Den første, meget blæsende, feriedags oprydning i grønsagsskuffen afslørede en halv pose nye kartofler, der ikke var helt så nye mere. Det er jo, hvad der sker med nye kartofler – flygtig ungdom og så videre.
De blev lavet til en grov kartoffelmos med groftrevet parmesan og friterede salvieblade.
Det blev så godt, at jeg godt kunne finde på at ‘glemme’ nogle kartofler i skuffen en anden gang Fortsæt med at læse “Nye kartofler – grov mos med parmesan og frittet salvie”
En ny årligt tilbagevendende festdag har set dagens lys.
Store Kartoffeldag.
Den dag, hvor ens alt for sent lagte kartofler er klar til, at man andægtigt kan grave den første top op.
De er så fine sådan nogle små nye kartofler.
Og de allerførste kartofler fra haven smager af lange, lange sommerferier, hvor solen altid skinnede, hvor Mormor slog på gong-gongen, når det var spisetid, og alle børnebørnene myldrede til ude fra den store have for at stå i kø ved håndvasken – på gammeldags vis – ikke på politikervis – for at vaske hænder og derefter komme ind i spisestuen og kaste sig over nye kartofler, karbonader og salat fra haven – med jordbær eller rødgrød til dessert.
Det er længe siden, men når man sidder med årets første hjemmedyrkede kartoffel på tallerkenen, har man lov at blive lidt nostalgisk over dengang da. Da livet var mere ukompliceret. Ens eget liv forstås. Ens eget dengang næsten tiårige liv.
Nostalgi er jo som bekendt ikke, hvad det har været. Mormor har sikkert ikke syntes, det var helt ukompliceret med 6 børnebørn på besøg på én gang. Og egentlig findes ‘ukompliceret’ nok kun i bakspejlet – eller i andres øjne. Selv har man da sit at slås med – altid, ikke?
Men den dag, hvor Store Kartoffeldag skal fejres med sådan et godt, gammeldags sommermåltid, sørger smagsløgenes hukommelse for, at alt går op i en højere enhed, og man næsten tror på illusionerne. Og det er værd at fejre.
God torsdag.
Det er kartoffeltid. Langs vejene står der boder med poser fyldt med fristende, små nyopgravede kartofler.
De første gange, man køber dem, skal de bare koges og nydes som slik. Det er svært at få rester til næste dag. Men koger man nok, kan det lade sig gøre.
Enten til almindelige kartoffelmadder med purløg, salt og peber.
Eller til en salat – en mild olie/eddike dressing – evt. med et skvæt hyldeblomstkoncentrat, kartofler, agurk og dild – smagen af midsommer.
Eller sammen med røget fisk – en mad med kartofler og røget laks. Eller med røget makrel – endnu en sommerspecialitet.
De små gule knolde er lige nu så lækre, at man kunne skrive en ode til dem, hvis man da ellers havde en poetisk åre.
Oh, du lille gule knold…. øøh … som kan spises varm og kold.
Du blev købt ved alfarvej, megadyr, det syntes jeg Du blev købt ved bondens bod
og din smag var sød og god.???
Nej – den poetiske åre har vist fået åreknuder. Gør mod andre, som du ønsker, de vil gøre mod dig, siger man, så det vil jeg ikke gøre mod jer.
Men jeg vil køre en lille tur i weekenden – finde en bod med kartofler og skeje lidt ud og købe et par poser.
Sommer i Danmark.
God weekend.
Man behøver ikke at købe de fine, store skiver laks, når man skal lave laksetartar. En pakke med det, de kalder ‘lakserester’ er lige så god – og en hel del billigere. Kig godt på pakken og vælg en, hvor der er så lidt brunt i som muligt.
Gå laksestykkerne igennem for eventuelle uspiselige stumper – og giv dem til katten – den er ikke så pernitten, når det gælder laks (eller rejer, eller kød, eller….).
Hak laksen – ikke for fint – i lynhakkeren sammen med 1 spsk rødløg, 1 lille syltet agurk, et drys sennepskorn og friskkværnet peber.
Spises sammen med godt brød – helst noget, der ikke smager for kraftigt i sig selv – og grøn salat eller agurkeskiver. Eller måske sammen med kolde skiver af nye kartofler? Med et drys purløg? Mulighederne for at forny sin nippemad er uendelige. Og det ER jo kartoffelsæson nu.
God fredag.
Det er et spørgsmål, der har optaget generationer af store tænkere. Både Holberg og Oehlenschläger har spurgt om det, men de nåede aldrig at få svar i deres levetid. De troede vist også, at de allerede kendte svaret, og så var det jo ikke så synd for dem.
Men her er det endelige svar, der kan lukke den diskussion. Og det lyder i al sin enkelhed:
Så ganske meget, endda.
Agurkesalat og sommer hører sammen. Til enkle, men gode middage. Som for eksempel nye kartofler, agurkesalat og karbonader lavet af skrumpefrit svinekød. Når noget bliver en klassiker, er der som regel en grund til det.
Den nemmeste måde at lave agurkesalat på kommer her. Ikke noget med at koge lage og alt det der opvask-genererende hurlumhej – nej – så enkelt kan det gøres:
Skær en agurk i meget tynde skiver. Brug dit yndlingsredskab – jeg bruger skivedimsen på rivejernet. Drys skiverne med et par skefulde sukker og lidt salt og rod rundt i det. Lad det stå og trække i en skål, mens du ordner kartoflerne og koger dem, og mens du steger karbonader, eller hvad du nu gerne vil have som tilbehør til agurkesalaten.
Næste gang du ser på skålen, er der trukket masser af saft ud af agurken. Tilsæt lidt eddike, smag til med sukker og måske lidt mere eddike, og så er der agurkesalat.
Velbekomme – sommer i Danmark.
God Grundlovsdag.
