Jeg elsker det danske landbrugsland. Når der sås, når afgrøderne passes, og når det bliver tid til at høste. Især elsker jeg høsttiden.
Gyldne marker i landskabet, brummen af høstmaskiner, den bippende lyd fra mejertærskernes ‘tank fuld’ alarm. Enorme bunker af høstet korn, der venter på at blive hentet af foderstoffen. Striber af halm, og senere de store halmballer, der ligger som kæmpemæssige byggeklodser spredt ud over markerne, før de bliver hentet og kørt til energiselskabernes halmfyr – eller bliver brugt som strøelse hos husdyrene.
Det ser smukt ud, og det virker så rigtigt. Flid og omhu – og helt konkrete og mærkbare resultater af årets arbejde.
Jeg kørte bag en kornvogn i dag. Det gik langsomt, for vognen var tung. Når den drejede, tabte den lidt til spurvene, der hurtigt finder sådan en lille bunke, som de kvidrende kaster sig over – som en lille blafrende sky.
I år er vejret rigtig godt til høst. Det måtte gerne have været mindst fem til ti grader køligere, men det er tørt og solrigt. Rigtigt høstvejr. Fra duggen brænder af om formiddagen, til den falder igen om natten, er der fuld aktivitet på markerne. Om få dage er der kun lidt drys tilbage at se, og så begynder pløjningen på ny.
Mange steder skal de også nå et hold efterafgrøder. På rapsmarkerne, som blev høstet først, står efterafgrøderne grønne mange steder. Den evige cirkel.
Ja, jeg elsker det danske landbrugsland, og jeg lykkelig for at bo midt i det.
Som go’e gamle Grundtvig skrev det:
Jeg kan virkelig godt lide tanken om årets gang, der gentages, og om afgrøder der sås, høste, sås, høstes osv., men ellers har jeg ingen personlige minder og drømme om landlivet. Det lader jeg trygt andre om.
Jeg befolker min lille købstad i stedet.
Kh Lisbeth
LikeLike
Du må nøjes med at glæde dig over din lille solbærhøst derinde på de toppede brosten 🙂 Heldigvis er der ikke langt fra Ebeltoft til landet.
Kh, Karen
LikeLike
Jeg er helt enig med dig i, at der er noget særligt over høsttiden. Jeg kan huske den helt specielle duft der er i luften og min kære far, som var helt sort, når han havde stået på mejetærskeren det meste af en dag. Dengang var der ikke førerhus og far stod og skiftede sække på mejetærskeren efterhånden som de blev fyldt. Ikke særlig godt for helbredet. Tænker tit med stor glæde på, at være født og opvokset på en gård, og kunne følge årstiderne og de forskellige ting der skulle gøres på bestemte tider af året. Dejlige minder selv om det jo også var hårdt slid og alt ikke var lige godt for helbredet. Hilsen Birgit M
LikeLike
Det var hårdt arbejde dengang. I det hele taget var der meget hårdt, fysisk arbejde i landbruget. Det er stadig hårdt, og der er stadig mange, tunge løft, men teknologien har hjulpet meget. På trods af det hårde arbejde, lever landmænd generelt længere end andre. Og de får heller ikke allergi så meget som andre befolkningsgrupper. Vi kan hurtigt blive enige om, at det både er sundt og godt at bo, så man er lidt forankret i jorden 🙂
Mange hilsener, Karen
LikeLike