Efterårstur over til skoven

På vores jord ligger der et stykke med bøgeskov. Det er ikke en stor skov, kun omkring en tønde land, der skråner stejlt ned mod engen.

Men hvor er der dejligt at være. Ikke mindst en efterårsdag i solskin. Vi gik derover i går eftermiddags. Mig med kurv, saks og kamera, og Bondemanden med hæksaksen og lidt andet værktøj, der kunne være nyttigt undervejs.

Der var flimmerskygge mellem træerne på en orangebrun skovbund. Mange af bladene er faldet, mens resten danner kniplingsmønstre mod himlen.

Skoven står som naturskov, og træer vokser op – og forgår.

På græsmarken ovenfor skoven går køerne og græsser.

De er nysgerrige, og efter lidt hvisken og tisken

kom de hen for at hilse på og spørge, om vi mon havde en godbid til dem?

De er lidt snavsede for tiden, de hvide damer.

På vejen hjem mødte vi Puma. Han holder også meget til på marken, og han kommer altid for at hilse på, når vi sådan kommer ud i hans Catworld.

Vejen hjem går lige forbi højbedene, og i går var der et par små squash og lidt georginer at plukke med hjem. Der kommer stadig squash, selvom tempoet er sat betragteligt ned.

En tur over til skoven og tilbage igen er ikke en lang tur. Det er ikke noget med store anstrengelser, rekorder, bjergtoppe, selvovervindelse eller brusende floder. Ikke noget at skrive om egentlig – og dog. Livet er jo ikke så dramatisk for de fleste af os. Men den slags små glæder som en lille søndagstur i solskin er nu med til at gøre det rigtig dejligt.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

12 thoughts on “Efterårstur over til skoven”

  1. Man sku’ altid bo på landet – ku’ man ønske andet. Jeg har lige fået lavet to pindsvinehuler, som blev dækket med grene fra alle mine bøgehække. Jeg sætter lige et par annoncer i Ugeavisen …

    Like

  2. Hej Karen. .vil blot lige skrive at jeg nyder og ser hen til dine små historier hver eneste dag…når du er lidt “sent” på den bliver der tjekket hemmeligt tit indtil du igen er “på”…tusind tak fordi du deler livet med vi andre…nus Puma og hils din Bondemand …hilsen Marianne

    Like

    1. Hej Marianne,
      Hvor er det bare sødt sagt. Det gør mig rigtig glad. Bondemanden er hilst, og Puma har fået en krammer 😊
      Du behøver ikke gå ind og kigge efter opdateringer. Du kan bare tilmelde din mailadresse i feltet,så du får en mail, når der er nyt.
      Knus, Karen

      Like

      1. he he det er jeg Karen….tilmeldt mail altså……..så det er mailen jeg er inde og tjekke efter temmelig tit

        Like

  3. Det er sådan en fin overskudsting at have et stykke med naturskov. I er heldige 🙂 Og sådanne stille hverdags- eller søndagsglæder er virkelig værd at samle på!
    Kh Nana

    Like

  4. Du er heldig, at have sådan et stykke natur i forbindelse med haven. Jeg kan sagtens forstille mig, hvor skønt det er at gå en lille tur mellem træerne. Bare sådan en lille glad runde 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s