En kragerede ned gennem drivhuset

Vores drivhus står beskyttet i læ af skrænten og de høje træer. Det er gammelt. Mindst 20 år gammelt, for det var langt fra nyt, da vi kom hertil i 2003. Det har holdt til orkaner og storme uden ulykker. Det er et rigtig godt drivhus.

Men – i et af de høje træer på skrænten har der i mange år været en stor kragerede. I vinden i går rev den sig løs fra sin plads der højt oppe i trækronen, og den faldt meget målbevidst lige ned i – og igennem – drivhuset.

Fire ruder røg som en eksplosion, og der var glas overalt. Sikke et held, der ikke var nogen i huset, da det skete…

Det tog meget lang tid at rydde op, og jeg tænkte ikke ligefrem pæne ting om krager imens – ikke andet end, at de da er ret kvikke til det der med at bygge.

For sikke et bygningsværk. Et par hundrede pinde er samlet og flettet sammen. Dernæst er der bygget en indre rede af birkekviste, og til sidst er alt kittet sammen med jord – med mudder. Som et lerklinet hus. Det har taget kragerne lang tid at flyve næbfuld efter næbfuld jord op til reden.

Nu er der ryddet op, fjernet glas, fejet og dækket af med plast.

Og nu ved jeg, hvordan en kragerede er bygget. Slet ikke uinteressant – selvom det måske er en viden, jeg godt kunne undvære?

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 thoughts on “En kragerede ned gennem drivhuset”

  1. Godt det gik godt Karen 😊. Jeg tænker faktisk af og til på det, når jeg sover i drivhuset i blæsevejr. Vi har en stor asketræ, der har set bedre dage og derfor smider/taber rimelige store grene når det blæser. Men nu må det da også snart få en ende med al den vind 😬😊. Dejligt du har fået ryddet op, så er det da gjort 😊, kh Margit

    Like

    1. Ja, den stride møgvind. Og nu bliver det så regnvejr siger de – og lige til weekenden, hvor du og så mange andre har åbne haver. Suk. Det må jo så blive med paraply…
      Jeg var temmelig skræmt, da jeg så de lange, sylespidse glasskår i drivhuset. De ville virkelig kunne lave ravage… måske skal asken fældes?
      Kh, Karen

      Like

  2. Kære Karen
    Et gok I Nødden igen ville havet været ikke til at bære, så godt ingen var i nærheden af denne Flyverbombe god
    Mandagsdag

    Like

  3. Pyh det var da godt du ikke fik den og alt glasset i hovedet. Imponerende bygningsværker de fugle kan lave men det ville jo have været nemmere at studere den på jorden udenfor drivhuset.

    Like

Der er lukket for kommentarer.