Vintersolhverv

I dag, helt præcis klokken 16.59 er det vintersolhverv. Vi er nu så dybt nede i vintermørket, som vi kommer. Nu vender det.

Først går det så uendeligt langsomt. Nogle sekunder om dagen. Et minut om dagen. To minutter om dagen. Men pludselig er det fem minutter om dagen, og det fortsætter det med, til dagen er næsten 10,5 timer længere end den vil være i dag.

Nu bliver det lidt teknisk. Det handler om Lux. Ikke håndsæben, men den måleenhed man bruger, når man beregner, hvor meget lys der rammer en bestemt overflade. Lige nu – i den dybeste mørke tid – får vi omkring 200 lux, når vi er inde. I højsommeren får vi omkring 90.000 lux, når vi er ude. Se det er noget af en forskel, der virkelig belyser (Hæhæ!) forskellen på vinter og sommer – og som kaster lys over ( Hæhæ! igen), hvorfor langt de fleste er mere trætte om vinteren. De går rundt i en døs af lux-mangel.

Der er lang tid, til vi når de 90.000. Så hvad skal vi nyde nu, hvor der ikke er lux, fuglesang, milde vinde og blomster? For selvfølgelig er der noget at nyde. Det er der på alle årstider.

Lige nu er det klare dage med lav sol og lange skygger, vi kan håbe på flere af. Der er det skønt at komme ud og gå en tur.

Vi kan se på træernes former og bark. Den krøllede bark på dronningebusken, kornellens røde grene og farvespillet på stammen af en gammel birk.

Og vi kan gå på jagt efter tegn på næste år. For her i den dybe vinter står rododendron klar med knopper. De venter bare. På nogle lux og nogle celsiusser…

Vi kan hygge os inde og putte i samme kurv, når poter og snuder er blevet kolde.

Vi kan læse bøger, se film, strikke og hækle og alt det hyggelige indendørs. Men mest af alt: sørge for at komme ud, når vi kan, så de lux, der svæver omkring derude også rammer vores næser.

Nu er det næsten jul, og når juledagene er overstået, er dagen blevet et par minutter længere.

God solhvervsdag.