Frugt og kød har man brugt meget sammen i gamle dage. Solbær til frikadellerne, rysteribs til karbonaderne, gele i vildtsovsen… Det er en rigtig god ide, for frugtens syre giver et smukt modspil til kødet.
Kategori: Oksekød
Marineret flanksteak på grill (eller pande)
Flanksteak er et rigtig godt stykke kød. Det kan grilles, eller det kan steges på panden. Alt efter vejr og lyst. En rigtig god marinade til flanksteak er den her næsten klassiske med blandt andet soya, hvidløg, chiliflager og frisk koriander.
Fortsæt med at læse “Marineret flanksteak på grill (eller pande)”
Vitello tonnato – en lettere udgave
I fredags på Store Bededag var vi i Aarhus Teater – til Jesus Christ Superstar. Inden mødtes vi med en flok familie her til en tidlig og let aftensmad. Det var dejligt sommervejr, og vi skulle spise allerede klokken fem. Ikke vejr til gryderetter – der måtte noget koldt og lækkert til. Det blev til en lettere udgave af den klassiske Vitello Tonnato – koldt kalvekød med tunsauce.
Den klassiske udgave er med tun og mayonnaise – her er brugt creme fraiche 6% i stedet for.
Men først kødet. En roastbeef af inderlår er perfekt.
Den skal koges. Det kræver lidt mod at koge så lækkert kød, men det bliver godt. Rigtig godt.
Til kogelagen skal du bruge:
Vand, så det dækker kødet
3-4 fed hvidløg
1 stængel bladselleri
1 løg
Et par kviste rosmarin
Salt
Bring vandet i kog med løg, hvidløg, bladselleri, løg, rosmarin og et drys salt. Læg kødet i og lad det koge i 30-35 minutter. Kernetemperaturen skal være 60 grader. Tag kødet op og lad det køle helt af, før du skærer det i tynde skiver.
Til tunsaucen skal du bruge:
1 dåse tun
2,5 dl cremefraiche 6%
En stor spsk kapers
1 tsk koncentreret tomatpure
Blend det hele sammen til en blød og lækker konsistens, smag til med salt og peber og stil det på køl.
Jeg lavede dobbelt portion, for vi var mange, og der skulle da ikke mangle noget.
Skær kødet i tynde skiver, dryp med tunsauce og pynt eventuelt med ekstra kapers. Stil en skål med tunsauce på bordet – den mængde, der ser dekorativ ud på fadet, er slet ikke nok, for det smager af mere…
En salat og et godt brød passer fortrinligt til. Det smager af sommer – sommer i Italien.
God mandag aften.
Italienske benløse fugle
Det er mere end tyve år siden, vi første gang smagte de toscanske oksekødsruller på restauranten Il Frantoio i Marcialla – en lille by i Toscana. Vi har besøgt byen og restauranten flere gange siden.
Kødrullerne er – såvidt vides – stadig på menukortet. Fortsæt med at læse “Italienske benløse fugle”
Simreret: Oksebov på italiensk
Olivenolie, rosmarin, hvidløg, tomater. Oksebov.
Nu nærmer vi os lunere himmelstrøg, nemlig et af mine yndlings-udlande: Italien.
Fortsæt med at læse “Simreret: Oksebov på italiensk”Lørdagsmad: Tykstegsfilet
Tykstegsfilet er rigtig lørdagsmad. Det er noget af det møreste kød, man kan tænke sig. Magert og mørt. En tykstegsfilet skal ikke steges ret længe eller hårdt, for så bliver den tør og kedelig, hvad der jo absolut ikke er meningen. Den skal være mør og saftig.
På den her måde bliver den præcis, som den skal være.
Kalvehøjreb med bagte hvidløg
Vi rydder op i fryseren. I morgen skal vi hente kød fra årets slagtning i Aidt. Det er nu ikke det værste job, sådan at rydde op i fryseren, når en af de ting, der skal ‘ryddes op’ er et lækkert, lille stykke kalvehøjreb.
Tyksteg med grov kartoffelmos og friteret salvie
I weekenden havde Bondemanden fødselsdag. En glimrende anledning til at tage en lækker tyksteg af egen avl op fra fryseren.
Den blev stegt helt traditionelt. Gnedet med salt, peber og hvidløg, brunet på 225 grader i et kvarter, hvorefter der blev skruet ned til 160 grader og hældt et glas vand ved. Stegen stegte videre, til kernetemperaturen nåede 60 grader. Så blev den taget ud, så den kunne stå og trække i 20 minutter.
Det er måden at gøre det på, hvis man vil være helt sikker på en mør og saftig oksesteg.
Tilbehøret var grov kartoffelmos med friterede salvieblade. Fortsæt med at læse “Tyksteg med grov kartoffelmos og friteret salvie”
Italiensk farsbrød som i Toscana – med bønnesalat
Et krydret farsbrød af oksekød med smag fra løg, hvidløg, skinke og grana ost, nærmest druknet i rødvin. Det er en efterligning af et farsbrød, vi fik i Italien sidste forår, og det kommer meget, meget tæt på originalen.
Fortsæt med at læse “Italiensk farsbrød som i Toscana – med bønnesalat”
En kæmpe oksesteg
I går da vi havde gæster, stegte jeg den største oksesteg, jeg nogensinde har haft indenfor husets fire vægge. En oksefilet – af egen avl – der var så lang, at den måtte ligge diagonalt i bradepanden.
Man tænker sig lige om en gang eller to. Skal den langtidssteges? Skal den grilles? Eller? Hvis det går galt, går det meget galt. Jeg valgte derfor at stege den ‘helt almindeligt’, og den blev fantastisk god. Det går nemlig aldrig galt, og det er samme metode til en stor og en lille steg.
‘Helt almindeligt’ betyder: Fortsæt med at læse “En kæmpe oksesteg”











