Oksegryde med kommen og røget paprika

Gryderetter ser mere eller mindre ens ud. Man kan ikke se smagen. Man kan ikke fotografere den.

Men forestil dig, at du har redet på den ungarske steppe hele dagen – skiftevis i sol og piskende regn – på vej med en taskefuld vigtige dokumenter. Du er øm i hele kroppen, træt og sulten. Du kommer til en rejsestald, og allerede på mange meters afstand kan du lugte kød, der simrer i en krydret sovs.  Udmattet klavrer du af hesten, overlader den til stalddrengen, så den kan få hø og vand, og vakler hjulbenet til bordet, hvor du får stillet en skudefuld gryderet med kartoffelmos foran dig. En oksegryde med peberfrugter, løg, kommen og røget paprika. På få minutter er maden væk, du får endnu en portion, som du spiser lidt langsommere, mens du mærker styrken vende tilbage til kroppen.

Sådan ser smagen ud.

Vil du prøve det samme – bare uden hest? Måske efter en hård dags arbejde i haven?

Så skal du bruge:

500 g oksekød i tern – gerne klump (og selvfølgelig gerne Dexter!)
1 stort løg i tynde både
3 fed hakket hvidløg
3 peberfrugter
1 tsk kommen
1 spsk røget paprika
1 nip chiliflager
1 spsk tomatpure
1/2 dl fløde
vand, salt og peber

Brun oksekødet, tilsæt løg, peberfrugter, hvidløg, kommen, røget paprika og chiliflager. Hæld vand på, så det dækker. Bring det i kog, lad det simre i en times tid, tilsæt tomatpure og fløde, kog igennem og smag til med salt og peber.

Spis med entusiasme og kartoffelmos eller ris.

Nu er du klar til at dejse om i halmmadrassen på rejsestaldens loft.

God mandag.

Mindre kan gøre det

Har man ikke en hel dyrekølle i fryseren, og det har man sjældent, hvis der ikke er en jægersmand m/k i familien, kan man stege en lille vildtsteg på helt samme måde som en stor.

Det er kernetemperaturen i kødet, der er afgørende, og derfor er det ikke dumt at anskaffe sig et stegetermometer, hvis man ikke har et. Ikke nødvendigvis et af den slags, der kan snakke. Dem bliver man lige så sur på, som man gør på GPS damen. Næ, bare et, der kan vise, hvor varmt kødet er indeni.

En steg – uanset om det er rådyr eller okse – skal brunes først. Jeg sætter ovnen på 250 grader, og når den er varm, kommer stegen ind. Og stegetermometret har jeg sat i, inden stegen kommer ind. Et kvarter skal den stå og brune. Derefter skal temperaturen sættes ned, mens stegen stadig står i ovnen. 150 grader er fint.

Vildt skal op på 65 grader, hvis det ikke skal være rødt. Og det skal vildt altså bare ikke være. Oksesteg/kalvesteg skal kun op på 60 grader.

Når man tager stegen ud, stiger kernetemperaturen stadig lidt. Det skal den også. Og mens stegen trækker, kan man lave tilbehøret færdigt. Til vildt er en salat med nødder i perfekt.

En steg – stor eller lille – kan laves på samme vis. Så hold dig ikke tilbage – eksperimenter – man må godt lege med maden, når man først er voksen.

Er man kalv, leger man i maden.

God tirsdag.

Marinade til vildt – men også til oksekød

I sæsonen hænder det, at Bondemanden skifter kedeldragten ud med det grønne tøj og bliver til Jægersmanden. Det kan der komme meget godt ud af. Gode naturoplevelser for ham og hunden – og godt kød i fryseren.

Fortsæt med at læse “Marinade til vildt – men også til oksekød”

Grydestegt bov med fennikelfrø, rosmarin og citron

Mens temperaturen ilede nedad lørdag aften,

lavede vi en varmende simreret med oksebov. De fleste traditionelle opskrifter byder på noget med tomat, når der snakkes om bov – eller noget med øl. Men denne gang ville vi prøve noget helt anderledes, så vi valgte citron, fennikelfrø og rosmarin som smagsgivere. Det blev lækkert, en fyldig men alligevel frisk smag. Som når vinteren er kold og dyb, men foråret alligevel er på vej et sted derude.

1 stykke bov
2 gulerødder
1 pastinak
3 fed hvidløg
1 løg
1/2 økocitron i skiver
1 tsk fennikelfrø – dask lidt til dem i morteren
1 tsk hele peberkorn – lad være med at daske til dem
2 kviste rosmarin
Salt
og måske en anelse rørsukker
Olie til bruning og maizena til jævning

Skær grøntsagerne i små tern, skær den halve citron i skiver. Brun først kødet i olie, tag kødet op og svits løg, hvidløg, gulerod og pastinak i et par minutter. Læg citronskiverne ved, drys med krydderierne og læg kødet ovenpå. Hæld vand på, så det næsten dækker.

