Når vi spiser ude, har vi forskellige yndlingsspisesteder.
For eksempel terrassen inde i staudehaven, terrassen foran B&B’en, Femøren, og pladsen under de store træer, hvor der hele dagen er flimmerskygge. Vi vælger efter vejr og især vind.
I går blev det Restaurant Flimmerskyggen med en løgtærte med bacon og en frisk tomatsalat med rødløg og basilikum. Let skygge med solstrejf og en fantastisk udsigt.
Vores seneste pakke lam fra den lokale lammeavler indeholdt også hakkekød. Lammehakke er som regel temmelig fedt. Det skal krydres, så det frisker lidt på det, og det skal steges så langsomt, at det overflødige fedt smelter ud.
Her er en lækker opskrift på lammedeller med frisk mynte, hvidløg og chili.
En krydderblanding, der, når den er rørt ud i olie, også gør sig fortrinligt som grillmarinade til lammesteaks.
Der sker noget hver dag. Selvom man råber stop og beder naturen om at dvæle lidt ved de blomstrende slåen og kirsebær, går den ubønhørligt videre. Foråret er lige så stille gledet over i forsommer. Varmen er kommet – sikkert kun på gæstevisit, men alligevel.
Slåenkrattet er afblomstret, og gøgen kukker.
Gryderetter ser mere eller mindre ens ud. Man kan ikke se smagen. Man kan ikke fotografere den.
Men forestil dig, at du har redet på den ungarske steppe hele dagen – skiftevis i sol og piskende regn – på vej med en taskefuld vigtige dokumenter. Du er øm i hele kroppen, træt og sulten. Du kommer til en rejsestald, og allerede på mange meters afstand kan du lugte Fortsæt med at læse “Oksegryde med kommen og røget paprika”
Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.
Nu har vi et flaskebarn.
‘Her lugter af Østrig’, siger ungerne, når de er herude. De mener lugten af ko. Den varme, trygge lugt af ko, der især kan mærkes i fugtigt vejr. Fugtigt vejr som nu til morgen, hvor vinden har lagt sig. Fugtigt vejr, der får frø til at spire, græs til at vokse og vinterbyggen til at strække sig mod dråberne.
Fugten hænger tungt mellem træerne, og her lugter af Østrig. Fortsæt med at læse “Her lugter af Østrig”
Sikke en lang overskrift – og så skulle der faktisk have stået: Forret med rådyrmørbrad, sukker- og chiliglaserede valnødder, portvinssyltede tranebær på blandet salatbund med krydderurter fra haven.
Fortsæt med at læse “Forret med rådyrmørbrad, glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær”
Det er lang tid siden, jeg har lavet noget med bacon – den oversete krydderurt. Jeg indrømmer det gerne: Jeg elsker bacon. Denne opskrift er dedikeret til alle os, der elsker bacon.
Fortsæt med at læse “Nippemad: Muffins med ost, løg og bacon”
Nu er der syv kalve. Tre kvier – Henriette, Helene og Heidi – og fire tyrekalve. Der mangler endnu seks. De første er blevet store nok til at lege sammen – og putte sammen.
De har det herligt. Styrter op og ned – fra bunden af engen til toppen ovenfor skoven med en fart, der er en Ferrari værdig. Fortsæt med at læse “Børnebanden samles”
Nu har jeg også fået en. En ‘potmaker’. En lille trædims, der med et snuptag kan forvandle en strimmel avispapir til en såpotte. Det taler til min sparsommelige sjæl. Og endelig var der noget, jeg kunne bruge sportstillægget til.
Det er lavteknologi. Det virker. Der er ingen app til det, det er lige til at gå til. Fortsæt med at læse “Potmaker”
Dalsgaard i Skivholme 