Karen Engell Dalsgaard

Pandekager med hyben og nye rødløg

Tiden fra rose til hyben er kort. Den ene dag står man med næsen i hybenroserne fulde af sommerduft

– den næste dag plukker man hyben – sådan føles det i hvert fald.

De er lidt besværlige at rense, de hyben. Men der er så mange af dem, og det er næsten synd at lade fuglene få dem allesammen, når de nu er så lækre. Ikke kun til hybenmarmelade og i desserter – også i ‘rigtig mad’. Så med yndlingsmusikken på bliver der hvert år renset og renset og renset.

De er gode svitset i smør sammen med forårsløg som tilbehør til kylling eller som her i pandekager.

Lad et hakket rødløg og et par håndfulde rensede hyben simre på en pande i lidt smør, til de er bløde, men ikke brune.

Lad dem køle lidt af, mens du laver en pandekagedej af

150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
2,5 dl mælk
1 æg

Bland mel, salt og bagepulver. Rør mælken i og til sidst ægget. Pisk det sammen, til det er en jævn dej uden klumper. Bland løg og hyben i dejen.

Lav små runde pandekager – tag dejen op med en dyb ske, så du får fyldet med. Steg pandekagerne i smør på en pande – på en stor pande er der plads til fire ad gangen.

Lækker nippemad i hybentiden eller som tilbehør.

Hyben kan fryses med stort held. Halver dem, rens dem og frys dem i portionsposer. Midt i den mørke vinter er det dejligt at kunne tage ekstra c-vitaminer med sommersmag op fra fryseren.

God onsdag.

Dexter højrebssteg med sommerligt tilbehør

En højrebssteg på ben

og noget af alt det spiselige fra haven lige nu. Til sammen et måltid, der får de små, madglade engle til at synge med mad i munden. Det hele er så lækkert, så friskt og så nyt.

Hestebønner. Bittesmå squash. Pluksalat med bladselleri, tahinedressing og ristet sesam.

Rosmarinkartofler – og en lille klat skysovs. Det ville da være synd at spilde den gode kraftsky fra stegen. (Skysovs er meget let at lave: hæld stegeskyen fra fadet, skum fedtet af, kog op, tilsæt en sjat fløde, lad koge lidt og jævn det så med en smule maizena udrørt i koldt vand – giv det evt. en klat kulør.)

Stegen blev stegt efter helt den sædvanlige metode. Stor eller lille steg – det gør ingen forskel: Gnid stegen med et overskåret hvidløgsfed og derefter med salt og peber. Læg lidt hvidløg under stegen, og sæt fadet ind i ovnen på 225 grader i et kvarter. Skru ned til 160 og vent, til kernetemperaturen er 60 grader for rødt kød, 63 for medium. Tag stegen ud og lad den trække i 20 minutter, før du skærer den.

Hestebønnerne, der blev sået i foråret, er blevet store. Bønnerne, som egentlig er en slags ærter, ligger smukt på rad i bælgen, der er foret med et tykt, hvidt, fløjlsagtigt for – nærmest som i et smykkeskrin. De skal bare tages ud af bælgen og dampes i et par minutter.

De små squash skal behandles med den ære, som årets første af alle slags fortjener. Her blev de skåret i skiver, blandet med hvidløg i tynde skiver, et drys salt, et drys chiliflager og vendt i olivenolie. 10-15 minutter i ovnen på 200, mens stegen trækker.

Rosmarinkartofler er resten af de kogte kartofler, man fik kogt for mange af dagen før. De skæres i tern, dryppes med olivenolie, der drysses friskhakket rosmarin ud over, og så kan de følges med squashene i ovnen, når stegen er taget ud. En slags ovnbrasekartofler.

Tahinedressingen er lavet af et par spiseskefulde tahine (sesampasta – bedst fra indvandrerbutikker – eller af og til fra Rema1000) rørt med vand til en ‘dressingagtig’ konsistens, tilsat to fed knust hvidløg, lidt salt og saften fra en halv citron.

Herude på landet lever vi nemlig som grever og baroner, gør vi så. Med den forskel, at vi selv både har dyrket og lavet maden, og det er en følelse i særklasse. Greverne og baronerne er nok ligeglade med, hvem der har dyrket og lavet maden, bare det er veltillavet af gode varer og smager godt. Og det kan du jo også være, hvis du må ty til grønttorvet efter de lækre sager. Jeg har i øvrigt set hestebønner på grønttorvet i Aarhus og i Bazar Vest.

God mandag.

Kær blomst har spøjse navne

Når jeg går tur – og med en glad hund i huset, sker det temmelig tit – er det ikke altid den vide udsigt, der fanger min opmærksomhed mest. Jeg går og kigger ned. Blomster, sten, græsser, spøjse frøstande, rådyrspor, grævlingens efterladenskaber og meget mere. Lige nu er der masser af de vilde blomster, der har spøjse navne.

