En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Rosie har slået poten. Hun har på en eller anden måde fået revet en af sine trædepuder næsten af, mens hun var ude og løbe, og det gjorde ondt. Dyrlægen ordnede det, og han gav hende en sok på, så hun ikke kommer til at slikke i såret.
I dag sagde vi farvel til årets køer. Der er ikke meget næring i græsset længere, så det var blevet tid. De skulle to forskellige steder hen, så de blev hentet i to omgange. Begge omgange i dag – første gang i nat klokken lidt over tre.
Det føltes uvirkeligt at være derude i den dybeste nat med mørket oplyst af lastbilens lygter og projektører.
Fortsæt med at læse “Farvel til køerne”I oktober måned er der cirka lige så meget dagslys som i begyndelsen af marts. Det klare og afslørende martslys er det, der får os i rengøringshumør – nu skal der lukkes op for lyset. Oktoberlyset er lige så klart – og helt vidunderligt..
Efteråret er den våde tid. Luften er tung af enten tåge eller regn, og er det tørvejr, er der stadig så meget dug i græsset, at det først tørrer sidst på dagen – hvis det overhovedet når at blive tørt.
Det er hundenes bedste tid på året.
Fortsæt med at læse “Jagthunde i den våde tid”Tanken om, at hele træet bliver brugt, når det nu engang er fældet, kan jeg godt lide. Den store skål her er udskåret af roden fra et teaktræ. Lige tilpas rustik – og stor nok til en pænt stor dekoration.
Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.
Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”
De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
Septembers himmel er så blå – den sang bliver jeg aldrig færdig med. Ingen anden sang beskriver septembers sprødhed så godt. Fortsæt med at læse “Det er æbletid”
Lige før Harlev, når man kører mod Hadsten på 511’eren – landevejen mellem Stilling og Hadsten – står der et skilt i højre side: Specielle Pelargonier – Kig Ind står der.
Skiltet har pirret nysgerrigheden mange gange, og jeg har da også tit tænkt på at kigge ind. Men først i sommerferien i år blev det til noget. Fortsæt med at læse “Specielle Pelargonier – Kig Ind”
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage
en munter glæde ved at gro
som var det sommerdage…
Farverne siger september, men vejret siger juli. Det er så dejligt med sådan et par sommerdage i september. Fortsæt med at læse “Sommer i september”
Her er slutningen på den haverundtur, jeg startede i august. Det handler om udsigtshaven. Det er de færreste haver, der ikke støder op til andre haver, men til mark og natur. Det gør vores udsigtshave, og elhegnet ud til engen udgør grænsen mellem have og engen i ådalen.
På den anden side af hegnet er det køerne, der bestemmer, hvad der skal spises, og hvad der skal have lov at stå. Fortsæt med at læse “Udsigtshaven – mellem have og natur”
