Æbletid i hegnet

Det store æbletræ i hegnet, der blomstrede så overdådigt i foråret

Billede1

er for længst ovre sin blomstring. Nu er det fyldt med æbler. Små, krydrede, lige knapt modne æbler.

Billede11

Det er der nogen, der glade for. Rigtig glade for.

Billede14

Vores gamle hund, Christie, har altid elsket de æbler, og hun har spist hundreder af dem i de mange år, vi har gået turen rundt om marken langs hegnet. 12 1/2 år er meget for en hund, og det er nok hendes sidste æblesæson. Så måtte hun nyde hver en bid så intenst, som kun en hund kan gøre det.

God torsdag.

Save

Save

Nu blomstrer æbletræet

Det enorme, gamle vildæbletræ i hegnet blomstrer. Hvert år er det et fantastisk syn. Millioner af hvide blomster, der får træet til at svæve som en sky over marken.

Billede1

Træet er meget gammelt og har flere stammer. Det er sikkert sået af en fugl engang og har anbragt sig med naturens vanlige sans for kreativt design. Under træet har vi stillet en stenbænk, hvor man kan sidde lidt og nyde udsigten gennem de blomstrende grene, når man går tur. Det er en dejlig plads.

Billede2

Knopperne har et rosa skær, og når blomsterne springer rigtigt ud, er de hvide. Kridhvide.

Billede9

Æblerne, når de kommer, er små og ofte lidt plettede. De smager godt. Små og intense.

Billede12

Men det er nu, lige nu, hvor træet blomstrer, det er allersmukkest.

Billede8

God onsdag.

Æbletræet

Oppe i hegnet på toppen af bakken. Helt oppe i det hegn, der adskiller vores græsmark fra naboens rugmark, står der et æbletræ.

Billede6

Det er et vildt æbletræ, der sikkert er sået af en fugl engang. Engang for længe siden. Det har flere stammer, og det er det største æbletræ, man kan tænke sig.

Billede7

Under træet står stenbænken, hvorfra man har den skønneste udsigt ud over dalen til de blomstrende raps- og mælkebøttemarker på den anden side af bækken.

Billede1

Men lige nu er den skønneste udsigt fra bænken op. Op i træet, der blomstrer overdådigt.

Billede8

Lyserøde knopper,

Billede9

og hvide blomster, med lige et strejf af rosa.

Det syn skal nydes på hver eneste hundetur i de næste dage, hvor træet blomstrer. Jeg nappede et par smågrene med hjem i køkkenet til en lille buket sammen med en blomstrende gren af fuglekirsebær og nogle af de yndige små fladstjerner.

Billede10

Den kan stå der og minde en om, at man skal skynde sig at gå en tur op til æbletræet igen. For det varer så kort.

God Søndag.