Sommerhvidblomme

En af forårets kønneste løgplanter er sommerhvidblomme.

Høje, spinkle stængler med flere klokker på hver. Klokkerne hænger i en nærmest umuligt spinkel tråd, og den giver en vidunderlig lethed i bedet, der føles som forår i øjnene. Den minder om Dorothealiljen. Men det er ikke en Dorothealilje. Fortsæt med at læse “Sommerhvidblomme”

Forårsløg i nyt og gammelt

Syv små potter med forårsløg. Krokus, perlehyacinter, hyacinter og små påskeliljer. Nok til to forårsskåle. De små forårsløg er så glade at have stående inde, når det er vinter med rusk og regn derude – og det skal jeg da lige love for, at det er. Både rusk og regn.

I Old English skålen, som jeg fik i julegave, kom der krokus, perlehyacinter og en enkelt stor hyacint. Der blev dækket med mos og bark og stukket lidt troldegrene i til at give højde og lethed.

Billede3

Resten af de små løgplanter kom i arvestellets store terrin og pynter nu på spisebordet.

Billede4

En lille, spirende skovbund.

Billede7

Det var min mormors søster, Moster Anna, der oprindeligt havde det kønne Rosenthal stel med de små rosenranker på.

Låget til terrinen

Billede5

er klinket,

Billede6

og hver gang jeg ser det, smiler jeg og tænker på min mormor, og hvordan hun opgivende slog ud med hænderne og fortalte, hvorfor man aldrig skulle lade Anna vaske op. Hun slog nemlig tingene i stykker, sagde hun og rystede på hovedet med sammenknebne læber.

Når man arver noget, arver man ikke kun tingen. Man arver også historien – og de minder, tingene fremkalder. Havde skålen været perfekt, ville der ikke være noget at smile af, og Moster Anna kunne altså meget andet end at slå skår i postelinet. Hun var grundenergisk og også en meget talentfuld porcelænsmaler. Især blomster var hun god til – man kunne næsten dufte dem, ligesom man om et par dage vil kunne dufte hyacinterne, der nu står i terrinen.

God torsdag.

Den kedsom vinter gik sin gang

Sneen forsvandt. Mudderet genopstod. Og nu blæser det igen. Man kunne måske nok gå hen og blive lidt småtræt af det hele. Og dog. Der, hvor sneen endnu ikke var helt væk, rejste tågen sig og smøg sig ind mellem træerne.

Billede2

En anden form for eventyrlandskab.

Billede1

Fuglene gik helt over gevind, der var en fløjten og en piften, og spurvene glemte helt at spise, fordi de skulle slås i stedet for.

Billede14

Falske forårsfornemmelser? Det kan man godt få, når temperaturen går fra minus 14 til plus 7 på så kort tid.

På vej hjem i dag vil jeg forbi Billigblomst og købe løgplanter. De er den sene vinters store glæde indendørs – og udendørs, hvis temperaturen holder sig på den lune side af frysepunktet. Og mens jeg arrangerer de små løg, vil jeg synge den her:

Den kedsom vinter gik sin gang,
den dag så kort, den nat så lang
forandrer sig så lempelig;
den barske vind, den mørke sky
må fly.
Man frygter ej, at sne og slud
skal møde dem, som vil gå ud:
ti lad os gå,
at skue på,
hvor smukt naturen sig beter
og ler.

God onsdag.