Det er alle de detaljer, sagde de.

Jeg blev så glad, da vores gæster i B&B’en roste indretningen i weekenden. Det er alle de detaljer, sagde de. Man bliver ved med at få øje på noget nyt, og det hele passer så godt sammen og til den gammeldags stil. Når man hører den slags, bliver man glad, ikke?

Det er jo lige meget, Continue reading “Det er alle de detaljer, sagde de.”

Hvad opslagstavlen gemte

Opslagstavler bliver let rodede. Som køleskabsdøren hos en børnefamilie. Og alligevel er de ikke til at undvære. De er gode til ‘den der invitation med det søde billede’, til ‘det der kort, der var så fint’, til smådimser, souvenirs, museumsbilletter med kønne billeder, fine fjer fundet på marken og meget mere.

Vi har altid haft en opslagstavle i køkkenet. En lille en, for jo mindre den er, jo mindre rod er der plads til. Den har også altid passet til gardinerne – igen for at skabe en form for orden.

Da vi fik nye gardiner i køkkenet for nylig, og der så oven i købet også blev malet, skulle opslagstavlen renoveres igen.

Det er temmelig enkelt at gøre. Man løsner de søm, der holder pladen på plads i rammen, dækker pladen med et nyt stykke stof, som man hæfter fast på bagsiden af pladen med tegnestifter, sætter pladen tilbage i rammen og slår sømmene i igen.

Derefter kommer det vanskelige. Hvad skal man hænge op igen? Ja, ‘den der invitation’ fra for snart fem år siden – den ryger. Det samme gælder julekort med babyer, der efterhånden er blevet teenagere, musvågefjer, der fælder og alt andet, der bare slet ikke bidrager til hyggen mere.

Men – den lille keramiksag fra Assisi, den lille kirke fra et broderisæt, der kom med et dameblad en gang til jul, de kønne helgenkort, der var med i en pakke fra Nana, dengang hun havde Drømmegaven – de bliver. For hvor skal de ellers være?

Det samme gør den gamle 25-øre, som vi bruger til at skrabe skrabejulekalender. Det kan jo være, den bringer held? Ikke, at den har gjort det endnu – men måske næste gang?

Hvis man vil lære lidt om folk, kan man kigge på deres opslagstavler, hvis de har en. De er afslørende, for det stylede smutter snart, og pladen vil igen være dækket af nye invitationer, julekort, billetter og udklip. Rodet – men ret hyggeligt.

God tirsdag.

Af og til kan man godt bruge lidt hjælp

Der er nu mindre end to uger til Palmesøndag. Påsken er lige om hjørnet, og det er på høje tid at få fundet påskepynten frem.

Vi er lidt forsinkede i år. Det skyldes både, at jeg slog hovedet, og at vi har fået malet. Og når jeg siger ‘har fået malet’, er det lige det, jeg mener.

Vi har fået malet – af malere. Sikke en luksus. Der var så meget, der trængte – alt træværket blandt andet – og da vi fik et samlet tilbud på  træværk, spartling, fugning og vægmaling, sagde vi ja tak.

Jeg er lykkelig for, at vi besluttede os til at få professionel hjælp til malingen. Vi kan bare ikke nå det hele, selvom vi prøver, og af og til må det bare være i orden ikke at gøre alting selv. Det gik lynhurtigt. Professionelle malere kan bare det der. Male dørkarme med pensel – helt uden at spilde eller ramme ved siden af.

Nu stråler det hele, så det er en fryd. Dørkarme, vægge, vindueslysninger – ja, endda hoveddøren har fået et lag og ser helt ny ud.

Vi er langsomt ved at komme tilbage på plads. Der skal sorteres lidt mere og smides lidt mere ud – meget kommer til at se sådan lidt slidt ud, når omgivelserne bliver fornyet – og så skal der påskepyntes for alvor.

Jeg kan altså kun anbefale det. Af og til at give slip og lade nogle andre tage over.

God mandag.

En ny slags gardiner

Vi har tre ens – ikke særligt store – vinduer ud mod skovhaven og vejen. Vinduet i den lille entre, vinduet i mellemgangen og vinduet i køkkenet.

Billede6

I mange år har der hængt foldegardiner i vinduerne. Dem lavede jeg, da vi flyttede ind. Vi havde boet i byen i 6 år på det tidspunkt, og der skal gardiner kunne trækkes for. Både for at skærme mod nysgerrige blikke og for at lukke gadelys ude. Her trækker vi aldrig for. Der er ingen gadelys, og det er da højst et rådyr eller ræven, der kan kigge ind fra marken overfor.

