Melankolsk landskab

Det blev snevejr. Og det tøede. I dag, hvor vi skulle være godt på vej til at sne inde i et par dage (man skal ikke gå ned på optimisme…), regner det, og tågen hænger helt ned til jorden.

Da jeg var oppe for at ringe solen ned i går, kom jeg lidt i god tid. Umiddelbart tænkte jeg, at jeg ville skynde mig ind og tænde lys, men så kom jeg til at se. Rigtigt se, hvordan tågen smøg sig om alt og forandrede det vide udsyn, der normalt er deroppefra ud over det åbne landskab.

Nu var der stille og som lukket af fra resten af verden.

Nogen ville nok synes, at gå rundt på en kirkegård i vintertåge var ret uhyggeligt. Sådan tænker jeg aldrig om vores kirkegård. Jamen – det er jo gamle naboer, der ligger der, ikke? De ville næppe gøre nogen ondt i live og da slet ikke som spøgelser. I øvrigt betyder det også uheld at være overtroisk…

Det var faktisk lidt fascinerende på en melankolsk måde – som billeder fra en sørgelig film eller som at se på gamle, falmede fotografier.

Træernes bare grene og den eneste farve i verden den på bøgehækkenes rustrøde blade.

Men alligevel kunne jeg nu godt ruppe mig ud af lågen, da jeg var færdig med at ringe, havde låst kirken, lukket lågen og tjekket, at vandet ikke løb på toilettet.

Det var slet ikke så ringe at vende det melankolske ryggen og komme hjem i varmen og lyset igen.

God, tåget søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 kommentarer til “Melankolsk landskab”

  1. Fine billeder og en stemning af tågen der næsten filmisk på dine billeder slynger sig rundt. Godt du kom hjem i varmen og kan nyde dine smukke tulipaner. Vejret skiften skildret på en tænksom måde

    Like

  2. Det er smukke billeder, Karen! Der er en dybde i melankolien, og der er noget helt særligt nordisk over den stemning dine billeder formidler. Jo ældre jeg bliver, jo større pris sætter jeg på at være født her i nord. Der er en tyngde i landskabet og i vejret som jeg holder af på godt og ondt.
    God søndag til jer!
    Kh Nana

    Like

    1. Det er lige præcis sådan, jeg også føler det, Nana. Noget nordisk, noget tungt, noget uafvendeligt og uundgåeligt. Næsten Bergmannsk… Og så kommer den nordiske, lyse tid, og billedet er helt forandret. Meget mere interessant end tropevejr 🙂
      God søndag til jer også i jeres smukke, nye køkken.
      Kh, Karen

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.