De ‘Hvide Damer’, som vi kalder vores fire charolais kvier, går rundt i græs til knæene. De ligger i skyggen under træerne og tygger drøv, når solen brænder, og de løber om kap i de kølige, duggede morgener.
Og de kommer for at hilse på, når man går tur på marken.
Fortsæt med at læse “Det er nu lidt hyggeligt med køer”I går ved middagstid rumlede en lastbil ned ad bakken, vendte og bakkede til ved leddet ind til engen. Så var køerne ankommet. Fire styks Charolais kvæg – de smukke hvide – ligesom dem vi har haft i de seneste år.
Det er sådan et grimt ord: stemmekvæg. Det er så højnumset at bruge, at jeg næsten ikke rummer det. Ordet dækker over personer, der kan lokkes til at stemme uden at tænke. Altså – nogen, der mener noget andet og stemmer på nogle andre end en selv, kort og godt.
Jeg kom til at tænke på det, da jeg beundrede de fine, hvide Charolais kvier, der er flyttet ind på marken hos os. De er bestemt ikke stemmekvæg, der kan lokkes til hvad som helst. De ved godt, hvad de vil. De vil have græs, vil de. Fortsæt med at læse “Stemmekvæg?”
Når man taler om italiensk mad, er det sjældent store bøffer, man tænker på. Der er dog én undtagelse. Det er Bistecca Fiorentina. Bøf som i Firenze. En stor t-bone steak, gnedet med rosmarin og olivenolie, grillet, skåret i skiver og serveret med citronskiver til.
Fortsæt med at læse “Bistecca Fiorentina – bøf som i Firenze”
Når man bor, som vi gør, og har så mange projekter i gang hele tiden, må man prøve at lære, at man aldrig bliver færdig, og at man – hvis man også skal have glæde af det hele – er nødt til at stoppe op og kigge på blomsterne undervejs.
Man tænker nok, at ‘når vi er færdige, så…’
Men færdig er man aldrig. Så tvangsstop skal der til. Og så skal man selvfølgelig også kigge og nyde både udsigt og blomster, mens man graver og går med trillebøren.
I dag har vi samlet og fyldt højbede. Og jeg har nydt synet af de små blomstrende stenbedsplanter hver gang, jeg er gået forbi pavillonen. Stenbedsplanterne fra Den Alpine Have i Herskind.
Langt mindre en planteskiltet er den. Måske kun 5 centimeter med blomst. Men dens blomstrende krone fanger blikket. Mon ikke den blomstrende del går ud efter blomstring? Det plejer de jo, den slags. Men der er nye små sideskud, og så er det jo bare deres tur til at tage over.
Små skønheder som den lille floks, Miss Daisy hedder den, og den lille sedum glæder faktisk øjet lige så meget, som de store skønheder gør. De seks smukke og store damer har fulgt vores arbejde på sikker afstand hele dagen. Det er da hyggeligt.
God Kristi Himmelfarts aften.
Paul McCartney and Stevie Wonder i 1982:
Ebony and Ivory live together in perfect harmony
side by side on my piano keyboard… etc.
Bakkerne udenfor Skivholme i maj 2016:
Dalsgaard i Skivholme 