Hvad forstår bønder sig på agurkesalat?

Det er et spørgsmål, der har optaget generationer af store tænkere. Men her er det endelige svar, der kan lukke den diskussion. Og det lyder i al sin enkelhed:

Så ganske meget, endda.

Agurkesalat og sommer hører sammen. Fortsæt med at læse “Hvad forstår bønder sig på agurkesalat?”

Der går ikke røg af et lam, hvis der ikke er grill

Pinsemiddagen valgte vi at indtage på Cafe Den Lille Terrasse. Den med blomsterudsigt og bindingsværk. Man skal jo veksle lidt.

Efter en kølig drink – mousserende rosévin med hyldeblomst, var appetizeren et par kapitler krimi, mens grillen blev klar.

Menuen lød på grillede, marinerede lammesteaks, myntehvidløgsdip og grillede asparges med bacon (den totalt oversete krydderurt) og nye kartofler. Enkel og lækker mad. Fortsæt med at læse “Der går ikke røg af et lam, hvis der ikke er grill”

Tærte og flimmerskygge

Når vi spiser ude, har vi forskellige yndlingsspisesteder.

For eksempel terrassen inde i staudehaven, terrassen foran B&B’en, Femøren, og pladsen under de store træer, hvor der hele dagen er flimmerskygge. Vi vælger efter vejr og især vind.

I går blev det Restaurant Flimmerskyggen med en løgtærte med bacon og en frisk tomatsalat med rødløg og basilikum. Let skygge med solstrejf og en fantastisk udsigt.

Fortsæt med at læse “Tærte og flimmerskygge”

Mynte og lam

Vores seneste pakke lam fra den lokale lammeavler indeholdt også hakkekød. Lammehakke er som regel temmelig fedt. Det skal krydres, så det frisker lidt på det, og det skal steges så langsomt, at det overflødige fedt smelter ud.

Her er en lækker opskrift på lammedeller med frisk mynte, hvidløg og chili.

En krydderblanding, der, når den er rørt ud i olie, også gør sig fortrinligt som grillmarinade til lammesteaks.

Fortsæt med at læse “Mynte og lam”

Oksegryde med kommen og røget paprika

Gryderetter ser mere eller mindre ens ud. Man kan ikke se smagen. Man kan ikke fotografere den.

Men forestil dig, at du har redet på den ungarske steppe hele dagen – skiftevis i sol og piskende regn – på vej med en taskefuld vigtige dokumenter. Du er øm i hele kroppen, træt og sulten. Du kommer til en rejsestald, og allerede på mange meters afstand kan du lugte Fortsæt med at læse “Oksegryde med kommen og røget paprika”

Flaskebørn på fire ben

Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.

Nu har vi et flaskebarn.

Fortsæt med at læse “Flaskebørn på fire ben”

Forret med rådyrmørbrad, glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær

Sikke en lang overskrift – og så skulle der faktisk have stået: Forret med rådyrmørbrad, sukker- og chiliglaserede valnødder, portvinssyltede tranebær på blandet salatbund med krydderurter fra haven.

Fortsæt med at læse “Forret med rådyrmørbrad, glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær”

Børnebanden samles

Nu er der syv kalve. Tre kvier – Henriette, Helene og Heidi – og fire tyrekalve. Der mangler endnu seks. De første er blevet store nok til at lege sammen – og putte sammen.

De har det herligt. Styrter op og ned – fra bunden af engen til toppen ovenfor skoven med en fart, der er en Ferrari værdig. Fortsæt med at læse “Børnebanden samles”

Havepesto

Nu er krydderurterne ved at være så store, at man bare kan plukke løs af dem. Løvstikke, purløg, persille, citronmelisse, mynte – de myldrer op.  Især mynten myldrer – og især, hvor den ikke skal. Der er rosmarin og salvie i potter, og nysået koriander i drivhuset.

Det er igen blevet tid til at lave den lækre havepesto.

Fortsæt med at læse “Havepesto”