Den smukkeste kyndelmisse

I går var det virkelig smukt derude med rimfrost og sol. Men i dag – i dag er det da lige før, man får hjertestop af al den hvide skønhed. Tyk, tyk rim dækker hver en kvist og gren, og temperaturen holder sig omkring minus 5.

Og i dag er det Kyndelmisse. Kjørmes Knud. Mariæ Renselsesdag. Midvinter.

Kyndelmisse, der er en af de lidt oversete dage, betyder lysenes messe. Ikke kun, fordi lyset er begyndt at vende tilbage (det nærmer sig de to timer mere siden vintersolhverv), men også fordi man i gamle dage tog lys med i kirken til Kyndelmissegudstjenesten for at få dem velsignet af præsten. De velsignede lys tændte man, når der var brug for ekstra guddommelig intervention.

Annabelle hortensia i vinterdragt.

Kyndelmisse ligger 40 dage efter juleaften, hvor Maria fødte Jesus. På Jesu tid mente man af uransagelige årsager, at kvinder var urene 40 dage efter fødslen, så først efter 40 dage måtte de igen komme i templet. Derfor kaldes dagen også Mariæ Renselsesdag.

Katolikkerne fejrer den med lys og fest. Vi protestanter har aldrig rigtig forstået at bruge enhver lejlighed til at holde fest, og så gør vi generelt heller ikke så meget ud af Maria. Det er da egentlig lidt ærgerligt. Begge dele.

Her i huset er der nogle stykker af de madonnaer – dem har I hørt om før.

Som til alle andre særlige dage knytter der sig også vejrvarsler til Kyndelmissen. Et gammelt ordsprog siger, at hvis det til Kyndelmisse blæser så meget, at atten kællinger ikke kan holde den nittende, bliver det tidligt forår.

Anemoner i skovbunden langs med vejen.

Mere væsentligt var det dog, at Kyndelmisse var dagen, hvor man skulle have halvdelen tilbage af vinterforrådet – både til dyr og mennesker. Vi tænker tit, at foråret starter i marts, og i april bliver vi helt balstyriske. Men før i maj er græsset slet ikke begyndt at gro, så der er mad til dyrene, og der er heller ikke meget at hente i selv den bedste urtehave. Både dyr og mennesker kunne endnu nå at sulte.

Et lille kig op ad vejen…

Det kan godt være en lidt trøstesløs tid der mellem vinter og vår, og derfor er lysmessen så velkommen en milepæl i vinteren. I år er det ikke lysene, der velsignes, men lyset, der velsigner os med med rimfrost og sol.

og et lille kig ned ad vejen.

God, lysende Kyndelmisse.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Den smukkeste kyndelmisse”

  1. Så smukt skrevet. Og hvor bor I smukt med så store træer.
    Sådan en omgang rimfrost kan vi slet ikke præstere her i Ebeltoft, selv om der var lidt isblomster på småhusenes vinduer. Ikke engang præstegårdens store træer…
    Kh Lisbeth

    Like

    1. I har jo det lunende vand lige ved siden af, så det bliver nok ikke til meget rim. Vi ligger lige det længere inde i landet. Men åh, hvor er der skønt her i dag. Jeg vil skulke lidt og gå en tur i stedet for at godkende fakturaer – sig det ikke til nogen 😀
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: