Man skulle tro, der var tale om en forsinket aprilsnar. Sådan en lidt træls practical joke, man godt kunne være foruden.

I morges vågnede vi til et hvidt landskab. Den regn, der var forudsagt til i dag, var med klumper i. Snevejr. Våd, kold, lige omkring frysepunktet-tøsne.
Efter et kig ud af vinduet, fik man da lyst til at vende om og gå i seng igen.

Men sådan spiller klaveret ikke. Op og i gang. Lave morgenmad, hente avisen.

Og derude i snevejret lød den smukkeste, klare fuglesang fra træerne overfor. Sangdroslen er kommet. På trods af sneen er det forår. Det er bare den der med, at vinter og forår strides lidt om pladsen i april. Sådan er det. Men lidt synd for blomsterne er det nu.

Inde i det snedækkede drivhus fortsætter foråret ufortrødent.

Primula,

den lille narcis, der hedder Minnow (Minnow betyder elritse på dansk – navnet passer godt, for elritser er de mindste karpefisk, der findes),

og lysegule akelejer. De er fra Gartneriet Pedersen, og jeg fandt dem i Bilka. De skal ud i skovhaven, når ellers det bliver lidt bedre vejr.
Det er ikke unormalt med sne i april. Det er heller ikke nyt. Jeg husker mange snedage i april helt tilbage til min skoletid, hvor man insisterede på at cykle uden vanter, fordi det altså var forår. Det er bare årstiderne, der strides, og vi ved jo godt, at foråret vinder til sidst. Sneen er allerede ved at gå over i regn.
God onsdag.
Hvor er den sød, den lille Minnow. Jeg plejer at købe de sædvanlige Tête á Tête, der fås overalt, men jeg burde anskaffe nogle af de små lysegule, kan jeg godt se.
Ja heldigvis bliver det en dag slut med frostgraderne, det er helt sikkert, men det må gerne være snart. Jeg kunne som minimum godt tænke mig noget af den slags aprilsvejr, der har varme dage ind i mellem, hvor man kan sidde ude. Jeg kan huske et år, jeg tror, det var omkring 2010, hvor jeg sad ude med en kop kaffe i gårdspladsens varmeste og solrigeste hjørne, og hørte det dryppe fra istapperne. Spøjst, men dejligt. (Men det var måske allerede i marts. Martsvejr!)
Kh Lisbeth
LikeLike