Bind for øjnene?

De der mundbind… De er, som de er, og de skal jo bruges. Men jeg har fundet et trick, der hjælper lidt på deres ellers så umulige pasform.

Mit hovede er måske lidt sært bygget. Min næse sidder nok for højt. Mundbindene går nemlig lidt op over det nederste af øjnene, så jeg ikke kan se ned. Jeg var lige ved at falde ned af trappen, fordi jeg ikke kunne se trappetrinene.

Tænk nu, hvis sundhedsvæsenet bliver lagt ned af den slags corona faldskader?

Men tricket er i al sin enkelthed, at den der bøjle, der skal bukkes ved næsen? Den kan også bukkes ned i siderne, så mundbindet bliver mere faconsyet.

Sådan (og jeg lover, det bliver den eneste selfie herfra):

Brillerne dugger stadig. Hvis man altså skulle finde på at ånde ud, hvad man jo nok gør på et tidspunkt. Men man har ikke længere bind for øjnene, og det er – sådan set – meget rart.

Ikke mere herfra i dag. Om lidt skal der hentes kød i Aidt, og der skal lige ryddes lidt op i fryseren, før det nye kød skal pakkes. Og så vil jeg tage et foldet mundbind på og køre en tur i Brugsen efter æg og peberrod. For menuen på pakkedagen er altid en pariserbøf.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “Bind for øjnene?”

  1. Ja, udfordringer er der nok af.
    Jeg har brugt mundbind i mange år (i sundhedsvæsenet) og heldigvis overlevet faldskader og skader på operationspatienterne ;-). Et ekstra trick med de duggede briller er at mase det der metalbånd så meget i facon, at det lukker så tæt til huden som muligt. Det er som regel der, hvor næse og kind møder hinanden, at det skal have et ekstra tryk. Faktisk skal afstanden fra næsetippen, og før man bukker hen langs kinden, være lidt længere, end man tror. Svært at forklare, men det var et velment forsøg.
    Enig: Det er godt nok meget lettere uden.
    Jeg gør også det, at jeg krydser elastikkerne på siden, inden jeg sætter dem om ørerne. Så trækker de overiden af mundbindet lidt nedad, så det lukker bedre.
    Nok om det.
    Bon appetit.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: