Så kom den slemme mand fra kommunen

Har du også tit fundet en rapsplante i dit staudebed? Og undret dig over, hvordan den var kommet der?

Hvis du har, kan jeg fortælle dig, at rapsfrø er så bittesmå, at de kan flyve med vinden. Derfor ser man raps mange andre steder end lige på rapsmarkerne.

På den græsskrænt op til marken overfor, hvor der før blomstrede martsvioler i hobetal, var der dukket masser af blomstrende raps op. Det så dejligt ud. Solgule grupper af blomster i alt det grønne.

Jeg gik lidt og overvejede, om jeg skulle tage billeder af det i mandags i næsten tørvejr, eller om jeg skulle vente på, at solen engang dukkede frem fra skyerne. Jeg tog billederne og tænkte, at de da bare kunne tages om, hvis vejret skiftede.

Det nåede jeg aldrig. Den slemme mand fra kommunen kom med sin traktor og sin store græsklipper. Og han gik til den. Flere gange hørte jeg den skraslende lyd af en klipper, der går i jorden. Ikke nogen god lyd – og helt sikkert ikke godt for skærene. Men væk skulle det, alt det kønne. Nu er skrænten skalperet. Jeg vil slet ikke engang vise, hvor slemt det ser ud. Det kommer til at tage sin tid, før vi igen har en blød, grøn skråning overfor.

Jeg er helt med på, at trafiksikkerheden er vigtig. Men jeg synes nu, han gik lidt for hårdt til den, og…. klippet skrænt eller ej… man kan ikke se omkring det sving alligevel. Man er nødt til at køre stille på vores vej, der bugter sig næsten lige så meget som bækken.

Derfor hedder klippemanden altid ‘den slemme mand fra kommunen’. For slem må man være, når man ikke lige kan lade sådan et par duske raps stå og lyse op på en grå dag.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Så kom den slemme mand fra kommunen”

  1. Så lærte jeg noget nyt om rapsfrø … vi har også sommetider raps i haven, og jeg har undret mig, men troet, at det var fuglenes skyld.
    Vi havde også den slemme mand ude i går, og vi undrede os lidt, for vi synes, han plejer at komme senere – blev der ikke indgået en aftale om det engang? Således, at bier og andre insekter kunne få lidt mere at leve af? Der er vist også noget om, at det bare ikke må nå at smide frø ind på landmandens marker, men der er jo også længe til endnu.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.