Når man går ned i engen – altså helt ned til der, hvor jorden er fugtig, og skoene svupper, får man gule ben. Det er smørblomsterne, der smitter af.

Når man går ned i engen – altså helt ned til der, hvor jorden er fugtig, og skoene svupper, får man gule ben. Det er smørblomsterne, der smitter af.

Det der med den grønne omstilling? Det har naturen klaret på de her kanter. Der skete nærmest fra den ene dag til den anden – en omstilling fra helt bart i gråt og brunt til meget, meget grønt.

Påskesøndag skal det bare være solskin. Og det var det også. Ovenikøbet helt vindstille, så flagene hang slapt ned. Fuglesang, påskesange og havevejr.

Varmt om dagen, men stadig frost i de tidlige morgentimer, klar luft og ingen andre lyde end fuglenes. Mere kan man vel næppe ønske sig.
Fortsæt med at læse “Sikke da en dejlig påskedag”I dag, helt præcis klokken 16.59 er det vintersolhverv. Vi er nu så dybt nede i vintermørket, som vi kommer. Nu vender det.

Først går det så uendeligt langsomt. Nogle sekunder om dagen. Et minut om dagen. To minutter om dagen. Men pludselig er det fem minutter om dagen, og det fortsætter det med, til dagen er næsten 10,5 timer længere end den vil være i dag.
Fortsæt med at læse “Vintersolhverv”Når man kigger ned i græsset, kan man møde de mest forunderlige syn. For eksempel en hvepseedderkop. Den er faktisk ret flot med sine dramatiske farver.
Fortsæt med at læse “Ottebenet gæst på besøg”I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.

Det har vi af dem i hegnet.
Fortsæt med at læse “Vild Sankthansurt i hegnet”De ‘Hvide Damer’, som vi kalder vores fire charolais kvier, går rundt i græs til knæene. De ligger i skyggen under træerne og tygger drøv, når solen brænder, og de løber om kap i de kølige, duggede morgener.

Og de kommer for at hilse på, når man går tur på marken.
Fortsæt med at læse “Det er nu lidt hyggeligt med køer”H.C. Andersen indleder ‘Den Grimme Ælling‘ med ordene:
Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet!

Hvis du tror, det er ren fiktion, så kør en tur. Ud på landet. Ud til os.
Fortsæt med at læse “Kør en tur”Har du også tit fundet en rapsplante i dit staudebed? Og undret dig over, hvordan den var kommet der?

Hvis du har, kan jeg fortælle dig, at rapsfrø er så bittesmå, at de kan flyve med vinden. Derfor ser man raps mange andre steder end lige på rapsmarkerne.
Fortsæt med at læse “Så kom den slemme mand fra kommunen”Det kan ikke siges tit nok. Man skal holde øjnene åbne. For de dejligste ting kan skjule sig de mest uventede steder. For eksempel ved en en af de små holdepladser ved en ellers ret kedelig og trafikeret vej.

Som for eksempel vildtvoksende primula.
Fortsæt med at læse “Vilde primula på holdepladsen”