Naturen omkring os er smuk året rundt.
På vores jord ligger der et stykke med bøgeskov. Det er ikke en stor skov, kun omkring en tønde land, der skråner stejlt ned mod engen.
Men hvor er der dejligt at være. Ikke mindst en efterårsdag i solskin. Fortsæt med at læse “Efterårstur over til skoven”
I går bød på regntåger, der hang helt nede ved jorden. I en pause mellem bygerne var jeg ude – jeg tog kameraet med, for den slags vejr har sin helt egen skønhed. En stille en af slagsen. Det stille, det våde stille, var det, jeg gerne ville fange.
De gamle, indiske murstenforme er anvendelige til mange formål. Man ser dem over alt for tiden. Med eddike og olieflasker i køkkenet, med snor og dimser i drivhuset og med blomster og pynt.
Når tågen ligger tyk over bakkerne om morgenen, klarer det som regel op til at blive en smuk dag.
Den tidlige morgentåge er smuk og stille. Man kan høre Fortsæt med at læse “Morgentåge i det tidlige efterår”
Af og til tror jeg, vores kat ikke er helt normal af en kat at være.
I går arbejdede jeg hjemmefra, og i en lille stilnen i regnvejret Fortsæt med at læse “Med katten på regnvejrstur i haven”
Hvis nogen synes, der har været lidt stille her i den senere tid, er det blot fordi, vi har været på ferie. Sommerferie. For første gang i 15 år har vi rejst i juli – lukket biksen og taget afsted. To uger i Norditalien med alper, søer, brusende bjergfloder og vandfald.
Det var dejligt. Vi er hjemme igen nu. Hjemme i Skivholme. Det er også dejligt.
De næste dage vil byde på rejsetips, lækre italienske detaljer, Fortsæt med at læse “Hjemme igen efter italienske alper og bjergsøer”
Vores drivhus står beskyttet i læ af skrænten og de høje træer. Det er gammelt. Mindst 20 år gammelt, for det var langt fra nyt, da vi kom hertil i 2003. Det har holdt til orkaner og storme uden ulykker. Det er et rigtig godt drivhus.
Men – i et af de høje træer på skrænten har der i mange år været en stor kragerede. I vinden i går rev den sig løs fra sin plads der højt oppe i trækronen, og den faldt meget målbevidst lige ned i – og igennem – drivhuset. Fortsæt med at læse “En kragerede ned gennem drivhuset”
For cirka 55 millioner år siden – dengang, jeg stadig var ganske ung – blev det, der engang skulle gå hen og blive Mors, dannet. I et flere hundrede meter dybt hav sank alger til bunds og blev efterhånden til det, der nu hedder moler. Altså ikke moler som ved en havn, men ler. Moler.
Fortsæt med at læse “Vild natur, geologi og historie på Mors”
Der er intet så skønt som Danmark i begyndelsen af juni. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig noget bedre. Blomstrende hvidtjørn, gøgens kukken, nattergalesang og blomster alle vegne. Her i Pinsen spændte vi campingvognen på krogen og tog på miniferie – til Mors ved Dragstrup Vig. Far, Mor og Hund.
Fortsæt med at læse “Blomstrende hvidtjørn og nattergalesang på Mors”
Hvad er det nu, de har gang i? Der er gravet etager ind i markkanten? Var det ikke der, de havde køkkenhave før? Det ser da forfærdeligt ud.
Jo, men… det bliver ikke ved med at se sådan ud. På hver af de tre terrasser kommer der til at stå et stort højbed. Et højbed med sneglekant.
De tre højbede kommer til at rumme vores køkkenhave i år – og i mange år fremover. Det er sneglenes skyld det hele. Sidste år fik vi intet ud af køkkenhaven. Absolut intet. De åd det hele. 3-4 af de ækle fyre kunne sidde og mæske sig i en squashblomst. Kålplanterne var fyldt med dem. Salaten forsvandt, næsten før den kom op. De åd simpelthen alt undtagen kartoffelplanterne.
Når en køkkenhave ligger i markkanten, som vores gør, er det stort set umuligt at bekæmpe de slimede uhyrer med ølfælder, nattejagt og deslige. De vandrer ind som en ødelæggende hær, og de æder alt på deres vej. Efter sidste år har vi simpelthen kastet håndklædet i ringen og købt hjælp i form af højbede.
Stigningen i markbedet er så stor, at højbedene skal stå på terrasser for at stå lige. Nærmest som en olivenplantage på en bjergskråning i Toscana. Der er gravet ud, så der er plads til højbedene og plads til at gå omkring dem.
De tre højbede er samlet af sektioner på 1,2 m, så bredden bliver 1,2 m og længden 3,60. Det giver masser af plads til det, vi skal dyrke. Squash, græskar, bønner, bladselleri, salater – alt sammen snegleføde af højeste karat. Men nu kan de ikke komme til fadet. Kanten holder dem væk. De kan simpelthen ikke vride sig rundt i den vinkel.
Jeg skal nok vise billeder fra udviklingen af projektet, når det kommer længere frem. Lige nu kan man ikke se meget, men jeg er så glad for, at vi endelig er kommet i gang, og jeg kunne ikke vente med at fortælle om projektet – til glæde og forhåbentlig inspiration, hvis du også bor med græsmarker omkring din have.
Indlægget er skrevet i samarbejde med zinkbakken.dk, hvor vi har købt bedene. De har rigtig mange lækre ting derude i Låsby, hvor de bor. Vi var glade for at det lå i nærheden, men de sender selvfølgelig i hele landet.
Prøv at tage et kig på deres website. Det smarte system med samlesæt gør, at man kan lave store højbede eller små højbede, præcis som man har lyst. De har meget mere end det – men kig selv – jeg har fundet nok til en meget lang ønskeseddel og mange havedrømme. Du kan læse mere om zinkbakken.dk i en artikel hos Havefolket.dk – den finder du lige her: Zinkbakker i metermål.
God mandag aften.
