Et drys sne og kreativitet under corona-låget

Hvor er man dog påvirkelig overfor ydre omstændigheder. Man skal vist være en indisk guru (eller bare meget lidt opmærksom på det, der foregår udenfor ens eget hovede), hvis man ikke bliver påvirket af ydre omstændigheder. Og det har været en lidt drøj tid, hvad det angår.

Men her til morgen vågnede vi til frost under fødderne på marken og sne i luften. Straks løftes hjertet lidt op over det grå sjap, vi har haft de senere dage. Og så læste jeg avis til morgenmaden og blev endnu mere glad.

Fortsæt med at læse “Et drys sne og kreativitet under corona-låget”

Det værste ved corona

Jeg er så træt af den møgsygdom. Ikke fordi jeg har den eller har haft den. Det er der procentvis ikke mange, der har. Men på grund af alt det, den får lov at ødelægge i verden.

Først og fremmest økonomien. Der bliver mange flere fattige for tiden over hele verden. Og det er svært at starte noget nyt op i det forskræmte klima. Iværksætterånden får endnu et skud for boven.

Corona giver mistro og utryghed. Fortsæt med at læse “Det værste ved corona”

Metaltræthed overfor coronaråd

Jeg kan lige så godt sige det. Jeg orker ikke at høre mere om sprit og håndvask. Jeg vasker hænder og spritter hænder i én uendelighed  – men jeg orker ikke at høre mere om det. I går, hvor jeg var ude at køre i sammenlagt 40 minutter, hørte jeg Sundhedsstyrelsens råd i radioen ikke mindre fire gange.

Den er inde på lystavlen. Fortsæt med at læse “Metaltræthed overfor coronaråd”

Sendt hjem

I går holdt vi ‘krisemøde’ på jobbet for at vurdere, hvordan alle vores udlandsaktiviteter kunne håndteres set i lyset af corona med rejseforbud og så videre. Vi snakkede også om, hvordan vi skulle håndtere det, hvis vi blev sendt hjem. I går eftermiddags var det sådan på sigt og en anelse teoretisk. Og selvom alle var bekymrede, var der vist ingen, der ventede, at det ville gå så hurtigt.

I dag er vi hjemme, og der skal vi blive i 14 dage. Fortsæt med at læse “Sendt hjem”