Meningen med staudetoppe

I sne står urt og busk i skjul.
Det er så koldt der ude…

Rimfrosten har pakket stort og småt ind i sukkerglasur. Et eventyrland er det derude – nu på tredje dag.

Billede3

Billede14

I den slags vejr er det, at man kommer i tanker om, hvorfor staudetoppene får lov at blive stående vinteren over. Selvfølgelig beskytter de stauderne, når de lægger sig i et tykt lag på jorden over dem. Det er godt ved barfrost.

Men de stængler og frøstande, der stadig står oprejst, har et helt specielt formål – en mening med tilværelsen. De skal vinterblomstre – med rimfrost.

Billede4

Billede10

Billede9

Ikke kun staudetoppe, men også grenene på buske og træer er lådne af rimfrostens krystalnåle, der vokser dag for dag. Bare det holder weekenden over, så man kan komme ud i det og gå en god, lang rimfrosttur – og  komme hjem og få te og kage.

Billede15

Billede13

Rimfrost er flygtig – det er det perfekte vejr som regel – men rimfrost allermest.

God fredag.

Knasende is under støvlerne

Det knaser lystigt under gummistøvlerne igen. Mudderet er blevet stift. Sne og bølger af rimtåge har pyntet op til vinterfest i bakkerne omkring Skivholme.

Billede16

Solen kiggede op over horisonten ved 9 tiden i går. Ind mellem grenene i hegnet, hvor rimtågen stadig hang både i luften og på grenene.

Billede4

Køerne lå i det frosne græs med rim på ryggen og tyggede drøv.

Billede6

Jeg lærer aldrig at forstå dem – de har jo deres lune stald – men ude er åbenbart altid bedst. De er bedre isolerede end os, tror jeg. Noget med lidt mere pels på ryggen…

Billede7

Christie smagte på sne. Det vokser hun vist aldrig fra.

Billede8

Hækken havde fået glasur på bladene.

Billede12

Og vores lille hulvej var indrammet af rimdækkede træer og buske.

Billede11

Det tøede ikke i går, rimfrosten er der endnu, og der er kommet et ekstra lag på i nat. Det er vinter, når det er bedst. Ikke for koldt, ikke for glat, ikke stormende. Bare sprød, ren skønhed.

God torsdag.

Øv, siger man. Øv.

Puma har vejrproblemer. Det får vi allesammen lov at mærke.

For katte har hele vejen langs med siden og ryggen nogle ekstra lange hår, der hjælper dem til at orientere sig. De mærker luftens bevægelser med dem og bruger dem til at vurdere omgivelserne. De har knurhår. Dem bruger de til at vurdere afstande med – så de med en meters afsæt kan springe igennem tremmerne på et gelænder. Med kirurgisk præcision, som det hedder.

Men blæsten forstyrrer det hele. Roder rundt i hårene, så man ikke ved, hvad der er op eller ned. Og så bliver man irriteret – og lettere mopset.

Kommer ind ad kattelemmen med et vredt smæk og går direkte til hoveddøren for at blive lukket ud der. For der må vejret da være bedre ikke?

Billede1

Nej. Øv. Går ind på trappen for at sidde der lidt og se skummel ud.

Billede2

Hvad skal man stille op i sådan et vejr? Springe lidt rundt og jage sin egen hale? Ok – men hvor længe? Drille hunden? Nej. Den fatter ikke, hvad man har gang i, selvom det er tilfredsstillende at se, at den holder en respektfuld afstand.

Billede4

Til sidst er der ikke andet at gøre end at vente. Vente på bedre vejr. Vente på, at det der irriterende noget derude holder op.

Billede5

Men man vil godt lige have taget til referat, at man er temmelig utilfreds med tingenes almene tilstand. Og må man så bede om noget mere katteknas?

God fredag.