Torskemund.

Galtetand.

Og hanekro.

Der er også gederams, hareurt, stenbræk og mange andre. Navnene er sikkert afledt af, hvad man engang syntes, de lignede – begreber, man måske dårligt kender i dag. Hvis man gerne vil lære dem at kende, er Fugle og Natur et godt sted at kigge. Og vil man gerne vide, hvorfra navnene kommer – hvad de betyder, og hvad planterne eventuelt har været brugt til som mad eller medicin, er der masser af hjælp at hente på Google og i Gyldendals Åbne Encyklopædi på nettet.

Når man er færdig med at finde ud af, hvad de planter, man har plukket, er for nogle, kan man – eventuelt sammen med et par blomster fra haven – lave sig en lille halvvild buket af sine fund. Så er der også noget kønt at kigge på inde.

God weekend.

Elverpigernes eng

I det inderste hjørne af engen, omkranset af elletræer, der hvor bækken breder sig ud i brede bugtninger,

der hvor de vilde blomster gror,

hvor mosekonen brygger, og hvor elverpigerne helt sikkert danser en sommernat, der går køerne nu og græsser.

De kan først komme ind og græsse der i juli. Indtil da er bunden for våd.

Jamen, kan man spørge – ødelægger de kofødder ikke engen, når den er våd, og tramper de ikke de vilde blomster ned eller æder dem, så de ikke kan vokse der mere?

Svaret er: Lige modsat. Hvis engen skal forblive eng og ikke springe i skov, hvis der stadig skal gro vilde blomster, hvis det stadig skal være rådyrenes fristed med lysåbne og alligevel beskyttede pladser, så skal det afgræsses. Og heldigvis er køerne helt med på den. De kender deres ansvar – de guffer alt i sig. Græsserne, de siv, der breder sig fra bækkens bred, de store skovkvan og de små træer, der spirer fra frø og vokser op.

Mange naturtyper i Danmark er afhængige af græsning for at kunne bevares. Alle former for overdrev og enge vil lynhurtigt blive forvandlet til skov, hvis ikke kvæget græsser der, som de har gjort det i århundreder.

Og sprang det hele i skov, hvor skulle elverpigerne så danse?

God tirsdag.

Solbær til surt og sødt – og snaps

I slutningen af juli er solbærrene modne. Smukke, skinnende, mørke, krydrede bær med smag af sommer og solskin.

Det tager sin tid at plukke dem, men der er nu noget meditativt over at plukke bær. Fortsæt med at læse “Solbær til surt og sødt – og snaps”

Vinterbyggen er i hus

I går på årets varmeste dag – måske endda på flere års varmeste dag – fik vi høstet vores mark med vinterbyg.

Den store mark, som vi kalder den. En herregårdsmark ville nok fnise over, at vi kalder små 7 hektar for den store mark. Men helt lille er den da heller ikke. Og udsigten derfra er fantastisk. Den ligger højt, og der er udsigt til Borum Eshøj til den ene side og helt ind til Aarhus til den anden.

Der er noget særligt over at få høsten i hus. At bære frugterne af ens arbejde hjem. Det er en – en – en fuldmoden følelse af stille tilfredshed. Man er træt, støvet, snavset, varm og glad.

Nu her til morgen er de ved at grabbe kornet over i en kæmpe lastbil med vogn. Der kan falde ro over os – i hvert fald med hensyn til kornet. Der er masser af andre ting, der skal høstes, plukkes, passes og høstes senere. Men kornet er ok. Check.

God torsdag.

Rund fødselsdag

Der er rund fødselsdag i familien. Puma bliver 10 år gammel i dag. Da han kom til os, var han kun otte uger gammel, men allerede stor af en killing at være.

Alligevel syntes vi, han var lillebitte, blød og legesyg.

Han er ikke lillebitte længere, men han er stadig blød og legesyg. Han er en stor flot kat, som ved, hvordan et strygebræt skal bruges.

Som forstår at slappe af.

Som kan spise uanede mængder kattemad – og mus. En drabelig jæger, der kan vente i timevis ved et musehul. Og klatre op og ned af de højeste træer i lyntempo.

En puttekat, der elsker at tørre sin regnvåde pels i favnen på et af sine mennesker. Som elsker at drille hunden.

En rigtig kattet kat på alle måder. Til lykke med fødselsdagen, Puma! I aften står den på rejer til alle.

God onsdag.

