Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.
Nu har vi et flaskebarn.
En lille kviekalv på 17 kilo, som vi skal hjælpe til at overleve og blive stor. Vi varmer mælk og giver flaske fire gange i døgnet. Den lille er glad for sin mad, men hvor er det synd, at den ikke har sin mor. Og for os er det tidskrævende. Tid, som vi i forvejen altid har for lidt af, når alting skal passes.
Med al det renderi og puslen og nuslen om den lille regnede jeg ikke med, at jeg ville få tid til at lave nogetsomhelst til aftensmad – endsige at skrive om det. Men det er jo ikke kun kalven, der skal fodres med jævne mellemrum, og alle kan jo trænge til en pause.
Heldigvis har vi lageret. Jeg har før nævnt det. Lagre. Landbolivets specialbutikker. Lagre er vigtige, når man har langt til butikker og ikke meget tid. Lager i fryseren, lager i skabet.
I fryseren var der et stykke af påskens stegte lammekølle, der kunne tøs op hurtigt. Det blev lunet i ovnen, indpakket i sølvpapir, mens nogle kartoffeltern stegte med. Og en klat græsk yoghurt blev lavet til den lækreste myntedip med hvidløg. Arbejdstiden var 10 minutter – ovntiden cirka 40. Det gav lige tid til at kigge en ekstra gang til den lille og nusle den lidt.
Til myntedippen skal man bruge 2-3 dl græsk yoghurt, en god håndfuld hakket frisk mynte fra haven, hvidløg efter smag – 2 fed er fint – og et drys salt. Rør det sammen og lad det stå og trække lidt.
Sådan fik vi alligevel god aftensmad, der blev også en opskrift hertil, og alle blev mætte – ikke mindst trængte den sultne bondemand, der havde været ude og passe kalven i timevis (hvor han ellers skulle have været på bukkejagt).
Her til morgen kom kalven muntert travende for at få sin morgenflaske. Nu har den fået sine øremærker på – vi håber, alt går godt. Det ser det ud til.
Men lad os alligevel håbe, at de næste kalve bliver født af mere egnede mødre. Man kan gøre meget som menneske, men street cred i cow world får en kalv nu bedst af en ko.
God Kristi Himmelfartsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
One thought on “Flaskebørn på fire ben”
Der er lukket for kommentarer.