fyldet blev der brugt:

2 porrer i ringe
1 rød snackpeber i terne
7 store champignon

1 pk bacon
4 æg
1 dl fløde – man kan også bruge cremefraiche – men der stod lidt fløde, der skulle bruges nu eller aldrig.

Skær bacon i småstykker og steg dem, til væden er kogt ud og det værste fedt er smeltet væk. Hæld overskudsfedtet fra og tilsæt grøntsagerne.

Billede3

Lad det småstege for svag varme, til grøntsagerne er bløde, og væsken fra champignonerne er kogt væk. Lad det køle lidt af.

Pisk æggene med fløde – tilsæt lidt salt og peber.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Smør formen grundigt med smør, så dejen ikke hænger i. Læg dej i formen og fordel grøntsagsblandingen på den. Hæld æggemasse over og bag tærten i ovnen på 200 grader, til den er gennembagt, og toppen smukt gylden. Det tager ca. 40 minutter. Men kig efter. Når tærten er klar, hvælver den sig smukt i ovnen, og der er ikke nogen fordybning i midten. Den falder lidt sammen, når den kommer ud – men det er nu engang tærters natur.

Billede4

Lad den køle lidt af, før du spiser den. Kolde rester er gode til frokost.

Der er dem, der siger, at tærter er ‘damemad’. Men med smag i fyldet og en god bund, kan en sulten bondemand også kaste sig over den. Helt uden problemer.

God fredag.

Vintertærte med rodfrugter

Rimtågen kom rullende ind og slugte landskabet – sigtbarhed nul. Den prikkede i næsen og på kinderne, og jeg kunne faktisk ikke komme hurtigt nok ind for at lave tærtedej. Den klassiske tærtedej til madtærter – den, der ikke hænger fast i fadet, den der er sprød og lækker, den trofaste, der aldrig mislykkes.

Billede1

200 g mel
75 g koldt smør

En håndfuld sesamfrø

1 nip salt

1 æg

2 spsk vand

Smuldr smørret i melet, tilsæt salt, sesamfrø, ægget og de to spsk vand. Saml dejen og læg den på køl i en lille times tid.

Fyldet var revne rodfrugter: 3 gulerødder, 4 kartofler, 2 pastinakker og et revet løg. Æggemassen bestod af 4 store æg, 2 dl cremefraiche 9%, salt og peber.

Fadet blev smurt grundigt, dejen rullet ud og lagt over i fadet. Bunden blev forbagt ved 200 grader i lidt under 10 minutter og smurt med dijonsennep, da den kom ud af ovnen.

Så blev de revne rodfrugter blandet med æggemassen, hældt over tærtebunden, drysset med et par håndfulde revet ost og bagt i en lille time – også på 200. Man kan se, når en tærte er færdig. Så hvælver den sig smukt helt ind til midten. Det blev en lækker både sprød og saftig tærte – og stor nok til, at der var rester til frokost.

Billede2

Om morgenen var alting hvidt. De små spidse rimtågenåle gjorde de visne frøstande til de fineste skulpturer.

Billede4

Det var stadig diset, helt vindstille, og lyset havde den smukkeste blågrå farve.

Billede6

Winter wonderland.

Billede5

En af de sjældne dage, som man putter i skatkisten.

God fredag.

Når bunden er god… laksetærte med asparges

I begyndelsen af firserne var tærter super moderne. Madtærter. Man kaldte dem quiche – udtalt kiiiish – med et indforstået ‘jeg har styr på de sidste trends’-blik. Man fik kiiiish ved enhver lejlighed. Af svingende kvalitet. Tit med halvrå porrer og hårde salte fetaklumper. Rigtig ‘damemad’, som mænd ikke ville røre. Godt tænkt. Måske man skulle lade tærterne gå over i historiens glemsel?

Nej, for er den lavet rigtigt, smager en kiiiish rigtig godt – også for mænd – spørg bare Bondemanden ham selv.

Fortsæt med at læse “Når bunden er god… laksetærte med asparges”