En kæmpe oksesteg

I går da vi havde gæster, stegte jeg den største oksesteg, jeg nogensinde har haft indenfor husets fire vægge. En oksefilet – af egen avl – der var så lang, at den måtte ligge diagonalt i bradepanden.

Billede2

Man tænker sig lige om en gang eller to. Skal den langtidssteges? Skal den grilles? Eller? Hvis det går galt, går det meget galt. Jeg valgte derfor at stege den ‘helt almindeligt’, og den blev fantastisk god. Det går nemlig aldrig galt, og det er samme metode til en stor og en lille steg.

‘Helt almindeligt’ betyder:

Gnid stegen med hvidløg, salt og peber. Sæt den ind i ovnen på 225 grader i et kvarter for at brune. Skru ned til 160 grader, hæld lidt vand i bradepanden, og lad den stå, til kernetemperaturen er 60 grader.

Så skal den ud af ovnen. Pak den ind i sølvpapir og lad den trække mindst 20 minutter – gerne en halv times tid. Kødet samler sig, og kernetemperaturen stiger nogle grader.

Billede3

Når kødet har hvilet, er det klar til at blive skåret i skiver.

Billede1

Det blev nogle store, flotte skiver, og der var rigeligt. Det var jo også den største steg, jeg nogensinde har bundet an med. Der er rester til nogle dage… Det er godt at have færdig mad på lager.

God søndag.

 

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

%d bloggers like this: