En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Det er blevet rigtigt efterårsvejr og tid til rigtig efterårsmad. Jägerschnitzel er efterårsmad. Alt det, der hedder noget med jæger er efterårsmad.
Det er sovsen, det handler om. Den kunne lige så godt laves til et andet stykke kød – til kylling eller en hakkebøf, men det er en tysk opskrift, og i Tyskland spiser man schnitzel. Det er ganske vist. Fortsæt med at læse “Jægersovs til Jägerschnitzel”
I går så jeg på DMI’s hjemmeside (som jeg altså skal holde op med at kigge på), at vi kunne vente ‘voldsomt vejr’ her onsdag morgen. Der ville nemlig komme tyk tåge på dele af Sydfyn.
Jeg har mødt mange tudser i mit liv, men ingen af dem har været hvide med lilla prikker.
Men hvid med lilla prikker er lige det, Tudseliljen er – den, der nu blomstrer i skovhaven. Fortsæt med at læse “Hvorfor hedder den mon Tudselilje?”
Uh, hvor er jeg glad. Nu er ‘projekt foran drivhuset’ færdigt.
Det er lang tid siden, jeg begyndte på projektet, men der var altså også en del, der skulle gøres, før det kom til at se sådan her ud.
Først skulle der graves buske op. Fortsæt med at læse “Endelig: et afsluttet projekt”
Rodfrugter og græskar er i sæson, som jeg også skrev om i går.
Og det er da også skønne og smagfulde grøntsager. Men der skal variation til – ellers bliver det for kedeligt. Her er en række af mine yndlingsopskrifter med især rodfrugter. En række græskaropskrifter tager vi en anden dag. Fortsæt med at læse “Hverdagsmad med vintergrøntsager”
Det er ikke alle forundt at ældes med ynde. Hverken mennesker eller planter. Men Frøken Hortensia kan nu noget særligt, hvad det angår, for hun bliver kun smukkere og smukkere med alderen.
Det blæser stadig meget her hos os. Vinden suser ind gennem ådalen og presser hårdt på humlehegnet. Hegnet har virkelig fået sin sag for i de her dage, hvor blæsten kommer fra det traditionelle uvejrshjørne: sydvest.
Humlehegnet står på grænsen mellem engen og den gamle urtehave, hvor der er sået græs som et led i kampen mod padderokkerne, der invaderede for et par år siden. Fortsæt med at læse “Humlehegn i modvind”
I går sad jeg lidt og hang i sofaen, mens jeg kiggede på kønne billeder på Instagram. Der mødte jeg også et skilt, som jeg gik og smilede ad resten af dagen. Der stod:
Jeg lagde min Gård i den rygende Blæst,
hvor Bakken hun skråner mod Sønder,
hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest,
hvor Viberne ruger, og Lærken er Gjæst —
for Lærker er, hvor der er Bønder.
Alle kender den smukke sang af Jeppe Aakjær, hvis fantastiske hjem, Jenle, jeg besøgte i går. Man drejer ned ad Fortsæt med at læse “Jeg lagde min gård i den rygende blæst”
Hele sommeren har den store jernkurv stået tom. På grund af tørken, der gjorde det temmelig besværligt at holde liv i noget som helst. Især noget i flade beholdere. Men nu er der kommet liv i kurven igen.
Dalsgaard i Skivholme 