Vendepunktet

I dag når vi vendepunktet – og bundskraberen. Den længste nat i året. Det plasker ned derude, og det ser det ud til at ville blive ved med. Våde ruder, tyk regntåge, og en umiskendelig lugt af våd hund i køkkenet.

Det er i dag, vi kan se årets cyklus i kristtornens bær, der blev til i sommer.

Og en ny sommer Fortsæt med at læse “Vendepunktet”

Solhvervssang

Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synge i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!

Sådan lyder tredje vers af den smukke vintersalme, Skyerne Gråne.

Billede2

Det er i dag, det vender. Og modsat sommersolhvervet til Sankt Hans, hvor det midt i den lyse sommernat begynder at gå den anden vej, er der ikke den mindste smule vemod ved vintersolhvervet. Tværtimod kommer solhvervsglæden midt i juleglæden, og så kan det vel ikke blive meget bedre?

billede1

I dag kl. 15.45, hvor solen går ned, kan man være med i et gammelt, hedensk ritual på Borum Eshøj. Det er vist nok et ret nyt, gammelt, hedensk ritual, men sjovt er det. Solen står så lavt, at man fra højenes top kan nå den med et velrettet spark, der kan sætte den sløve sol i gang igen. Når det er gjort, ofrer man en dram på højen – efter et grundigt kvalitetstjek, som der står i invitationen. Det lyder da som en festlig måde at fejre solhvervet sidst på en mørk eftermiddag.

Billede6

Kl. 15.45 i dag står jeg næppe på  højen. Enten sidder jeg endnu på arbejdet, eller også holder jeg i kø på Viborgvej. Knap så festligt, men… solhverv er det, uanset om man fejrer det eller ej, og på lørdag er det jul.

Billede4

God solhvervsdag.

Glimt fra den korteste dags morgen

En mørk og blæsende morgen. Årets korteste dag. En flok sangsvaner fløj over hunden og mig på vores inden-arbejde-tur. Man kunne høre dem længe, før de kom til syne.

Billede1

I dag i den korteste dag, kan man både se året, der gik, i de røde bær på kristtornen.

Billede6

Og året, der kommer, i knopperne på rododendronen.

Billede5

Der er håb forude.

Billede2

Allerede nu blæser vinden hul i skyerne.

Som gode, gamle Grundtvig skrev i 1847:

Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synger i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!

God fjerde mandag i advent – og nu må vi brænde af alle fire lys i adventskransen, lige til der ikke er mere at brænde af.

Julestjerner

Snebolden ruller hurtigere og hurtigere ned ad bakken mod jul. I går blev der lavet brunkagedej – efter Camilla Plums opskrift (bare uden sukat og kun halv portion) – og købt julestjerner. Mørkerøde julestjerner, ja næsten bordeaux julestjerner.

Billede1

De står i køkkenvinduet og passer smukt til den betonskål, jeg fik af Margit Bruun fra Bruuns Have, da de besøgte os i sommer. Det er kun nogle få måneder siden. Men som en helt anden verden. En sommerverden med lys, lange dage og lyse aftener. Blade på træerne og blomster i bedene.

Billede3

På den her årstid må vi selv skabe lys. Naturen er mildest talt usamarbejdsvillig. Men så gør vi det. Sætter lys alle vegne udenfor,

Billede10

og pynter med dekorationer og levende lys inde.

Billede3

Så kan den lære nemlig lære det. Naturen altså. Jeg tror, den bliver nødt til at høre efter. Det skulle ikke overhovedet ikke undre mig, om lyset fandt på at vende. Snart. Om en uges tid vil jeg tro? Man skal jo heller ikke give sig for let.

God fredag.

Solhvervsfejl og suppe med bagte grøntsager

Hvis der er noget, jeg ikke er god til, er det ting med tal og tabeller. Jeg indrømmer det.  Jeg havde kigget forkert i solhvervstabellen. Det er faktisk først i dag. Klokken 00.03. Det tal, jeg havde kigget på, var klokkeslettet for sommersolhvervet. Der var to kolonner i skemaet, så det var da let at tage fejl, ikke?

Fjerde søndag i advent var det dog. Der havde jeg ikke talt forkert.

Billede1

Men hvis jeg er skyld i, at du i nattens mørke, regn og blæst har danset rundt i Eva-kostume for at hylde solens tilbagevenden, og du nu skal på den igen i nat, må du altså meget undskylde.

Som plaster på såret – eller som et varmt omslag på de kolde rygstykker – får du her en opskrift på en suppe med bagte grøntsager. Sund – men det kan man slet ikke smage. Suppen smager bare godt og er lige det, man trænger til en kold, mørk og våd decemberaften, før julemaden indleder sit frontalangreb på fordøjelsen.

Man skal bruge:

1 stor rød snackpeber i store tern
300 g hokkaido i tern
1 løg og 1 rødløg i store tern
5 fed hvidløg med skallen på
Olivenolie
1 stor revet kartoffel
1 liter god suppe
Salt, peber og en anelse chili (chilien må du selv om, men det smager godt og varmer)

Gør grøntsagerne i stand og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Billede2

Dryp med olivenolie og bag grøntsagerne i 20 minutter på 200 grader.

Pres hvidløgene ud af skallerne og kom dem og de bagte grøntsager og en stor groftrevet kartoffel i en gryde med kogende suppe og lad det hele koge i et kvarters tid. Kartoflen jævner og gør suppen blød – nærmest en kalorielet flødeerstatning.

Tag stavblenderen og blend godt. Smag til med salt, peber og en lille smule chili og varm igennem igen. Spis med varme ostebrød til.

Billede3

Nu skulle effekten af nattens hedenske ritualer kunne overvindes – og jeg beklager endnu en gang.

God mandag – to dage til jul – og det tal, det passer 🙂

Solhverv

Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt,
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt.
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.

Billede8

Solhverv. Den længste nat i året – og dermed den korteste dag. Det når næsten ikke at blive lyst. Solen står op i syd og går ned i syd få minutter efter. Kun en rosa glød ved horisonten viser, at det overhovedet har været dag.

Mange opdager det slet ikke. De står i kø i Bilka, i Toys-R-Us og i alle centrene. De har travlt med at blive ‘færdige til jul’. Men der er jo også så meget at blive færdig med, at man af og til slet ikke når at nyde at være i gang.

Men det er nu rart at give sig tid til at mærke mørket, og til at se på den lille smule lys, der er der.

Billede10

Tid til at gå en tur i det hele, snuble lidt over frosne græstotter, man ikke kan se i halvmørket, føle hvordan året er helt i bund nu – og så gå ind og tænde op i brændeovnen, mærke varmen, lave god mad og tænde lys. Og minde sig selv om, at man måske ikke er ‘færdig til jul’, men at man måske er ved at være ‘klar til jul’ – indeni.

God kort fredag – og lang fre-nat.