Store, små glæder

Gårsdagens dystre tanker er skubbet lidt tilside, og mens der bliver holdt øje med Jyllandspostens webavis, vender jeg nu tilbage til det, jeg egentlig ville have fortalt om i går. Store, små glæder.

En af vinterens store, små glæder er potterne med forårsløg. Dem, der giver os forår inde, længe før det bliver forår ude. Allerede i januar står de alle vegne i butikkerne.

Potter med vintergækker, potter med krokus, potter med små våriris, perlehyacinter og fuglemælk.Og så har jeg slet ikke nævnt hyacinterne, tulipanerne og de små påskeliljer.

Blomsterne springer ud inde i løbet af blot et par dage, og alle kan de bruges i haven bagefter. Det kræver bare, at man sørger for at få dem ud fra stuen, før de ser helt miserable ud. Ved første tegn på afblomstring – og før de får gule blade – skal de udenfor igen. Ud i den friske, kolde og våde luft. Stuen er ikke nær så rar for dem, som den er for os.

Er jorden og vejret til det, kan man sætte dem i jorden med det samme. De fleste af de små løg står dog ikke så dybt i potterne, som de skal stå i jorden, og derfor sætter jeg dem ud i drivhuset, hvor de bliver passet og vandet, til de grønne blade er blevet så lange, at jeg kan sætte løgene i den rigtige dybde, og der stadig vil stikke noget grønt op til at fange lys og suge kraft ned til løgene.

De eneste løg, der kan tåle at stå højt, er irisløgene. De skal kun lige under jorden. Graver man dem for dybt ned, kommer der ikke blomster næste år.

Jeg har et lille lager af løgplanter i drivhuset, som jeg går og dimser med.

Derude følger de mere årstiden, og der går stadig en tid, før tulipaner og scilla springer ud. Men faktisk er løgene jo også kønne, før de springer ud. De står der og er så løfterige.

Blomsterne i drivhuset fungerer også som lager. Fordi de ikke springer så hurtigt ud derude, kan jeg tage dem ind derfra og arrangere dem efterhånden. Bakken på spisebordet og bakken på sofabordet bliver brugt til forskellige opstillinger og sammenplantninger i hele løgsæsonen.

Jeg foretrækker faktisk løg fremfor buketter. Afskårne blomster er så endelige, så tidsbegrænsede. De pynter en uges tid, og det var det. Løgene kan komme igen. Dermed ikke være sagt, at man er lige heldig med dem allesammen. Hvide perlehyacinter gider ikke rigtigt blomstre igen hos os. De blå gør, men ikke de hvide. Og nogle af dem kommer kun et par sæsoner. Men sådan er naturen jo. Ikke ligefrem programmerbar.

Overalt i haven pibler det frem med spirer nu. Erantis blomstrer sammen med vintergækkerne, der står i driver langs vejen.

Og alt det andet er på vej. Mange af de spirer, jeg hilser på med så stor glæde lige nu, var potteløg sidste år eller sidste år igen.

Det kan man da kun blive glad af, også selvom verden er et grumt sted.

God torsdag.