Vores store kastanjetræ drysser hundreder af kastanjer i indkørslen lige nu. Det er bare om at bruge løs af dem, og hvis man er lige en anelse for gammel til kastanjedyr, må man finde på noget andet.
En efterårskrans for eksempel. Med kastanjer og mos fra plænen i skovhaven. (Måske skal jeg slet ikke udrydde det mos – bare lave flere dekorationer?)
Fortsæt med at læse “Kastanjekrans”Det var lige før. Lige før man troede, vinteren ville vare evigt. Men så galt er det sjældent gået. Faktisk aldrig, hvis jeg tænker ordenligt efter. Og nu er det forår for fuld musik, leveret af flerstemmigt fuglekor. Solsortens fløjt om aftenen. Lærken over marken, de pippende, svirrende svaler, rødhalsen med sine lange serenader og alle de andre, der er med i kor og orkester.
Alting er klar – knopperne er bristefærdige. Kastanjens lister sig til at folde et lille blad ud hist og her.
Gule vorterod dækker skråningerne.
Et velkomment syn, når de er der, hvor de gerne må være. Knap så velkomment et syn i bedene, men det er en helt anden historie.
Det samme gælder fætteren her – men mælkebøtter er nu et sikkert tegn på, at det er blevet maj.
Inde i haven står de der med deres spinkle stilke og ternede blomster. En af de kønneste løgplanter, man kan tænke sig. Vibeæg.
Træerne ser helt uldne ud mod den forårsblå himmel. Knopperne vokser dag for dag.
Der er ingen tvivl. Det er forår – omsider. Man kan ligefrem høre det hele gro. Og i går kom årets første lille kalv. Snart kommer der flere, for køerne er også bristefærdige.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 