Stort og småt fra hverdagen på landet
Den anden dag, da jeg stod og vaskede stegepanden af, kom jeg til at tænke på, hvor mange dage af et liv, man mon samlet tilbringer ved køkkenvasken?
En spørgsmål af den type, man ellers foretrækker ikke at tænke på. Fortsæt med at læse “Timer ved køkkenvasken”
(Indlægget indeholder reklame og en reminder om en rabatkode.)
Skænken i gangen i B&B’en har fået en ansigtsløftning. Den har stået der i årevis – næsten ‘altid’. En helt almindelig, hvid skænk med to skabslåger og seks skuffer. Den bliver brugt til rengøringsmidler, til glemte ting, til ekstra sæbe og til den hårtørrer, der ligger der til gæsterne.
(Igen en lille smule reklame) Det er kun sidst i januar. I overmorgen er det ikke januar mere, men der er stadig flere uger til den første officielle forårsdag, (hvor det som regel også er pivkoldt). Men derfor kan man nu godt tænke forårstanker og fylde stuen med forår.
I går skrev jeg om den kønne plante, Fløjlsplanten, der nu står i køkkenet. Nu er køkkenvinduet fint, og jeg er i gang med at gøre husets andre vindueskarme klar til de mørke ruders tid, der lige så stille har sneget sig ind på os.
Det er ikke kun i haven, at løv og stængler med særlige farver gør sig godt. Det gælder også i vindueskarmen. Hos Decoplant i Skivholmes søsterlandsby, Herskind, har jeg fundet en bemærkelsesværdig potteplante.
Den ser virkelig sådan ud. Lilla. Fortsæt med at læse “En ny og spændende plante”
Lyserøde porcelænsroser, glansbilleder, kagedåser med kattekillinger med sløjfer om halsen. Den slags lige lidt for yndige ting har jeg altid forbundet med småpiger og min barndoms meget gamle damer – den slags gamle damer, der slet ikke findes mere. Med sorte kjoler, tynde hvide knuder i nakken – og tykke, beige støttestrømper. Den slags.
Inde på mit arbejde stod der en høj, lilla potte med en halvvissen plante i. Den snuppede jeg med hjem og tog under kærlig behandling.
Kalkmaling, voks, et billede fundet på nettet, en blonde og en gammel kinesisk lykkemønt var lige det, den trængte til.
For at den skulle se lidt rustik ud, brugte jeg en grov Fortsæt med at læse “Fra blank, lilla potte til dæmpet, hvid romantik”
Jeg blev så glad, da vores gæster i B&B’en roste indretningen i weekenden. Det er alle de detaljer, sagde de. Man bliver ved med at få øje på noget nyt, og det hele passer så godt sammen og til den gammeldags stil. Når man hører den slags, bliver man glad, ikke?
Det er jo lige meget, Fortsæt med at læse “Det er alle de detaljer, sagde de.”
Opslagstavler bliver let rodede. Som køleskabsdøren hos en børnefamilie. Og alligevel er de ikke til at undvære. De er gode til ‘den der invitation med det søde billede’, til ‘det der kort, der var så fint’, til smådimser, souvenirs, museumsbilletter med kønne billeder, fine fjer fundet på marken og meget mere.
Vi har altid haft en opslagstavle i køkkenet. En lille en, for jo mindre den er, jo mindre rod er der plads til. Den har også altid passet til gardinerne – igen for at skabe en form for orden.
Da vi fik nye gardiner i køkkenet for nylig, og der så oven i købet også blev malet, skulle opslagstavlen renoveres igen.
Det er temmelig enkelt at gøre. Man løsner de søm, der holder pladen på plads i rammen, dækker pladen med et nyt stykke stof, som man hæfter fast på bagsiden af pladen med tegnestifter, sætter pladen tilbage i rammen og slår sømmene i igen.
Derefter kommer det vanskelige. Hvad skal man hænge op igen? Ja, ‘den der invitation’ fra for snart fem år siden – den ryger. Det samme gælder julekort med babyer, der efterhånden er blevet teenagere, musvågefjer, der fælder og alt andet, der bare slet ikke bidrager til hyggen mere.
Men – den lille keramiksag fra Assisi, den lille kirke fra et broderisæt, der kom med et dameblad en gang til jul, de kønne helgenkort, der var med i en pakke fra Nana, dengang hun havde Drømmegaven – de bliver. For hvor skal de ellers være?
Det samme gør den gamle 25-øre, som vi bruger til at skrabe skrabejulekalender. Det kan jo være, den bringer held? Ikke, at den har gjort det endnu – men måske næste gang?
Hvis man vil lære lidt om folk, kan man kigge på deres opslagstavler, hvis de har en. De er afslørende, for det stylede smutter snart, og pladen vil igen være dækket af nye invitationer, julekort, billetter og udklip. Rodet – men ret hyggeligt.
God tirsdag.
Der er nu mindre end to uger til Palmesøndag. Påsken er lige om hjørnet, og det er på høje tid at få fundet påskepynten frem.
Vi er lidt forsinkede i år. Det skyldes både, at jeg slog hovedet, og at vi har fået malet. Og når jeg siger ‘har fået malet’, er det lige det, jeg mener.
Vi har fået malet – af malere. Sikke en luksus. Der var så meget, der trængte – alt træværket blandt andet – og da vi fik et samlet tilbud på træværk, spartling, fugning og vægmaling, sagde vi ja tak.
Jeg er lykkelig for, at vi besluttede os til at få professionel hjælp til malingen. Vi kan bare ikke nå det hele, selvom vi prøver, og af og til må det bare være i orden ikke at gøre alting selv. Det gik lynhurtigt. Professionelle malere kan bare det der. Male dørkarme med pensel – helt uden at spilde eller ramme ved siden af.
Nu stråler det hele, så det er en fryd. Dørkarme, vægge, vindueslysninger – ja, endda hoveddøren har fået et lag og ser helt ny ud.
Vi er langsomt ved at komme tilbage på plads. Der skal sorteres lidt mere og smides lidt mere ud – meget kommer til at se sådan lidt slidt ud, når omgivelserne bliver fornyet – og så skal der påskepyntes for alvor.
Jeg kan altså kun anbefale det. Af og til at give slip og lade nogle andre tage over.
God mandag.