Dyreryg fra sommerbuk

Vildtretter kan let gå hen og blive lidt vinterlige. Men der er jo også noget, der hedder en sommerbuk. Bukkejagten går fra 16. maj til 15. juli, og til sådan en sommerbuk skal tilbehøret være lettere og mere sommerligt end til rådyrstegen midt i den mørke vinter.

Lørdagens gæstemiddag stod på dyreryg. Et af de lækreste stykker, som man gemmer til en speciel lejlighed.

Og sommertilbehøret? Bortset fra, at den klassiske vildtsovs var et must, er der mange muligheder med alle de nye grøntsager, der er lige nu. Med haven fyldt med nye kartofler var vi kommet et godt skridt hen ad vejen. Og ny salat – også fra haven – pluksalat og rucola drysset med glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær – to klassikere, der kan bruges ved enhver lejlighed, når der er vildt på bordet.

En dyreryg er ikke så svær at stege. Man fjerner senerne helt ind til kødet, gnider med salt og peber og lægger nogle smørklatter på, for at det ikke skal blive tørt. Det er den største risiko ved vildtkød. Der er praktisk talt intet fedt i det, så noget må tilføjes for at holde på kødsaften. Smørret får kødet til hurtigt at brune, så saften bliver inde. Det smelter af og kan skummes af stegeskyen, inden man laver sovsen. Man kan tænke på smørret som en slags indpakning.

Varm ovnen op til 225 grader og sæt kødet ind til bruning i et kvarter. Skru så ned til 150 grader og lad det stå en halv times tid. Mål kernetemperaturen. For dyreryg er 65 grader fint. Lad stegen trække på et bræt på køkkenbordet i en 20 minutters tid, før du skærer kødet fra benene.

Rigtig gæstemad. Og det var jo godt, for der var gæster hele vejen fra Sjælland. Hr. og Fru Grøn (Fru Grøn er den berømte skaber af det fænomenale knækbrød) og deres smukke hund, Albert. De to hunde kunne bestemt også godt lide de stykker dyreryg, der fandt deres vej. De kan tigge i tandem – fire bedende hundeøjne på én gang. Og hvilket hjerte er hårdt nok til at modstå det?

God tirsdag.

Blomster i julihaven – Studenternellike

Endnu en af de toårige – dem man skal så i bakker om sommeren og plante ud i september. De blomstrer året efter.

Findes der noget dejligere end et væld af farver, der lyser op mod det grønne? Jeg har dem i grupper rundt omkring, hvor der mangler lidt farve. Står de i halvskygge, blomstrer de ekstra længe. Studenternellikerne står i det hele taget i rigtig lang tid – også i buketter -, og man har glæde af dem længe i juli, hvor der tit er et hul mellem junistauderne og de stauder, der først begynder at blomstre i august.

Man kan vælge farveafstemte frøblandinger, eller man kan lade tilfældet råde og bare købe en blandet pakke, der tit er med i de sortimenter til et par kroner pr. pose, man kan købe i supermarkeder. Skulle der komme en variant, man slet ikke kan lide – jamen, så er lugespanden jo altid ved hånden hele sommeren.

Man kan stadig nå at så studenternelliker til blomstring næste år. Sår man dem to år i træk, vil de selvså og være der hvert år. Det kan ske, at de efterhånden udvikler sig til alle at være den samme farve. Men så er det jo hverken svært eller dyrt at starte et nyt hold.

Og sneglene kan ikke lide dem.

God mandag.

Pluk kamille til vinterens småskavanker

Langs med de dybe traktorspor og i græsmarkens udkant gror der rigtig meget kamille. Man kan dufte det på lang afstand, når man nærmer sig. Det er Skivekamille, og blomsterne kan tørres til te.

Kamillete er godt for meget. Mod forkølelse og ondt i halsen, mod betændelsestilstande generelt, mod urolig mave og for at sikre en dyb og rolig søvn. Og så er den god at vande med, hvis ens planter har fået noget svampestads. Den ægte kamille gror kun vildt meget få steder i Danmark – på kalkholdig jord. Men Skivekamille er heldigvis lige så god. Og den vokser som det rene ukrudt. Den er enårig, og man kan finde den rigtig mange steder – gerne hvor jorden er lidt mishandlet, som der hvor traktoren har kørt og wrap maskinen har stået.

Pluk den, når den blomstrer – den har ingen hvide kronblade, kun de små gulgrønne toppe. Klip blomsterne af og tør dem inde på en bakke. Har man plukket mange, skal man rode lidt i dem en gang i mellem. Når de er helt tørre, kan de gemmes i en lufttæt dåse.

Det er mest for sjov, man selv tørrer kamille – kamillete er jo billig i indkøb. Men der er nu noget ved at bruge af de ting, man finder i naturen eller dyrker i haven. Det giver en særlig glæde – og de gratis glæder har man altid råd til.

God weekend.