Derfor hang de gardiner bare der og samlede støv i alle deres mange folder.

Gardiner af en eller anden slags skal der næsten til, hvis ikke vinduerne skal se for upåklædte ud. Tekstiler hygger. Løsningen blev en lille kappe – 35 cm lang – sat fast med velcro. Ret smart fundet på, hvis jeg skal sige det selv.

billede5

Da vinduerne er ens, er gardinerne også blevet det, og det har givet et helt nyt og lettere udseende i alle tre rum.

billede3

De er også nemme at hive ned og vaske. Det er praktisk – især for køkkengardiner.

billede4

Jeg er ret glad for de nye gardiner, og derfor ville jeg lige give ideen videre her på en grå og diset lørdag, hvor tågen hænger helt nede om ørerne på en og giver lyst til indendørs sysler.

God lørdag.

Ideer med bøger, lys og brænde

I går var jeg til kick-off på et stort nyt projekt. Det foregik i Centralværkstedet i Aarhus, der er indrettet i nogle af DSBs gamle værksteder lige bag Bruuns Galleri. Det er ikke sådan et sted, jeg ville forvente den store hygge, men jeg blev overrasket. I den del af Centralværkstedet, der hedder Smedien – den gamle kedelsmedje – var der et utal af levende lys arrangeret kreativt med bøger og brænde.

billede3

Og selvom der var 15 meter til loftet over de fritlagte bjælker, fik de mange lys det til at virke varmt og hyggeligt.

billede1

Nu ved jeg godt, at ingen har plads til at stille en dobbelt palleramme med brænde i stuen som lysestage. Det ville nok også virke noget malplaceret.

Men prøv engang at se de mindre arrangementer.

billede4

Salmonsens Konversationsleksikon er kommet til ære og værdighed, og et par andre gamle og dekorative bøger følger trop.

billede2

Lysene stod i øvrigt på låg fra Weck glas.

billede5

Måske er der en ide eller to, du kan bruge? Der er i hvert fald noget, jeg vil ‘oversætte’ til hjemlige forhold. Min reol rummer også et af de gamle Salmonsens i 24 bind…

Jeg ville heller ikke være ked af at eje et par af de kønne tallerkener og skåle.

billede6

God torsdag.

Grå blade og rosa blomster

Normalt er jeg ikke meget for kalanchoe – brændende kærlighed eller koraltop, som den blev kaldt dengang nede i halvfjerdserne, hvor den kun fandtes med orangerøde blomster og mørkegrønne blade. Men også indenfor planteverdenen går udviklingen stærkt, og forleden mødte jeg en ny lille potteplante, jeg først ikke kunne se noget genkendeligt ved. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det faktisk var en kalanchoe – en med lyse grå blade og sartrosa blomster.

Billede2

Bløde farver, stille farver og meget yndige farver.

Billede3

Nu må vi se, hvordan den arter sig. Om den holder, eller om den er en ‘buket i en potte’. De grå blade vil være kønne hele året, og er den ligeså livskraftig som sine formødre, tror jeg, der er en blomsterforædler, hvis lykke er gjort.

Billede1

Den passer lige ind i den romantiske stil, som jeg er så glad for, og den kan sikkert også stå ude om sommeren, hvis sommeren ikke bliver alt for våd. For der er én ting, jeg husker fra halvfjerdsernes brændende kærlighed. At de som de sukkulenter, de er, ikke holder af alt for meget vand.

God onsdag.

Loppefryd

Lopper. Hvem er ikke vild med lopper? Altså ikke den slags, som katten af og til bringer ind i huset, og som straks kaster sig over ens ankler, men loppis, som svenskerne kalder dem. Skatte fra loppemarkeder. Det at finde noget, andre har kasseret, se ‘noget’ i tingene, tage dem med hjem og bringe dem til ære og værdighed igen.

I Påsken havde jeg tid til at loppe mig lidt og tage op til Aarhusklunserne i Lading et par gange. Jeg brugte ikke en formue, men jeg slæbte skønne ting hjem. En lille fletreol til pavillonen, nogle gode potter til haven og så kronen på værket – imperiets juvel: et lille bord med skuffer og et nyt sengebord til det Rosa Værelse i B&B’en.

Billede3

Det lille skuffemøbel trænger til lidt ny maling, og det skal det også nok få. Hvid kalkmaling er planen. Men så skramlet er det heller ikke, at det ikke kan bruges, som det er, og det passer perfekt ind i den gammeldags, romantiske stil, der er i værelset.