Lad det nu simre i et par timer. Tag kødet op, smag til med salt og evt. en lille smule rørsukker, skum evt. overflødigt fedt fra og jævn stegeskyen med grøntsagerne med maizena.

Så er den ret klar. Serveres for eksempel med ris og salat med frisk fennikel eller med kartoffelmos/rodfrugtmos. Mere om mos en anden gang. For det er et helt kapitel for sig selv.

Men nu er der andre ting, der trækker – vandrørene til køkkenet er frosne, vasketøjet hober sig op, og – hurra – hunden vil gerne ud at gå tur. Man svigter vel ikke menneskets bedste ven, vel?

God søndag.

En lækker steg

Den første lørdag i lang tid, hvor vi ikke skulle noget. En god dag til supermad. Nærmere bestemt et stykke ungkvægsinderlår fra en Dexter, der har løbet op og ned af bakkerne, spist sig mæt i græs hele året, og som selv har valgt, om den vil være ude eller inde.

En Dexter, der har haft mælkebøtter i munden og rim på ryggen.

Dexter er en lille race. Stegene er små, men intense. Kødet er mørkt, finporet og magert. Og hvis det hænger længe nok – 16 dage – er det uforligneligt.

Det er værd at vente på. Og når man venter, kan man ligeså godt gøre sig det bekvemt.

Det er tit med en vis bæven, at man går til at stege sådan en luns. Den skal hverken være for rød eller for tør – og lidt sovs skulle der da også gerne blive. Men det er faktisk uhyre enkelt. Gå ud og køb et stegetermometer. Det behøver ikke være en avanceret model. Bare det kan vise, hvor varmt kødet er blevet inde i midten.

Gnid stegen med et overskåret fed hvidløg – derefter med salt og peber.  Sæt stegetermometeret i, så spidsen er inden i midten. Læg stegen i et ovnfast fad, og put lidt hvidløg under den. Brun den i ovnen i 15 minutter på 225 grader. Hæld et glas vand ved og skru ned til 160 grader og vent, vent, vent til stegetermoteret viser 63 grader.

Nu skal den ud og ligge på skærebrættet og hvile – ca. 20 minutter. Der skal den stå og samle sig, mens vi laver lækkert tilbehør – og sovs. Weekendsovs, syndig sovs med fløde.

Hæld vandet fra fadet, der nu er blevet til stegesky, op i en kasserolle. Bring det i kog og tilsæt lidt god fløde – smag dig frem. Lad sovsen koge igennem, jævn den evt. lidt, og giv den måske en klat kulør for god ordens skyld.  Så let er det faktisk. Ikke raketvidenskab, men meget mere nyttigt.

Skær stegen i tynde skiver.

Og så kommer vi igen til den hårde del. Husk, at den, der har evnen, har pligten – så spis.

Som tilbehør lavede vi Hasselbach kartofler med sesam, rosenkål fra haven, jordskokgratin – jordskokker fra haven – og langsomt stegte porrer – også fra haven. Et kurfyrsteligt måltid.

God onsdag – I Skivholme er der lige nu 8 graders frost, rim på tage, græs og grene og lyserød morgenhimmel. På med de forede gummistøvler og ud!

En hel, en halv eller en kvart?

Hvert år i begyndelsen af november får vi slagtet. Det er studene fra sidste år, der må holde for, og de er cirka halvandet år gamle på det tidspunkt.  Som I kan se, så har de det godt hos os – faktisk lidt forkælede er de. Men det kan de nu godt lide at være. Vi hører ingen klager – udover et muh i ny og næ over for sløv servering af wrapgræs og gulerødder.

Vi sælger dem i hele, halve og kvarte. Det er jo små dyr, så en halv svarer til 60-65 kilo ‘på krogen’, som det hedder.

Men hvordan skal man så håndtere sådan en halv ko?

Kommer der en hærdebred slagter med overarme som egestammer og smider kræet på bordet?

Og er det derefter op til dig og dine spinkle køkkenknive at forvandle dyret til noget, der kan minde om mad?

Heldigvis ikke. For så skulle jeg heller ikke nyde noget, da.

Vi får slagtet i Aidt Slagtehus, hvor de dygtige slagtere sørger for, at din kasse med kød ser sådan ud:

Alt er pakket i poser, med lækre opskrifter – lige til at putte i fryseren.

Det er kun hakkekødet, du selv skal veje af. Lav poserne flade. Så fylder de mindre i fryseren.

Kødet skal afhentes i Aidt Slagtehus. Der har de rigtige, godkendte forhold til at opbevare det.

Karen