Det havde været rart med lidt længere varsel

For tre uger siden blev vi bedt om at arbejde hjemmefra igen på grund af det stigende smittetryk i Aarhus. Et par vittige hunde døbte fluks byen om til CoronAros, og jeg var ret glad for at kunne blive langt væk derfra.

Efter 14 dage fik vi besked om, at vi skulle arbejde hjemmefra i 14 dage til – indtil den 4. september. Godt så. Det gør vi. No problem overhovedet. Fortsæt med at læse “Det havde været rart med lidt længere varsel”

Corona-hjemsendt igen

Fredag aften kom der en mail fra universitetsledelsen om nye, skærpede tiltag mod smittespredning i Aarhus. De omfatter blandt andet hjemmearbejde i 14 dage på grund af øget smitte inde i Aarhus. Vi skal altså arbejde hjemmefra igen. Sidste gang startede de også med at sige 14 dage. Det blev til otte uger.

Jeg er ikke ked af at arbejde hjemme – tværtimod. Jeg arbejder godt og effektivt herhjemmefra. Men jeg er ked af årsagen. Fortsæt med at læse “Corona-hjemsendt igen”

Det værste ved corona

Jeg er så træt af den møgsygdom. Ikke fordi jeg har den eller har haft den. Det er der procentvis ikke mange, der har. Men på grund af alt det, den får lov at ødelægge i verden.

Først og fremmest økonomien. Der bliver mange flere fattige for tiden over hele verden. Og det er svært at starte noget nyt op i det forskræmte klima. Iværksætterånden får endnu et skud for boven.

Corona giver mistro og utryghed. Fortsæt med at læse “Det værste ved corona”

Folk opfører sig ikke så pænt længere

Det er lidt bekymrende. I dag har jeg for første gang set tendenser til, at folk ikke længere opfører sig så pænt – coronamæssigt. I dag tog jeg ind til Billigblomst for at se efter en skålformet krukke, taks og mahonie, men jeg vendte om på parkeringspladsen og kørte igen. Drømmene om en tæt, lille takshæk må vente.

(Her er det hos Staudeblomsten ved Harlev – ikke hos os). Fortsæt med at læse “Folk opfører sig ikke så pænt længere”

Hvem mon nyder conoratiden?

Hvis man rigtigt skal nyde coronatiden, skal man være lykkeligt uvidende om den. Det er der ingen mennesker, der er. Men hundene – hundene er bare glade for, at der er nogen hjemme hele dagen. De aner ikke, hvorfor vi er der, de er bare glade for, at det er sådan.

Man kan sagtens sidde og læse arbejdslæsning i sofaen. Og man behøver slet ikke gøre det alene. Fortsæt med at læse “Hvem mon nyder conoratiden?”

Metaltræthed overfor coronaråd

Jeg kan lige så godt sige det. Jeg orker ikke at høre mere om sprit og håndvask. Jeg vasker hænder og spritter hænder i én uendelighed  – men jeg orker ikke at høre mere om det. I går, hvor jeg var ude at køre i sammenlagt 40 minutter, hørte jeg Sundhedsstyrelsens råd i radioen ikke mindre fire gange.

Den er inde på lystavlen. Fortsæt med at læse “Metaltræthed overfor coronaråd”

Ud i verden med computer, tablet og telefon

Hvis man er en af de mange, der sidder alene og føler sig isoleret fra venner og familie lige nu, og man egentlig synes, det hele er lidt trist, kan jeg som modgift anbefale en opdagelsesrejse eller et spændende museumsbesøg.

Det kan nemlig godt blive for meget med al den grublen, og man kan let komme til at trænge til at se noget nyt, noget andet eller måske bare et sted, hvor man har været engang eller måske længe gerne har villet se. Fortsæt med at læse “Ud i verden med computer, tablet og telefon”

Indkøb i en corona-tid

I morges mellem halv ni og halv ti var jeg på indkøb – ude i verden for første gang i en uge. Man er jo nødt til at købe lidt ind, når køleskabet begynder at se tomt ud. Det var en meget anderledes oplevelse, men også meget positivt. For reglerne bliver overholdt, og det føles helt trygt.

Jeg tog i vores nærmeste store supermarked, der er Bilka i Tilst. Hvor parkeringspladsen normalt er stuvende fuld, var der i morges kun ganske få biler. Fortsæt med at læse “Indkøb i en corona-tid”

Sendt hjem

I går holdt vi ‘krisemøde’ på jobbet for at vurdere, hvordan alle vores udlandsaktiviteter kunne håndteres set i lyset af corona med rejseforbud og så videre. Vi snakkede også om, hvordan vi skulle håndtere det, hvis vi blev sendt hjem. I går eftermiddags var det sådan på sigt og en anelse teoretisk. Og selvom alle var bekymrede, var der vist ingen, der ventede, at det ville gå så hurtigt.

I dag er vi hjemme, og der skal vi blive i 14 dage. Fortsæt med at læse “Sendt hjem”