Billede5

Det gamle sengebord fra det Rosa Værelse er kommet ud i pavillonen.

Billede6

Derude passer det perfekt, men så manglede der jo noget i det Rosa. Det fandt jeg også hos klunserne.

Billede4

Lille, fint og hvidt. Lampen på bordet er samme sted fra. En Lene Bjerre lampe, jeg fik for en tyver for et par år siden.

Man føler sig næsten euforisk, triumferende glad, når man finder fund som dem, og jeg kan ikke køre forbi en loppe/genbrugsbutik uden liiiige at skulle kigge. Som regel er der ikke meget at komme efter, men af og til er der. Og så er det alle de andre gange værd.

God tirsdag.

Et kig i og omkring i pavillonen

Her i Påsken blev det endelig varmt nok til at begynde at bruge pavillonen for alvor. De to fletstole fra køkkenet kom derud sammen med det lille bambusbord med glaspladen fra det rosa værelse i B&B’en.

Billede6

Jeg fandt også en lille fletreol hos Aarhusklunserne. Hyggelig, gammeldags havestuestil. Der mangler stadig en del, men det er en god start. Nu er det hyggeligt at kigge ind ad vinduet på vej ud på hundetur.

Billede5

Efterhånden vil mere og mere finde vej derud og føje til hyggestemningen. Mere pynt, flere glittede Isabellas og de lækre, engelske Country Living. Et hundetæppe, en fuglebog – og ekstra læsebriller.

En plante eller to skal der også være plads til indenfor. Den her pletter i luften er lige gjort klar til at blive den første plante i pavillonen. Den er plantet i en gammel, fin tekande uden låg, jeg fandt på et loppemarked.

Billede4

Omkring pavillonen er der lagt sten, så det ikke sprøjter op med sort mudder på det hvide træværk, når det regner. Praktisk, neutralt og et glimrende underlag for store potter.

Billede8

På stenene skal der nemlig stå potter med et væld af sommerblomster, når den tid kommer. I stensætningen er der allerede plantet stenbedsplanter.

Billede7

Hyggen vokser frem dag for dag ligesom foråret, der gradvist fylder bedene med blomster og planter og sætter blade på træerne igen.

God tirsdag efter Påske – den gik vel nok hurtigt den påskeferie…

Kalkmaling og gamle kommoder

Kommoden i det blå værelse er blevet sart blågrå.

Billede2

Det har den ikke altid været. Faktisk var den med brun finer, havde en del skjolder, og dens låg med det gamle, matte spejl var malet brunt engang – sikkert for at dække endnu værre skjolder.

Billede3

Den stod, hvor den står nu: i det blå værelse ved siden af sengen, hvor den fungerer som senge- og lampebord.

IMG_2593

Det var som om, den sugede lyset til sig.

Susanne, der har Bonderosen, har længe vist de fine resultater, hun har fået med at male gamle møbler – og ting – med kalkmaling, så det ville jeg også prøve.

Der skulle tre lag kalkmaling til, og bagefter blev kommoden gnedet med klar voks.

Nu er den lysegrå, og hele værelset er blevet lysere.

Billede3

Kalkmalingen, der er meget nem at arbejde med, dækkede fuldstændigt skjolderne og andre små skønhedsfejl. Der er stadig maling tilbage i dåsen, så mon ikke, der er andet, der skal have samme behandling?

God mandag.

Det kan da være lige meget, kan det ikke?

Nogle synes, det kan være lige meget. Andre går helt vildt op i det.

Hvis man er meget praktisk indrettet, ser man mere på funktion end på form. Hvis man er meget pynteligt indrettet, ser man mere på form end på funktion. Er man både det ene og det andet, er der ikke noget bedre, end når form og funktion går op i en højere enhed.

Det gælder også, og måske især, i køkkenet. Nogle ville måske foretrække skifer og rustfrit stål og underdrevet, elegant minimalisme. Jeg er glad for farver. Mange farver.

Billede10

Mit piskeris fra Tiger pisker bare gladere æg.

Billede11

Mine spateler fra Netto vender bare gladere frikadeller.

Billede12

Og jeg er sikker på, at kagen bliver bedre, når man har rørt den i en pink røreskål og brugt en pink skraber. Farver gør glad – i hvert fald, når man er mig. Og mad smager bedst, når den er lavet af en glad kok.

God farverig søndag.